AmagerGate: Amagerbankdom gør grin med aktionærer

Analyse: Fortrinsvis private investorer reddede i sommeren 2010 Amagerbanken fra konkurs, da de indskød en lille milliard kroner efter krav fra statsselskabet Finansiel Stabilitet, som stillede det som betingelse for at yde en statsgaranti. Men myndighederne spillede fordækt spil, og det måtte de også godt, fastslår ny dom fra Østre Landsret, som her gennemgås. De store tabere er tusindvis af private investorer og større indlånere. Systemet har nu sat prop i finanskrisens største skandale, selvom ansvaret burde have været søgt placeret helt oppe i toppen af den daværende regering, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev Ledelse er det nærmest en naturlov, at domstolene i vigtige sager ikke domfælder staten, især ikke, når sagen har stærke politiske undertoner med direkte linjer ind i regeringen og til daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen. Vi skrev allerede i juni – før domsafsigelsen – at sagsøgerne, som havde hevet Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet i retten, med stor sikkerhed ville tabe sagen. Ikke fordi de ikke havde ret, men fordi de ikke kunne få ret. Under overskriften ”AmagerGate: Sagsøger har ret, men får ikke ret” skrev vi, at ”I bund og grund var det statsejede Finansiel Stabilitets skyld, at Amagerbanken under uordentlige forhold blev erklæret konkurs, hvorved den danske bankkrise blev et gigantisk samfundsproblem.”

Dette spørgsmål forholder dommerne sig naturligvis ikke til. Men de siger til gengæld god for, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ikke konkret oplyste, hvordan Finansiel Stabilitet så på størrelsen af nødvendige ekstra hensættelser. Dommerne lægger vægt på, at Amagerbankens bestyrelse vidste, at Finansiel Stabilitet så anderledes strengt på hensættelsesbehovet end Finanstilsynet. Men det centrale punkt er, at myndighederne ikke oplyste, at Finansiel Stabilitet så et behov for 2,5 mia. kr. ekstra. Et beløb der fremgik af de meget omtalte notater fra Finansiel Stabilitet, som forelå længe før Amagerbanken hentede ekstra 900 mio. kr. hos private investorer.

Jurister påpeger overfor Økonomisk Ugebrev, at den afsagte dom juridisk er uangribelig, men at den også ligger langt fra almindelig sund fornuft, som almindelige danskere ville opfatte det. Hvorfor havde Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet ikke pligt til at oplyse Amagerbankens bestyrelse om det nødvendige ekstra hensættelsesbehov? Hvis denne oplysning var blevet leveret natten før Amagerbankens bestyrelse vedtog at gennemføre kapitalforhøjelsen, havde bestyrelsen beviseligt smidt håndklædet i ringen. Og det havde sparet de nye aktionærer for et tab på 900 mio. kr., og for at den danske bankkrise eskalerede, så den danske banksektor frøs til is til stor skade for det danske samfund.

Selektivt brug af afhøringer og dokumenter
Jurister påpeger også, at dommerne er meget selektive i brugen af oplysninger fra afhøringer og fremlagte dokumenter. Eksempelvis forholder dommerne sig slet ikke til den meget omdiskuterede mailudveksling mellem davæ-rende bestyrelsesformand N.E. Nielsen og de FS udpegede bestyrelsesmedlemmer Hove og Hemmingsen, som i en sen nattetime blev sekunderet af KromannReumert, Henning Kruse Petersen og Jakob Brogaard fra FS. Forlø- bet er detaljeret beskrevet i denne artikel , hvor N.E. Nielsen konkret spørger til, om de FS udpegede medlemmer af bankens bestyrelse sidder med viden om konkrete merhensættelsesbehov, som bankens bestyrelse burde have til næste dags afgørende møde i bestyrelsen.

Alligevel skriver dommerne i dommen (side 84), at ”Landsretten finder det ikke bevist, at Amagerbanken specifikt har anmodet Finansiel Stabilitet om at meddele banken, hvilke nedskrivninger man mere præcist anså for hensigtsmæssige inden for lovgivningens rammer.” Men i dommen gennemgås detaljeret den famøse mailudveksling, hvor N.E. Nielsen forsøger at få mere præcise oplysninger ud af de FS udpegede bestyrelsesmedlemmer, som havde set de centrale notater:

Ifølge dommen stiller N.E. Nielsen blandt andet følgende spørgsmål: ”Har I en viden, der, med jeres viden, kompetence og erfaring, efter jeres opfattelse gør det uforsvarligt at gennemføre kapitaltilførslen set med en almindelig tegnende aktionærs og et bestyrelsesmedlems øjne? 2. Har I en viden eller egen vurdering eller en vurdering fra Finansiel Stabilitet om, at bankens nedskrivninger, tab eller kapitaldækning skal ændres markant pr. 30. september 2010 eller 31. december 2010?