Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Aktivt ejerskab hos Top 30-investorer: Få misser på Voting Records

Morten W. Langer

tirsdag 13. juni 2023 kl. 15:00

Aktivt ejerskab hos Top 30-investorer: Få misser på Voting Records

Økonomisk Ugebrev har de seneste 15 år skrevet vedvarende om danske institutioners aktive ejerskab i forhold til de børsnoterede selskaber, de ejer aktier i. Med nye lovkrav i EU’s aktionærrettighedsdirektiv har rapporteringskvaliteten taget et kvantespring fremad, viser Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning. Ud af 30 institutionelle investorer kikser kun Jyske Bank og Jyske Invest, Sydbank og Sydinvest, Maj Invest, Sampension og Lærernes Pension nu på oplysninger om stemmeafgivelse i de såkaldte voting records. Sampension på vej med oplysningerne.

Implementeringen af EU’s aktionærrettighedsdirektiv i dansk lovgivning har givet de store danske institutionelle investorers rapportering om aktivt ejerskab et gevaldigt kvalitetsløft. 

Økonomisk Ugebrev har gennem mere end 15 år anvendt investorernes oplysninger om de såkaldte voting records, altså oplysning om deres stemmeafgivning på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, som en proxy for kvaliteten af de enkelte investorers arbejde med aktivt ejerskab.

Forskel på krav

I dette års kortlægning af det aktive ejerskab hos de 30 største institutionelle investorer, som præsenteres her, giver 22 investorer oplysningerne om voting records, typisk via link til interne databaser på web, hvor man kan søge oplysninger om, hvordan den enkelte investor har stemt på de enkelte selskabers generalforsamlinger på hvert enkelt dagsordenspunkt.

Oplysningerne om stemmeadfærden giver typisk et billede af, om den enkelte investor stiller hårde eller bløde krav til ledelserne for de børsnoterede selskaber, og altså i bund og grund hvor seriøst de arbejder med aktivt ejerskab. 

I denne artikel beskriver vi, hvilke af de 30 store investorer, som endnu ikke oplyser om voting records, og vi kigger også nærmere på nogle af de investorer, som modsat tidligere år har øget oplysningskvaliteten med voting records eller lignende.

Blandt de store investorer er det nu kun fondsmæglerselskabet Maj Invest samt dets investeringsforening, Sydbank og Sydinvest, Jyske Bank og Jyske Invest og de to pensionskasser Sampension og Lærernes Pension, der ikke offentliggør voting records. 

Sydinvest skriver i sin rapport om samfundsansvar, at ”Syd Fund Management vurderer, at den bedste måde at udøve aktivt ejerskab på er gennem engagement med selskaberne, herunder afgivelse af stemmer på relevante dagsordenspunkter på selskabernes generalforsamlinger,” og at ”stemmeafgivelsen foregår for de udenlandske selskabers vedkommende via ISS, Institutional Shareholder Services, som stiller en elektronisk platform til stemmeafgivelse til rådighed. Denne løsning letter stemmeafgivelsen og den efterfølgende rapportering herom. For de danske selskabers vedkommende foregår stemmeafgivelsen gennem de investorportaler, som Værdipapircentralen og Computershare stiller til rådighed.” 

Men hverken Sydbank eller Sydinvest offentliggør konkrete stemmeafgivelser, og det har ikke været muligt at få en kommentar til, hvorfor bankens oplysninger på området er minimalistiske.  

Udvalgte fokusområder

Heller ikke Jyske Bank og Jyske Invest er med fremme i førerfeltet, når det gælder oplysninger om stemmeafgivelse. ”Jyske Bank har i 2022 øget vores aktive ejerskab i form af flere stemmeafgivelser på selskabers generalforsamlinger. Det primære fokusområde for vores aktive ejerskab har været klima med særlig vægt på, at de mest CO2 -udledende selskaber kommer i gang med at fastlægge CO2 -reduktionsplaner i overensstemmelse med Paris-aftalen,” oplyses i bankens rapport om bæredygtighed. 

Hertil oplyses, at banken har leveret ”stemmeafgivelse på over 10 gange flere selskaber og over 20 gange flere dagsordenpunkter end i 2021.” Men der oplyses ikke om konkrete navne på selskaber, der er bedrevet aktivt ejerskab overfor, og hvornår der er stemt ja og nej på selskabernes generalforsamlinger. 

Jyske Bank skriver til ØU: ”Vi opgiver stemmeafgivelse på aggregeret niveau i vores ESG-factbook, hvor man kan se, hvor mange gange og hvordan vi samlet set har stemt på generalforsamlingerne i de selskaber, vi investerer i. Vi evaluerer og udvikler hele tiden vores rapportering på bæredygtighedsområdet – det gælder også på dette område.”

Maj Invest oplyser heller ikke konkret stemmeafgivning, men beskriver detaljeret sin stemmepolitik, bl.a. håndtering af stemmeafgivelse for eksterne investormandater.  I en beskrivelse af fondsmæglerselskabets stemmeadfærd oplyses det, at man henholder sig til følg eller forklar-anbefalingen om disse oplysninger, at  man anvender en proxyrådgiver, og at de fleste aktieposter er så små, at man ikke oplyser om den konkrete stemmeafgivning.  

”All exercising of voting rights on behalf of clients are insignificant due to the size of the holding in the listed company, thus specific exercised vote casts are excluded from this disclosure,” hedder det. 

Bruger undtagelse

Heller ikke investeringsforeningen Maj Invest oplyser noget konkret om sin stemmeafgivning på medlemmernes aktieposter. Maj Invest henholder sig altså til undtagelsesbestemmelsen i loven, der giver mulighed for at oplyse ingenting.

”Fondsmæglerselskabet Maj Invest følger de regler for oplysningspligt om stemmeafgivelse, vi er underlagt som fondsmæglerselskab. Vi overvejer løbende, om vi vil oplyse mere end det, reglerne foreskriver,” siger direktør for kommunikation Simon Richard Nielsen, Maj Invest.

Sampension fortæller heller ikke om konkret stemmeafgivelse, men er på vej med oplysningerne. Pensionskassen har tidligere ved stemmeafgivelse fokuseret på danske C25-selskaber og selskaber, man har en igangværende kritisk dialog med. Over de seneste år har Sampension øget stemmeaktiviteten betydeligt og har i år, indtil videre, stemt på mere end 750 generalforsamlinger på tværs af alle geografier og sektorer, oplyser Henrik Olejasz Larsen, CIO/Investments hos Sampension.

Han siger, at Sampension i stemmeafgivelsen fokuserer på udvalgte temaer, bl.a. klima, og offentliggør en lang række af væsentlige stemmeaktiviteter på en aktivitetslog. Formålet med aktivitetsloggen er at give et overordnet billede af, hvordan Sampension som aktiv investor arbejder med investeringer, herunder når Sampension stemmer på generalforsamlinger.  

 “For at give et mere komplet billede af, hvordan Sampension stemmer, vil en ny funktion ganske snart være tilgængelig på hjemmesiden, så man mere fuldstændigt kan se, hvordan Sampension stemmer på børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Vi forventer, at det er i luften i løbet af den kommende uge,” siger Henrik Olejasz Larsen og tilføjer, at Sampension altid stemmer på generalforsamlinger i C25-selskaberne og i selskaber, hvor man har store ejerandele. Konkret har Sampension i år stemt på mere end 75 pct. af alle generalforsamlinger.  

Endelig oplyser Lærernes Pension, at man slet ikke stemmer på selskabernes generalforsamlinger, men at man overvejer ”i højere grad at gøre sin indflydelse gældende overfor virksomhederne.” Om det aktive ejerskab oplyses bl.a., at i ”Lærernes Pensions investeringsportefølje er der en høj grad af risikospredning. Derfor er vores ejerandele i de virksomheder, som vi investerer i, ofte relativt små. Det begrænser mulighederne for, at Lærernes Pension alene kan opnå reel indflydelse på virksomhedernes adfærd.”

Har startet en rejse

Videre hedder det, at ”dog besluttede bestyrelsen i Lærernes Pension i juni 2022 at gøre selskabets indflydelse gældende over for udvalgte børsnoterede virksomheder gennem tilslutning til initiativet Climate Action 100+, og dermed starte rejsen med at udøve aktivt ejerskab (…) Bestyrelsen besluttede også, at Lærernes Pension i 2023 skal undersøge muligheder for i højere grad at gøre sin indflydelse gældende over for virksomheder, som Lærernes Pension investerer i. På nuværende tidspunkt stemmer Lærernes Pension ikke på virksomhedernes generalforsamlinger.” 

Flere af de store investorer har forbedret deres oplysningskvalitet omkring stemmeafgivning det seneste år. Det glæder bl.a. Nykredit Invest.

Økonomisk Ugebrev fortsætter artikelserien om de store investorers aktive ejerskab i de kommende udgaver af ØU Finans og ØU Samfundsansvar. 

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank