Del artiklen:

Denne uges generalforsamling i A.P. Møller – Mærsk gav en antydning af, hvor og hvordan koncernen kan begynde, hvis der skal transformeres til en langt mere innovativ og fremtidssikret virksomhed. Men først en kuriositet med vigtig signalværdi: Udvekslingerne mellem venstrefløjspolitikeren Frank Aaen og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen er blevet et fast ritual på generalforsamlingerne i A.P. Møller – Mærsk. I år ville Frank Aaen gerne roses for at have forslået, at A.P. Møller – Mærsk udsender et samlet koncernregnskab, sådan som bestyrelsen så begyndte at gøre i 2003, og for på et tidligt tidspunkt at have foreslået at rederiet satser særligt på at nedbringe CO2-udledningen. Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen reagerede med et sarkastisk svar: “Jeg kan ikke takke Dem nok for at være kommet, for uden Dem havde vi ikke fremlagt koncernregnskab eller nedbragt vores CO-udledning,” sagde han.

De fleste af aktionærerne elsker det og klapper, når Aaen sådan bliver sat på plads. Men de burde ikke juble. De burde være bekymrede. Med sit svar sendte Michael Pram Rasmussen nemlig et signal om, at bestyrelsen ved bedst og ikke har brug for dialog med kritikere eller ideer udefra.

Hvad nu hvis han havde droppet sarkasmen og den bevidst distanceskabende De-form, som jo stort set ingen andre i det danske samfund anvender mere?

Man kunne ligefrem tænke sig, at han havde svaret: “Vi er ofte uenige i dine bemærkninger, og vi havde må-ske også selv fået disse ide er til initiativer. Men vi sætter samtidig pris på dine indlæg, for vi ser dem som en del af den brede samtale med både vores omverden og vores medarbejdere, som vi som virksomhed må have meget mere af, hvis vi skal overleve på langt sigt.” Formanden ønsker næppe bevidst at modarbejde dialog indadtil og udadtil. Men med sin stil sender han et ganske stærkt og afskrækkende signal i begge retninger. Risikoen er, at det ikke så meget er Frank Aaen, der bliver afskrækket, som de medarbejdere og samarbejdspartnere, der holder deres ideer tilbage ud fra tanken: Nå nej, de ved jo bedst i bestyrelsen og topledelsen.

A.P. Møller – Mærsk er i en situation, hvor bestyrelse og topledelse må gøre alt, hvad de kan for at vise åbenhed over for kontroversielle og nyskabende tanker, så kreativitet og innovation i højere grad kan blomstre. Koncernen har i de seneste år igen og igen presset barske, traditionelle effektiviseringstiltag gennem den store organisation og forsøgt at strukturere sine markeder gennem samarbejde med konkurrenter.

Nye forretningsområder
Alligevel står den tilsyneladende i dag i en slags strategisk blindgyde, med deprimerende udsigter for de to hovedaktiviteter, containertrafik samt olie- og gasudvinding, og med en meget lav aktiekurs. Nu kan konjunkturer ændre sig hurtigt og overraskende, og udsigterne for A.P. Møller – Mærsk dermed blive bedre. Men der er alligevel underliggende strukturelle problemer i koncernens markeder. Michael Pram Rasmussen advarer selv om, at A.P. Møller – Mærsk i dag er for afhængig af olieprisen, konjunkturerne og andre faktorer, som selskabet ikke kan påvirke, som han på-peger her .

På den baggrund lufter han igen tanken om, at koncernen kan købe sig ind i et nyt forretningsområde. Det er da også muligt, at et opkøb kan give koncernen et bredere fundament. Men har A.P. Møller – Mærsk nu virkelig brug for et nyt forretningsområde efter at være blevet mere fokuseret med frasalget af Dansk Supermarked og ejerandelen i Danske Bank? Måske er det nok så meget noget andet, koncernen har brug for?

Det nye bestyrelsesmedlem Jim Hagemann Snabe antyder indirekte, hvad det kunne være i et interview i Dagbladet Børsen. Han mener, at “industriens effektiviseringer har nået en fase, hvor vi ikke kan komme meget længere med småjusteringer af effektiviteten.” Ifølge Jim Hagemann Snabe skal der teknologiske kvantespring til.

Et kvantespring – hvad enten det gælder teknologi, organisation eller mentalitet – kræver, at en virksomhed suger til sig, indefra og udefra. Den må være i stand til at få mest muligt ud af medarbejdernes, af samarbejdspartneres, ja ligefrem af de politiske kritikeres ideer.

A.P. Møller-Mærsk og andre store virksomheder har i sparekampagne efter sparekampagne effektiviseret sig meget magre. Nu er der brug for kvantespringet ud i noget anderledes. Tiden kunne være inde til en stor kreativitets- og innovationskampagne, der kan vende op og ned på veletablerede forretningsmetoder og markeder. Sådan en kampagne kræver åbenhed. Den kræver måske mere af en topledelse end en stor virksomhedsovertagelse. Men den kan lade sig gøre. Den kan måske endda begynde med, at en virksomheds top klart signalerer, at den er klar til at lytte til nye, provokerende og irriterende tanker. Men bundlinjen er, at Mærsk skal til at genopfinde sig selv.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her