Flere institutionelle investorer og banker har oplyst til Komiteen for God Selskabsledelse, at de agter at forholde sig til de nye anbefalinger. Komiteen offentliggør en såkaldt positivliste over investorer, der har sagt ja. Men Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at den foreløbige rapportering indtil videre er kikset for en stribe store investorer, som ellers har haft halvandet år til at forberede sig.

Sydbank har oplyst til komiteen, at de er med. Men indtil videre har de ikke fremlagt nogen redegørelse. Fra Sydbank oplyser afdelingsdirektør Bjørn Schwarz, at der for Sydbanks vedkommende pågår et arbejde med at lave en politik for aktivt ejerskab, og at der vil blive lavet en redegørelse for aktivt ejerskab for kalenderåret 2018. Sydinvest har offentliggjort en redegørelse.

Alm Brand oplyser til Økonomisk Ugebrev, at redegørelsen kommer i løbet af året.

Hverken Maj Invest eller investeringsforeningen C Wordwide er på komiteens positivliste, så de har af gode grunde heller ikke forholdt sig til anbefalingerne.

Fra C Worldvide siger direktør Tim Kristiansen: ”Formelt set har vi endnu ikke tilsluttet os de specifikke danske anbefalinger om aktivt ejerskab. Dette er dog langt fra det samme som, at vi ikke arbejder med dette emne. For Investeringsforeningens vedkommende har vi også til hensigt til at tilslutte os, om end der er ny lovgivning på vej på dette område, som vi er ved at evaluere. Vi, altså fondsmæglerselskabet, er en global investor med globale kunder, så for os er perspektivet lidt større end bare de danske aktier, hvorfor vi arbejder på at implementere og udvikle politikker og procedurer, vi kan anvende globalt.”

Tema om aktivt ejerskab: Sådan har vi gjort

Ny fast temaanalyse i ØU Ledelse om danske investorers rapportering efter nye anbefalinger om aktivt ejerskab. Vi gennemgår her baggrunden for den nye temaanalyse og metode i dataindsamlingen.

Økonomisk Ugebrev Ledelse bringer i denne udgave et tema om danske storinvestorers rapportering efter de anbefalinger, som Komiteen for God Selskabsledelse offentliggjorde i november 2016, med virkning for regnskabsåret 2017. Med andre ord har investorerne skulle rapportere første gang dette forår, hvis de selv vælger det. Komiteen skriver i et forord: ” Anbefalingerne for aktivt ejerskab bygger på frivillighed og “følg eller forklar”-princippet. Dette betyder, at der ikke er et lovkrav om, at investorerne skal forholde sig til Anbefalingerne om aktivt Ejerskab, og den enkelte investor afgør selv, i hvilket omfang anbefalingerne efterleves. Det er komitéens anbefaling, at alle danske institutionelle investorer, som har aktieinvesteringer i danske børsnoterede selskaber, forholder sig til anbefalingerne.”

Da de fleste institutionelle investorer i et eller andet omfang forvalter ”andre folks penge”, hvor kunderne ofte vil lægge vægt på en ansvarlig og omhyggelig forvaltning af kapitalen, ligger der naturligvis et skjult pres på den enkelte investor for at forholde sig til anbefalingerne. I bund og grund handler ”aktivt ejerskab” om, at forvalteren interesserer sig for – og plejer – de investeringer, som er foretaget. Nogle investeringsstile som eksempelvis ren indeksinvestering anvendes nogle gange som undskyldning for ikke at agere som aktiv ejer. Men der kan naturligvis komme værdiforøgende tiltag ud af aktivt ejerskab, uanset om det er indeksinvestering eller andre investeringsstilarter. Også med meget små aktieposter, hvor det kan være en idé at samarbejde med andre investorer eller outsource det aktive ejerskab til en af de store proxy advisors.

Eftersom det i år er første gang, der bliver rapporteret efter de nye anbefalinger, vil vi begrænse os til at tegne et oversigtsbillede af fokuspunkter, kvalitet og indhold i de enkelte investorers redegørelser. Vi vil også sætte fokus på, hvilke institutionelle investorer, der springer over, hvor gærdet er lavest, ved slet ikke at forholde sig til de nye anbefalinger. Oversigten, som kan ses her, omfatter 29 finansielle koncerner, med hovedvægt på pensionskasser, investeringsforeninger og nogle få store banker.