Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Amagerbankens konkursbo mod staten om 1,4 mia. i slutfase

Morten W. Langer

mandag 16. april 2018 kl. 15:10

En af de absolut mest spektakulære retssager i kølvandet på finanskrisen udspiller sig i disse dage i Østre Landsret. Den ene kurator i konkursboet kræver erstatning på 1,4 mia. fra Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Vi gennemgår sagens substans.

Tilbageholdt Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet vital og central information for Amagerbankens bestyrelse og direktion om et kæmpestort ekstra hensættelsesbehov, lige før banken gennemførte en kapitalforhøjelse på 750 mio. kr.?

Eller med andre ord: Kunne en mere klar melding om myndighedernes syn på Amagerbankens sundhedstilstand have stoppet banken allerede før kapitalforhøjelsen, så kreditorer og aktionærer havde undgået at tabe over én milliard kroner?

Faktum er, at Finansiel Stabilitet lå inde med egne detaljerede analyser og vurderinger allerede et halvt år før kapitalforhøjelsen, som konkluderede, at Amagerbanken sandsynligvis stod foran et ekstra hensættelsesbehov på mellem 1,7 mia. kr. og 2,5 mia. kr.

Sagen handler groft sagt om, hvorvidt Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet faktisk kommunikerede denne vurdering videre til bankens ledelse. Sekundært handler sagen om, hvorvidt de to myndigheder forvaltningsretsligt havde pligt til at fortælle bankens bestyrelse om deres syn på bankens sundhedstilstand.

Som bekendt stillede Finansiel Stabilitet som krav for at yde en statsgaranti under Bankpakke III, at der blev hentet nye 750 mio. kr., og at der kom to FS udpegede bestyrelsesmedlemmer ind i Amagerbankens bestyrelse. Det blev Sten Hove og Steen Hemmingsen, hvor Hove senere blev adm. direktør for banken og gennemførte tabsnedskrivninger på 3,3 mia. kr. Derved var banken færdig og blev erklæret konkurs. Da der ikke længere var et statsligt redningsnet under banken, gav konkursen rystelser gennem den internationale finansverden, og internationale lånere smækkede pengekassen i for de danske banker.

Sagen er endnu et kapitel i den højdramatiske og opsigtsvækkende sag, der altså handler om, hvorvidt statsselskabet Finansiel Stabilitet indirekte var årsag til bankens konkurs, på et tidspunkt, hvor aktionærerne lige have skudt 750 friske millioner ind i banken.

Bemærkelsesværdigt var de to kuratorer i Amagerbankens konkursbo ikke enige om, hvorvidt statsselskabet og Finanstilsynet skulle trækkes i retten. Statens advokat, Kammeradvokatens Boris Frederiksen, som er den ene kurator, ønskede ikke at føre en erstatningssag mod staten. Kammeradvokaten er stadig den ene kurator i konkursboet.

Initiativet til retssagen kommer fra den anden kurator, nemlig Jørgen Holst fra Århusbaserede Holst Advokater. Han har med opbakning fra de største kreditorer i Amagerbanken, blandt andet Garantifonden for indskydere, anlagt sag mod de to myndigheder.

Tidspunktet for Amagerbankens lukning er vigtig, fordi banken – før kapitalforhøjelsen kunne være lukket i god ro og orden efter bankpakke I, hvor alle indskydere med indlån over 750.000 kr. havde fået alle deres penge. Fordi bankens bestyrelse ikke blev fuldt oplyst om Finansiel Stabilitets vurdering blev kapitalforhøjelsen gennemført. Banken kom dermed under det senere Bankpakke III regime, hvor store indlånere tabte en del af deres indlån ved konkursen. Deres tab indgår i de 1,4 mia. kr., som konkursboet nu søger at hente hos staten, som altså søges gjort ansvarlig for den senere konkurs. Samlet set får staten dog en stor del af beløbet retur på grund af statens udlån til banken.

Efter det oplyste vil de fremlagte dokumenter under retssagen vise, at Amagerbankens bestyrelse op til kapitalforhøjelsen søgte at få Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet til at fremlægge deres fulde viden om deres opfattelse af eventuelle ekstra hensættelsesbehov.

Velkendt er det fra tidligere retssager, at Amagerbankens bestyrelse og ledelse ikke har fået forelagt de redegørelser og analyser, som Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet havde udarbejdet tidligere, og som endda var blevet drøftet med daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Et hovedelement i sagen er således, om disse analyser skulle have været fremlagt for Amagerbankens ledelse.

Vinder konkursboet sagen, vil kreditorernes dividende stige fra 90 procent til 100 procent. For tiden kører der en parallel retssag i Østre Landsret, hvor en aktionærgruppe har anlagt erstatningssag mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Begge sager fortsætter med fremlæggelse i Østre Landsret frem til 25. maj.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank