Coronakrisen medfører varige ændringer i virksomhedskulturen

Processer er lagt om, vaner er brudt, formelle relationer er også blevet uformelle og venskabelige. Coronakrisen har på en række områder ført til ændringer i virksomhedernes kultur.

Mange af disse ændringer vil i et eller andet omfang blive stående, vurderer konsulenthuset Korn Ferry.

Korn Ferrys CEO holdt for nyligt et videomøde med sin bestyrelse. Undervejs blev han afbrudt af, at to af hans børn kom ind i rummet med et almindeligt hverdagsspørgsmål. Topchefen vendte et kort øjeblik ryggen til skærmen og besvarede spørgsmålet.

Bagefter filosoferede han over den banale hændelse: Han håndterede den helt anderledes, end han ville have gjort for blot få uger siden; før coronakrisen. Da ville han have lagt stor vægt på at fremstå professionel, og herunder at undgå enhver forstyrrelse fra familien.

Coronakrisen har fået os til at sænke paraderne

Coronakrisen har fået os til at sænke paraderne. Vi er alle under pres i den sociale isolation, og ikke bare er vi nødt til at vise mere af os selv – vi ønsker det også. Vi har brug for al den nærhed, vi kan få i situationen.

Varige ændringer I en essay-lignende artikel fra Korn Ferry tales for, at nogle af de ændringer i vores måde at arbejde og være sammen på, som coronakrisen forårsager, vil være varige.

Sammenlagt vil det føre til ændringer i virksomhedernes kultur, og netop kulturen har som bekendt været et af de store fokusområder i de senere åres topledelse. Nu skal mange af elementerne gentænkes.

F.eks. er der under krisen opbygget og demonstreret en længsel efter at være sammen. Den er meget menneskelig og så langt ikke nogen overraskelse. Men nu er der opmærksomhed på det. Deraf de mange videokonferencer, selv om man strengt taget ofte kunne foretage den samme kommunikation bedre på telefon eller mail.

Mennesker ønsker at blive set og se andre på en ægte måde, og man kan gætte på, at der en tid bliver skruet ned for den stylede fremvisning på Instagram og LinkedIn, og op for noget mere ægte.

Mange mennesker har fået en nærmere relation, ikke bare til deres kolleger, men også til kunder eller samarbejdspartnere i andre virksomheder. Topchefen udtrykker det ved den almindelige, amerikanske hilsen ”how are you”, som man dårligt forventer et svar på.

Nu har denne hilsen ofte tilføjet et ”today”, hvormed den udtrykker en reel interesse for, hvordan den anden person har det her og nu. Det er sandsynligt, at disse relationer vil forblive stærkere i god tid efter, at selve krisen er slut. Folk vil huske, at der blev vist interesse for dem i en svær situation.

Forfatteren har også en forudsigelse, der er dårligt nyt for rejsebranchen, men som vil spare omkostninger for virksomhederne: Der vil være færre rejser. Ikke blot fordi mange har vænnet sig til at bruge videomøder. Krisen har også været en anledning til at reflektere over, hvor vigtige de aflyste rejser egentlig var.

Krisen giver også en intensiv uddannelse til mange topledere. Modne læsere vil kunne huske, hvordan det tilbage i 80’erne var moderne, at ledelseskonsulenter trak deres kunder ud på stroppeture i vildmarken, med den tanke, at den ekstreme situation ville være udviklende.

Nu har alle været igennem en ekstrem situation, som har udfordret deres evner til de blødere elementer af topledelse. Coronakrisen gør naturligvis ikke med et trylleslag topledere bedre, men Korn Ferry fremhæver i en anden artikel nogle af de elementer, som er særligt vigtige her og nu, men som lederne også kan tage med sig bagefter.

Det er f.eks. at fremstå rolig og empatisk. Toplederne har set deres medarbejdere have brug for plads og omsorg, mens de har været nervøse og pressede. Det behov findes også, når det ikke er så synligt som nu.

Coronakrisen har også været de dårlige nyheders tid. Man har ikke kunnet skjule for medarbejderne, at der var problemer og trusler. Toplederne har været nødt til at sige det ærligt, som de ser det, og også at være ærlige om deres usikkerhed – sådan som vi i Danmark f.eks. har kunnet se kommunikationen ved pressemøderne fra Statsministeriet.

Igen, også i en normal situation vil medarbejderne efterspørge åbenhed, ærlighed og tydelig kommunikation. Endelig, fremhæver Korn Ferry, har coronakrisen kræ-vet fleksibilitet i beslutningerne. Det er den i de senere år meget omtalte agilitet, der har været til den store eksamen. Det er gået fra i vidt omfang blot at være endnu et buzzword, til at være noget, som man faktisk praktiserer.