Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og flere andre banker har milliarder af kroner investeret i selskaber, der bygger nye kulkraftværker. Det står i stor kontrast til bankernes udmeldinger om at bidrage til at udfase kul og støtte Parisaftalen og FN’s verdensmål.
Den samlede planlagte megawatt kapacitetsudvikling i nye kulkraftværker i verden svarer til energien fra 100.000 af Ørsteds største vindmøller, og er syv gange større end de planlagte kapacitetsudvidelser i solenergi.
Nordea vil nu gennemgå sine investeringer og opdatere ansvarlighedspolitikken. Danske Bank erkender, at de ikke har politikker for området, men ser ikke anledning til at foretage sig noget.
Selskaber, der bygger kulkraftværker, er typisk ikke omfattet af bankernes politikker for ansvarlige investeringer, fordi de ikke er energiselskaber, og derfor ikke fanges af ESG-screeningerne.
På trods af, at omsætningen i disse selskaber hovedsageligt hentes fra kulindustrien, slipper selskaberne uden om mange danske bankers screeninger for fossile selskaber. Selskaberne udvikler, bygger og driver etableringen af nye kulkraftværker, men brænder ikke selv kullet af, når kraftværkerne står færdige.
Flere af bankerne har i deres respektive politik for ansvarlige investeringer opstillet begrænsninger, når det gælder investeringer i kulminer og kulbaserede energiselskaber. Men ansvarlighedspolitikkerne er hullede som en si, og gælder ikke opførelse af nye kulkraftværker eller andre led i leverandørkæden.
Det betyder, at selskaber i værdikæden, der fører frem mod den endelige energiproduktion fra kul, typisk ikke er omfattet af bankernes erklærede klimaansvar om støtte til Parisaftale og udfasning af kulinvesteringer.
Danske banker trækker med den ene hånd grænser for investeringer i kulafbrænding, samtidig med at de med den anden hånd massivt finansierer etableringen af nye kulkraftværker.
Danske banker trækker altså med den ene hånd grænser for investeringer i energivirksomheder med omsætning hentet fra kulafbrænding, samtidig med at de med den anden hånd massivt finansierer etableringen af nye kulkraftværker. Dermed støtter bankerne aktivt den fortsat øgede kapacitet af energi fra kul.
Typisk er ansvarlighedsgrænsen for energiselskaber baseret på kul sat ved 30 procent . Det er altså andelen, som stadigvæk med bankernes klimavelsignelse kan afbrændes i de kulkraftværker, som allerede eksisterer i dag – og med dansk finansieringsstøtte ogå dem, der etableres i fremtiden.
Bankerne har dermed ikke været så tankeløse at kannibalisere egne investeringer i udvidelsen af kul-kapaciteten. Måske det forklarer, at strategien om grænseværdier er mere udbredt fremfor fuldstændig eksklusion af kul.
Energikapacitet fra kul vil stige med 28 procent
Den globale energikapacitet fra kul vil, ifølge organisationen Coalexit, stige med 28 procent, når og hvis de nuværende planlagte kulkraftsværksprojekter er gennemført. Der planlægges nye kulkraftværker i 60 lande. Danske banker er som aktionærer med til at finansiere udviklingen, der vil øge den samlede globale kulkapacitet til over 570 GW.
Coalexits opgørelser og kriterier, der fokuserer på hele værdikæden i kulindustrien, er ikke brugt af mange danske investorer, men franske Crédit Mutuel og AXA samt Zurich Insurance i Schweiz har implementeret principperne om, at hele værdikæden skal tages med i klimabetragtningen. Så det kan godt lade sig gøre.
Af de danske banker har Nordea mest investeret i selskaber direkte relateret til etableringen af nye kulkraftværker eller kapacitetsudvidelser.
Nordea har samlet set investeringer for 455 mio. USD. Danske Bank og SparInvest har henholdsvis investeringer for 150 og 81 mio. USD i selskaber, der udvikler kulkraftværker.
Også Lån & Spar, Nykredit, Saxo Asset Management, Sydbank og Nykredit har investeringer i kulkraftværker, ifølge Coalexit.
”Vi finansierer selvfølgelig ikke bevidst nye kulkraftværker, men vi vil nøje gennemgå den tilsendte liste for at se, om der er noget, vi har misset. En del af historien vil være, at vi ejer energiselskaber, som stadig har kulbaseret produktion, og der er vi meget klare på, at vi ønsker denne kapacitet udfaset så hurtigt som muligt, ligesom der selvfølgelig ikke skal bygges nye”, siger Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.
Eric Pedersen siger til Økonomisk Ugebrev, at Nordea nu vil genbesøge bankens politik på området, efter at Økonomisk Ugebrev har forelagt banken oplysningerne.
Nordeas politik for investeringer i kul omhandler ikke værdikæden i kulindustrien. Den adresserer kun første led – dvs. minedrift og energiproduktion fra kul. Det samme gør sig gældende for andre danske investorers politikker, som Økonomisk Ugebrev har læst igennem.
Vi har ingen restriktioner på underleverandører til kulkraftsværker
Fra Danske Bank lyder det: ”Vi har ingen restriktioner på underleverandører til kulkraftsværker. Vores forvaltere har dog adgang til værktøjer og analyser ift. at kunne integrere bæredygtighed i deres forvaltning, og de kan på den baggrund vælge at gå i dialog med disse selskaber, hvis de finder det nødvendigt”, oplyser presseansvarlig Claes Lautrup Cunliffe fra Danske Bank Wealth Management.
På listen over danske bankers investeringer i selskaber, der planlægger kulkraftværker, finder man flere af verdens største udviklere af kulkraftværker.
Samlet set har omkring godt 500 selskaber planlagte kapacitetsudvidelser i nye kulkraftværker i 60 lande svarende til kapaciteten fra 100.000 af Ørsteds største vindmøller – 113 meter høje placeret ved Burbo Flats i Liverpool Bay, England.
Her er placeret 32 vindmøller for at sætte tingene i perspektiv. De planlagte udvidelser i kul er 6-7 gange større (MW), end det IHS Markit vurderer, der er planlagt for kapaciteten i solenergi. Den grønne energiomstilling nærmer sig ikke førerpositionen. Tværtimod! Den taber afstand til kul.
Verdens største udviklere af kulkraftværker er på listen
Nordea har investeringer for 8 mio. USD i det indiske NTPC. Selskabet er verdens største udvikler af kulkraftværker (målt på MegaWatt kapacitet) og planlægger nye værker med en samlet kapacitet på 31640 MW – svarende til 4000 af Ørsteds største vindmøller.
Nordea har også investering i China Resources Power Holding, der er verdens ellevtestørste udvikler af kulkraftværker. Danske Bank kan fremvise investering i bl.a. State Development and Investment Corporation og PLN (Persero), hvor omsætningerne fra kulkraftværker langt overstiger 30 procent.
SparInvest har investeret i bl.a. China Huaneng Group Co, der er den tredjestørste kulkraftværkudvikler i verden. Hos Jyske Bank og Sydinvest finder man sydafrikanske ESKOM, der er den niendestørste udvikler i verden.
Det er altså helt op til investorerne at vælge, hvilken retning de vil gå med deres opsparing
Fra Sydinvest, der forvalter investeringer i udvidelser af kulkapacitet for 44 mio. USD, oplyser afdelingsdirektør Niels Skovvart fra Syd Fund Management, at investeringer i kulkraftværker har en grænseværdi på 50 procent i fire fonde. Sydinvest lader det være op til kunderne, hvorvidt man vil investere i kulkraft:
”Det er altså helt op til investorerne at vælge, hvilken retning de vil gå med deres opsparing. Som investeringsforening prioriterer vi højt at tilbyde forskellige fonde, som appellerer til de præferencer, der er repræsenteret hos vores investorer.”
Videre siger han: “Som investor vil man derfor både kunne købe fonde, som indeholder selskaber, der udvikler kulkraftværker, men man kan også vælge sammenlignelige fonde, hvor disse er bortscreenet”, siger Niels Skovvart fra Syd Fund Management, som forvalter Sydinvests investeringsfonde.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.