14 af 15 pensionskasser investerer i ekspansion af fossil energi

Sideløbende med utallige udmeldinger om grøn omstilling fastholder mange danske pensionskasser samtidig investeringer i selskaber, som planlægger eller allerede opfører ny fossil olie- og kulkapacitet.

Pensionsinvesteringer for mange milliarder kroner er placeret i selskaber, som i de kommende år enten bygger, planlægger, finansierer eller leverer ny kul- eller oliekapacitet, der overstiger Danmarks samlede vindkapacitet tifoldigt, viser en screening af 15 pensionskassers aktielister, Økonomisk Ugebrev har foretaget.

De danske pensionsselskaber er finansielt voluminøst involveret i kapacitetsudvidelser i den fossile energisektor. Det sker gennem investeringer for milliarder af kroner i selskaber, der enten selv planlægger eller er involveret i leverancer til kapacitetsudvidelse og nye olie- og kulkraftværker.

Det viser en screening Økonomisk Ugebrev har foretaget af 15 danske pensionsselskabers aktielister på baggrund af data fra en række internationale kilder, bl.a. Fossil Fuel Finance Report, Rainforest Action Network og Coalexit.

Ydermere har de største danske pensionsselskaber – PFA, Danica Pension, Velliv, PensionDanmark, AP Pension, Sampension, Industriens Pension, Pensam, Lærernes Pension, PBU, PKA og P+ investeringer i olieselskaber med store planer for kapacitetsudvidelse i olieudvinding – herunder også olie udvundet fra tjæresand.

Pensionsselskaberne har ellers etableret ansvarlige principper i deres investeringspolitikker, der i større eller mindre grad begrænser direkte investeringer i energiselskaber, som overvejende tjener penge på kul og i nogle tilfælde også olie.

Men principperne indfanger generelt ikke selskaber, der lever af at udbygge verdens fossile energikapacitet gennem leverancer af miner, infrastruktur, udstyr og andre services.

screeningerne ikke vedrører fossilindustriens værdikæde

”Vores klimastrategi fokuserer udelukkende på de selskaber, der udvinder fossile brændsler, og de forsyningsselskaber der benytter sig af dem. Vi ekskluderer som udgangspunkt kulselskaber, hvor over 20 procent af selskabets omsætning kommer fra kulaktiviteter, og for olie- og gasselskaber foretager vi løbende screeninger af vores portefølje med konkrete vurderinger af hvert enkelt selskabs vilje til at omstille sin forretning væk fra fossil energi”, oplyser pressechef Nicholas Rindahl fra PKA.

PKA’s politik for området viser, hvad der tillige gør sig gældende mange andre steder. Nemlig at screeningerne ikke vedrører fossilindustriens værdikæde, og virksomheder som tjener sine penge på at forsyne industrien med nye anlæg, kapacitetsudvidelser, services og kapital.

Investeringer i lån- og kreditgivere til fossil industri

Alle 15 pensionsselskaber i screeningen har desuden investeringer i de største lån-og kreditgivere til den fossile industri – fx JP Morgen, Wells Fargo, Citi Bank og Bank of America – og dermed understøtter den danske pensionssektor i høj grad de globale fossile kapacitetsudvidelser ved at indgå stort i den finansielle værdikæde, som forsyner den fossile energisektor med lånekapital.

den danske pensionssektor for milliarder af kroner finansielt spundet ind i den fossile energisektors fremtidsplaner

Med andre ord er den danske pensionssektor for milliarder af kroner finansielt spundet ind i den fossile energisektors fremtidsplaner, idet pensionskassernes ”grønne investeringsstrategier” og ESG-sreeninger ikke fanger investeringer i underleverandører og kapacitetsudbygning i den fossile energiindustri.

Pensionssektorens meget medieomtalte tilsagn sidste år på FN’s klimatopmøde i New York, om at øge investeringerne i den grønne omstilling med 350 milliarder kroner frem mod 2030, følges altså af milliarderinvesteringer i udvikling af ny kapacitet i den fossile energisektor.

”Pensionsselskaberne er alle med dine og mine pensionspenge med til at finansiere selskaber, der udvider infrastruktur til kul og leder efter nye gas-og olieforekomster, samtidig med at vi ved, at langt størstedelen af de allerede kendte fossile brændstoffer skal blive i jorden, og vi skal være helt ude af kul senest i 2050 og i OE-CD-landene i 2030”, siger Lars Koch, policy director hos NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke.

Han mener, at mange pensionsselskaber i praksis modarbejder den grønne omstilling.

”Pensionsselskaberne taler om klima, bæredygtighed og støtte til Paris-aftalen. Men i praksis modarbejder de målet med deres investeringer i en fossil fortid. Og i selskaber, der bruger milliarder af kroner på lobbyarbejde for at bremse den grønne omstilling. Det er hykleri af værste skuffe”, siger Lars Koch.

Mellemfolkeligt Samvirke har i et notat fra februar 2020 lavet tilsvarende analyse som Økonomisk Ugebrevs screening, og heri vurderer NGO’en, at pensionssektoren har for mere end 30 milliarder kroner investeret i den fossile industri.

I Mellemfolkeligt Samvirkes opgørelse indgår dog kun en mindre lille del af forsyningskæden og den omhandler færre pensionsselskaber.

Inddrager man hele forsyningskæden til den fossile industri – herunder også den finansielle forsyningskæde samt flere pensionsselskaber – er beløbet antageligt langt større og formentlig et trecifret milliardbeløb.

Selvom dette skøn er usikkert, er der ingen tvivl om, at den danske pensionssektors investeringer er godt og grundigt syltet ind i den fossile industris kolossale pengemaskine og fremtidsplaner.

En lang række virksomheder på pensionsselskabernes aktielister er uden tvivl helt eller delvist afhængig af den fossile energisektor.

”Pensionsselskaberne og bankernes screening af selskabers klimaaftryk overser i stort omfang investeringer i selskaber, der lever af at udbygge den fossile infrastruktur i form af kulkraftværker, gasledninger, olieraffinaderier og andre centrale dele af den fossile sektor. Dermed er deres fossile investeringer endnu større end først antaget. Det meste af den fossile infrastruktur, der bygges i dag, har en forventet levetid i mere end 30 år, altså efter 2050, hvor vi skal være CO2-neutrale”, siger Lars Koch til Økonomisk Ugebrevs observationer.

Sampension ændrer politik

Viceinvesteringsdirektør Jesper Nørgaard fra Sampension, der bl.a. har investeringer i Marubeni og Sumitomo, siger, at ”selskaber, der investerer i en kapacitetsudvidelse på det her område, vil alt andet lige få et højere CO2-aftryk i morgen end i dag, og derfor være mindre attraktive for os at investere i.”

Jesper Nørgaard oplyser, at de i alt 32 selskaber med planer om kapacitetsudvidelser i fossilenergi, som Økonomisk Ugebrev har fundet på Sampensions aktieliste, formentlig vil blive frasolgt som følge af en opdateret politik for området.

”Vi står netop overfor at indføre endnu et vurderingskriterie, der handler om den enkelte virksomheds omstillingsparathed, når det gælder overgangen til et fossilfrit samfund. I den forbindelse giver det sig selv, at virksomheder, som skruer op for de fossile brændsler, nok vil være blandt de mindst attraktive at investere i,” siger Jesper Nørgaard.

Videre oplyser han, at “Vi sætter i øvrigt fokus på både udbuds- og efterspørgselssiden. Det betyder, at vi vurderer selskaber i både energi-, forsynings- og transportsektoren, samt i råvarer og materialer. De første konsekvenser af implementeringen af det ny vurderingskriterie vil kunne ses i aktieporteføljerne efter 1. juli, og vi forventer, at flere af selskaberne på listen vil blive fanget i vores screening.”

På Danicas aktieliste finder man mindst 46 selskaber involveret i udvikling af udvidelse af fossilkapacitet, hos Sampension 32, hos Velliv 79, hos Pension Danmark 23, hos PFA 33 og så fremdeles hos alle de 15 selskaber Økonomisk Ugebrev har screenet.

Eneste undtagelse er Skandias aktieliste, hvor screeningen ikke har identificeret selskaber involveret i fossil kapacitetsudvidelse. Screeningen er kun foretaget på aktier, og omfatter ikke obligationer eller selskaber i investeringsfonde eller ETF’er. Antallet og omfanget er derfor antageligt højere.

Blandt pensionssektorens mest populære investeringer i selskaber, der planlægger kul- eller oliekapacitetsudvidelser, finder man for eksempel det japanske konglomerat Marubeni Corporation. PKA, P+, ATP, Industriens Pension, Sampension, Velliv, Danica, PFA og AP Pension har investeret i Marubeni Corporation, der ifølge organisationen Coalexit er involveret i kulkraftsudvidelser svarende til 4950 Megawatt (MW).

Den samlede danske landog havvindmølle kapacitet er på godt 6000 MW. Marubeni Corporation har i forvejen 3500 MW energikapacitet.

Marubeni Corporation har en klimaplan, endda meget velbeskrevet, og er også engageret i flere klimaløsninger indenfor vedvarende energi. Men selskabets klimapolitik både afviser og tillader opførelsen af nye kulkraftværker.

I klimapolitikken hedder det, at “As a general principle, Marubeni will no longer enter into any new coal-fired power generation business. However, Marubeni might consider pursuing projects that adopt BAT (“Best Available Technology”).”

Det generelle princip om ikke at involvere sig i nye kulkraftværker gælder altså ikke, hvis blot det opføres med den bedste tilgængelige teknologi.