Medieanmeldelse: Børsen og skatteministerens uskyld

Ugen startede tungt for skatteminister Karsten Lauritzen, da Rigsrevisionen meddelte, at den ikke kunne give SKAT’s regnskab en blank påtegning. Men den livede noget op torsdag, da Børsen over et opslag beskrev, hvordan ministeren sammen med forligspartierne DF og Radikale Venstre vil rydde op i besværlige erhvervsafgifter – et tiltag, der også fik ros på lederplads.

Vi kan ikke bortvejre vores mistanke om, at der er en sammenhæng mellem de to historier, således at den sidste kom sig af spindoktorers bestræbelser på at tale om noget andet end den første. Men uanset om denne sammenhæng er der eller ej, kan man godt kritisere Børsen for det medløb, de giver ministeren for det, der nøgternt set er en meget lille nyhed om, at man fjerner afgifter for blot cirka 50 mio. kroner – afgifter, som tiden er løbet fra, f.eks. afgift på kaffeerstatning. Det er en ren banalitet, at der engang imellem bliver ryddet op i den slags. Selv om Børsen forsøger sig med det, er det også svært at piske en stemning op om, hvor bøvlet det er for virksomhederne at betale afgifter. For det er nok irriterende, men normalt uhyre simpelt.

I kontrast til dét står det skandaløse rod under Skatteministeriet, og det begynder at blive pinligt for ministeren personligt. Han kom til som den unge mand med de friske øjne, der ikke havde noget personligt ansvar for dårligdommene i den butik, han overtog. Men nu har han altså siddet over tre år på posten. Hans ansvar er ikke længere kun formelt, men også i stødt voksende omfang reelt. Mon ikke ministeren håber, at folk bliver ved med at tænke på ham som Flinke Karsten, i hvert fald indtil og med det folketingsvalg, der skal afholdes senest til maj. Torsdag fik han en hjælpende hånd af Dagbladet Børsen.

Den svære skat. HvoR meget kostede EFI egentligt?

Meddelelsen om revisors forbehold i SKAT’s regnskab fik naturligt medierne til at gennemgå skandaler fra skattemyndighedernes side. Hvilket igen fik Skatteministeriet til at korrigere en fejl, der gik igen i flere unavngivne medier: Nej, problemerne med inddrivelsessystemet EFI har ikke kostet 89,3 mia. kroner i tabte fordringer. Beløbet udgør det samlede tab på dårlige betalere, f.eks. konkursramte eller socialt udsatte personer. Det lille intermezzo illustrerer en tragikomik i flere dimensioner.

For det første er det sigende, at mange tilsyneladende er blevet talblinde og ikke kan overskue, hvor mange penge, der er tabt i SKAT. Man går bare ud fra som en selvfølge, at pengene fosser i stride strømme ud af bunden af statskassen. For det andet en dårlig kommunikation hos Skatteministeriet. Alle organisationer har dårlige debitorer. Men hvor det er vigtigt, at virksomheder afskriver tabte udeståender, for at regnskaberne skal være retvisende, er dette ikke så vigtigt som myndigheder, der af denne grund ikke prioriterer oprydningen i kreditorlisten.

Men netop SKAT burde, sin situation taget i betragtning, have kommunikeret, hvad der skete, og lavet et overslag over, hvor stor en del af tabet på de 89,3 mia. kr.der var naturligt og forventeligt, og hvor stort en del der skyldes diverse organisatoriske fejl. Den beregning må kunne foretages af en mellembegavet aktuar eller revisor, og så havde medierne haft et rigtigt – og formentligt langt mindre – tal at skrive for tabet på EFI mv.

For det tredje er det naturligvis heller ikke imponerende, at de pågældende medier ikke forstod, at der selvfølgelig er mange dårlige debitorer blandt danske skatteydere, uanset hvor effektiv skatteinddrivelsen er.

Berlingske: Kattens til effektiv markedsføring

Hvad tænker du, når du hører ordet Katjes? Hvis du bl.a. tænker på en kvinde i et lyserødt, muslimsk tørklæde, så er du en af dem, som vingummiproducenten har ramt med det, som må være en af årets mest effektive reklamekampagner: En enkelt outdoorreklame, og Katjes bliver omtalt her og der og alle vegne. Respekt for selskabet og dets reklamebureau, men mindre bifald til Berlingske, der kalder reklamen ”velment” og lader det lette kavaleri fra kommunikationsbranchen ævle løs om, at i dag er religion ”et frækkere valg”. I en tid med sociale medier er det ekstra vigtigt, at medierne ikke understøtter imagekampagner baseret på provokationer og/eller tvivlsomme udsagn. Den slags skal man enten ignorere eller gå kritisk til – uanset om kampagnen kommer fra en skatteminister eller en vingummiproducent.

STK