Selvom aktiemarkederne de seneste år har været drevet af stigende værdiansættelser og centralbank-stimulanser, afviser danske aktiestrateger risikoen for en ny aktieboble.
Aktiemarkederne har generelt rettet sig efter nedturen i årets første måneder. Og det er velbegrundet, vurderer flere danske aktiestrateger over for Økonomisk Ugebrev. Forklaringen lyder over en bred kam, at frygten for udviklingen i Kina nu er aftaget. ”Kina har afvist, at de vil devaluere. Myndighederne vil føre en valutapolitik, der er stabil i forhold til den handelsvægtede kurs af valutaer. Det betyder så, at deres valuta ikke fremover er bundet snævert til dollars,” siger chefstrateg Henrik Drusebjerg fra Carnegie.
Også analytiker Jon Abakka fra Handelsbanken vurderer, at risikobilledet nu er helt anderledes nu end tilbage i januar/februar. ”Frygten for kinesisk vækstkollaps er lettet nu,” siger Jon Abakka. ”Derudover var der tilbage i årets første måneder frygt for at den amerikanske økonomi kunne gå i recession, og det er ikke billedet længere. Som et tredje risikoelement i januar og februar var der frygt for en europæisk bankkrise, og den synes nu at være afværget med den italienske bankaftale,” siger Jon Abakka. Det betyder, at det samlede risikobillede nu slet ikke er som dengang, og desuden har den højere oliepris taget en del finansiel stress ud af markedet. Aktiestrategerne vurderer altså, at markedsrisikoen er reduceret markant.
Aktiestrateg Michael Drøscher Jørgensen fra Nykredit kan dog stadig få øje på en række udfordringer. ”Jeg synes den genrejsning af markedet, vi har set er kraftigere, end vi fundamentalt kan forklare. Det kan godt give anledning til at man klør sig lidt i nakken,” siger han. Én forklaring på at det alligevel kan forsvares er, at alle investeringsalternativerne virker endnu dyrere. ”Jeg synes det er svært at argumentere for, at det er billigt i øjeblikket. Men relativt i forhold til obligationer kan det virke billigt. Men det er mere fordi obligationer er ekstremt dyrt prissat,” siger han.
Kun beskedne yderligere stigninger
Men hvor meget mere er der så at hente på aktiemarkederne? Her har aktiestrategerne meget forskellige forventninger. Umiddelbart vurderer flere af dem, at øgede overskud er en nødvendig drivkraft for stigende aktiemarkeder. Til gengæld ventes det ikke, at en højere prissætning i form af højere P/E-værdier ligger i kortene. Henrik Drusebjerg forventer dog, at vi kan se markedet køre fem-ti procent yderligere op i år.
Cheføkonom og seniorstrateg Thomas Thygesen fra SEB ser det som ganske afgørende, hvornår centralbankerne begynder at stramme op. ”Så længe FED venter med at hæve renten tror jeg godt vi kan se yderligere aktiestigninger, og det er ganske umuligt at forudsige, hvornår det stopper. Mit bud er, at vi godt kan se yderligere to år med tocifrede afkast på aktier. Men at vi derefter på et tidspunkt får en alvorlig lammer, hvor der meget vel kan komme kursfald på 60 procent,” siger han.
Alligevel afviser han, at det vi har nu er en aktieboble. ”Med de aktuelle indtjeninger mener jeg, at markedet er rigtigt prissat. Men hele problemet med den enorme gældsopbygning i G7-landene kan meget vel ende med et brag. Men inden da kan der godt være kursstigninger på måske 30 procent. Personligt ville jeg nok sikre mig en faldskærm, for det er ikke til at sige, om der går to år, eller det kommer om en uge, før det går galt,” siger han.
”Spørgsmålet for investorer er, om man kan holde ud at gå glip af yderligere kursstigning og derfor forlader markedet nu. Eller om man vil være med på de stigninger med risiko for at få en alvorlig afklapsning, når det på et tidspunkt vender,” siger han.
Det forløb vi så i begyndelsen af året med kursfald på 15 procent, har vi ifølge Thomas Thygesen haft ni gange de seneste 45 år. ”Seks gange er det blevet efterfulgt af en stor aktienedtur. Men tre gange er kurserne efterfølgende steget i yderligere et par år. Det, der kendetegner de tre tilfælde er, at vi har set centralbankerne foretage en U-vending. Det er også tilfældet nu, hvor FED har nedjusteret deres forventninger til rentestigninger,” siger han.
Brexit er ikke indregnet i kurserne
Der er udbredt enighed om, at hvis den kommende engelske afstemning om EU fører til en udmeldelse, så vil det føre til generelle kursfald. Men der er usikkerhed, blandt aktiestrategerne om, hvor langvarig og voldsom reaktionen på markederne vil være. Henrik Drusebjerg vurderer, at bortset fra en negativ reaktion lige oven på resultatet, så vil den langsigtede effekt være beskeden på de øvrige aktiemarkeder. Jon Abakka peger på, at den usikkerhed der kan følge omkring hele EU’s fremtid meget vel kan give nogle længerevarende effekter på de europæiske aktiemarkeder.
