Både Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Metal og andre har været hurtigt ude med kraftige advarsler om Klimarådets anbefaling om en CO2-skat på 1.500 kroner pr. CO2 ton udledt.
Det vil medføre lækage, hvor udledningerne blot stiger i udlandet, eller virksomheder og produktion forsvinder ud af landet, lyder kritikken.
Men interesseorganisationernes automatreaktioner taler stik imod studier af erfaringer fra EU-kvotesystemet og den svenske CO2-skat. De viser, at det i praksis er meget svært at finde belæg for store lækagekonsekvenser.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Metal har kraftig advaret mod store lækagekonsekvenser ved indførelsen af en dansk CO2-skat. Men både analyser fra Copenhagen Economics og en lang række andre undersøgeler af lækagerisikoen ved indførelse af CO2-skat fastslår, at der ikke er empiriske erfaringer for, at det vil medføre CO2-lækage.
Interesseorganisationerne kan altså ikke sandsynliggø-re ud fra erfaringer, at danske virksomheder vil forsvinde ud af landet, eller at andre lande blot vil overtage produktionen med efterfølgende stigende CO2-udledninger på globalt niveau.
Undersøgelserne bygger på erfaringer fra bl.a. EU’s kvotesystem samt Sverige og Frankrig, der begge har indført CO2-skatter.
Sverige indførte for eksempel helt tilbage i 1990 en CO2-skat, der også indeholdt kompensationer til de særligt ramte industrier. Siden CO2-skatten blev indført, er BNP steget med 75 procent, og CO2-emissionerne faldet med 26 procent (indeks 100 = 1990).
“Grafen er en illustration af, at det faktisk er muligt at kombinere økonomisk vækst med reduktion af emissioner. Hovedparten af emissionsreduktionerne har fundet sted i sektorer med fuld kulstofafgift. Således kan du sige, at den lavere sats for industrien indtil 2018 har været en forudsætning for, at dette kan ske,” siger Senior Advisor i det svenske finansministerium, Susanne Åkerfeldt med henvisning til, at kompensationer i praksis afbøder lækagerisikoen.
I en rapport fra 2019 udarbejdet af Copenhagen Economics til Klimarådet hedder det i konklusionen, at ”empiriske undersøgelser af den aktuelle kulstoflækage-rate kan ikke bruges til at vurdere risikoen i fremtiden.”
empiriske undersøgelser af den aktuelle kulstoflækage-rate kan ikke bruges til at vurdere risikoen i fremtiden.
Konklusionen peger dermed i to retninger. For det første kan man ikke i undersøgelser af lignende sager, fx i EU’s kvotesystem eller erfaringer fra Sverige, finde vidnesbyrd om lækage.
For det andet kan man slet ikke sammenligne lækagerisikoen i nye ordninger, idet mange faktorer spiller ind, samt det forhold at ordningerne typisk vil være indrettet forskelligt.
”Der er ikke stærke empiriske data for, at et system med meget lave priser og betydelig kompensation har ført til lækage i de ti år, hvor man har data. Der er modsat meget stærk argumentation for at lækage fremadrettet vil blive betydelig med højere priser, med mindre man fastholder og løbende vedligeholder kompensationsmekanismer,” oplyser partner i Copenhagen Economics, Sigurd Næss-Schmidt.
Fra Dansk Erhverv anerkender man, at det i praksis er svært at konkludere konkret, og håber at man i Danmark vil følge den politiske tradition med kompensationer.
”Carbon leakage er belyst af flere – bl.a. det Miljøøkonomiske Råd i 2019, så det er forholdsvist veldokumenteret. Heldigvis har man politisk i praksis ofte undladt national beskatning, som blot flytter virksomheder ud af landet – eller man har indført gennemarbejdede forslag, hvor der fra starten er taget højde for carbon leakage og EU’s statsstøtteregler, som fx EU’s CO2 kvotesystem. Den politiske tradition håber vi selvfølgelig man holder fast i,” siger klima- og energichef I Dansk Erhverv, Ulrich Bang.
I en rapport fra 2018 fra European Climate Initiative (EUKI) finansieret af det tyske miljøministerium (BMU) konkluderes ligeledes, at det er meget svært at vurdere lækagerisikoen på baggrund af svenske erfaringer alene på baggrund af afgiften, idet en lang række andre elementer også spiller afgørende roller.
”Det er svært at estimere, om CO2-afgiften har forårsaget kulstoflækage, da der er så mange andre faktorer (f.eks. arbejdsløn), der forklarer bevægelsen af energiintensiv produktion til andre lande,” konkluderer rapporten.
Samtidig peger rapporten også på, at kompensationer anses at være afgørende for at minimere lækagerisikoen, sådan som Klimarådets rapport også forslår.
Dansk Industri og Dansk Metal er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline. Eventuelle kommentar herfra vil blive tilføjet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.