Finans

Analyse: Løkkes ”råderum” på 69 mia. kr. er et fantasifoster

Økonomisk ugebrev

mandag 20. maj 2019 kl. 13:10

Folketingsvalg 2019: Som bekendt var statsminister Lars Løkke Rasmussens første store gave til danskerne i starten af valgkampen 69 mia. kr. til ”styrket kernevelfærd.” Penge, som skal komme fra det finanspolitiske råderum frem mod 2025. Men er pengene der overhovedet, spørger chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Lars Løkke Rasmussen startede med en lige lovlig smart manøvre, da han forleden skabte avisoverskrifter ved at ville komme med 69 mia. kr. til styrket kernevelfærd. Umiddelbart så regnestykket svært ud, da hans egen regering i den seneste konvergensrapport anslår, at det finanspolitiske råderum vil være 24,5 mia. kr. i 2025. Dagen efter komme det da også frem, at Løkke havde lagt de næste fem års ”gaver” sammen til et samlet beløb.

GLEMMER ØKONOMISK OPBREMSNING

Sandheden er altså nærmere, at der i gennemsnit de næ-sten fem år vil blive lempet på de offentlige udgifter for ca. 14 mia. kr. årligt. Det vil lige netop kunne dække den demografiske udvikling, altså de merudgifter, som vil følge af flere ældre, længere levetider og så videre. Det vil kræve flere ”varme hænder” i den offentlige sektor, men servicekvaliteten pr. bruger vil være den samme som i dag. Det er næppe et forslag, som Socialdemokratiet vil kæmpe imod. Og så skulle den vel være på plads.

Men nej: Det er nemlig særdeles tvivlsomt, om det beregnede råderum på 69 mia. kr. holder vand – i lyset af den hårde økonomiske opbremsning i Europa det seneste halve år. Faktum er, at beregningen af råderummet er baseret på den økonomiske virkelighed, som fandtes i oktober sidste år. De seneste officielle data for ”råderummet” er fra regeringens konvergensrapport fra april 2019. I rapporten oplyses, at ”Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initiativer på skatte- og udgiftsområdet, herunder realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske initiativer, inden for målet om strukturel balance i 2025.” Det opdaterede råderum oplyses til 24,5 mia. kr. i 2025.

Om baggrund herfor oplyses blandt andet (side 17), at ”Konvergensprogrammet bygger på konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 2018. Siden december-redegørelsen er der offentliggjort nationalregnskabstal for 4. kvartal 2018 og en række nøgletal. Tallene viser, at opsvinget i dansk økonomi fortsætter i overensstemmelse med forventningerne i decemberredegørelsen. På den baggrund er det i konvergensprogrammet lagt til grund, at konjunkturgrundlaget er uændret i forhold til december-redegørelsen. Det oplyses også (side 19), at ”Frem mod 2023 tager forudsætningerne om udlandet udgangspunkt i IMF’s seneste mellemfristede fremskrivning, World Economic Outlook, oktober 2018”: I tabel 2.1 fremgår det, at samhandelspartneres BNP-vækst i 2019 forventes at blive 2,1 procent og i 2020 2,0 procent.

Samlet set er råderummet altså beregnet ud fra det makroøkonomiske billede sidste efterår. Og enhver makroøkonom ved, at det globale økonomiske billede har ændret sig markant i negativ retning det seneste halve år. Eksempelvis har den tyske regeringen nu en forventning til tysk BNP-vækst i år på 0,5 procent, og det er næsten uundgåeligt, at opbremsningen i international økonomi også kommer til at smitte negativt af på dansk økonomi før eller siden.

SORTE SKYER

Så det kan godt være, at en optimistisk beregning fra sidste efterår viser, at det finanspolitiske råderum er knap 25 mia. kr. i 2025. Men hvis beskæftigelsen ikke fortsætter med at buldre frem i Danmark, og der tværtimod kommer flere arbejdsløse, ser billedet meget anderledes ud. At der er sorte skyer på vej ind over dansk økonomi, fremgår med al tydelighed af Danske Banks seneste udmelding om, at banken nu skruer ned for udlånsvilligheden i Danmark, netop fordi man ser en mindre stabilitet i dansk økonomi end eksempelvis i svensk og norsk økonomi.

Så det kan altså meget vel være, at det sælger billetter under den igangværende valgkamp at sælge råderummet på i alt 69 mia. kr. frem mod 2025. Men som tingene ser ud lige nu, tyder meget på, at pengene skal hentes andre steder – gennem strukturreformer eller højere skatter på private eller erhvervslivet. Men det er jo nok ikke en debat, som egner sig for en valgkamp som den aktuelle, hvor politikerne helst vil snakke om, hvad pengene skal bruges til, og ikke så meget om hvor de skal findes.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Samfundsansvar

ØU’s Klimabarometer: Det danske samfund i solid fremgang på klimahensyn

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars KlimaBarometer viser en meget positiv tendens for fjerde kvartal 2020. Scoren på KlimaBarometeret  har vist jævn fremgang igennem hele 2020, viser denne opdatering for fjerde kvartal….
Finans
Bankekspert: Bankerne overkapitaliserede, ”sparer op” til kæmpeudbytter næste år
Samfundsansvar
Danske investorer sætter støtte til amerikanske politikere på dagsordenen
Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Fokus på virksomheders ESG risici og modstandsdygtighed overfor klimarisici, samt ESG effekter på obligationsmarkedet
Samfundsansvar
A.P. Møller Holding øjner gennembrud for grønne børsnoteringer
Aktieugebrevet Invest Logo
Formue
Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32 % i 2020
Formue
Norwegian afslører detaljer i redningsplan: Her er vores opdaterede kursmål
Ledelse
Norsk Legemiddelverket: 23 døde efter COVID-19 vacciner, advarer mod brug til ældre
Formue
Bullish eksperter? Derfor får vi ikke et januar rally i år
Samfundsansvar
AkademikerPension hæver barren for aktivt ejerskab
Formue
Analytikerne udpeger her 43 danske udbytte-aktier i 2021
Finans
Venture: Nyt marked for salg af ejerandele med kæmperabat
Samfundsansvar
Sasja Beslik: Danske virksomheder langt fra Parisaftalens klimamål
Ledelse
Mærsk går enegang, udskyder grøn flådefornyelse og satser på cash flow
Finans
First North-rådgivere: De har haft succes, og de har haft fiasko

Seneste nyt

Samfundsansvar
Globale ESG-tendenser 2021: Investorenes dilemma, incitamentsordninger og nye EU-regler
Samfundsansvar
EU Sustainable Finance truer den danske ledelsesmodel
Samfundsansvar
Store forskelle i landes tilgang til grøn finanspolitik
Ledelse
Trends 2021: Danske Largecap lagde i 2020 byggeklodser til nye strategier
Formue

ØU Trader: Økonomisk Ugebrevs Portefølje slutter 2020 med +44%, 7%-point bedre end markedet

Økonomisk Ugebrevs Portefølje slutter 2020 med et afkast på 44 % – mod  afkastet i Copenhagen Benchmark på 36,9%. Altså godt syv procentpoint bedre end benchmark. Ca. 70 procent…

Aktuel artikelserie

KlimaBarometer for Dansk Økonomi

KlimaBarometeret er en konjunkturindikator, der følger bæredygtige udvikling i Danmark. Barometeret viser udviklingen på baggrund af tre underliggende indikatorer: 1: Bæredygtig Forbrugeradfærd, 2: Den Grønne Energiomstilling og 3: Investeringer i Klima og Miljø. Barometeret sammenlignes

Andre artikelserier

KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Sustainable Finance
Samfundsansvar
Pensionsselskaber har milliarder investeret i globale selskaber, som ignorerer klima
Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til
Ledelse
MT Højgaard næsten i mål med turn around: Problemprojekter tæt på afviklet
Formue
Waturu ejere forsøger ny børsnotering, denne gang i Norge
Finans
Engelsk crowdfunding-platform på vej med seks danske startups
Ledelse
NYTÅRSBREV FRA CHEFREDAKTØREN: Vi skærper profilen og tilpasser os ny omverden
Samfundsansvar
Exxon offentliggør scope 3-emissioner for første gang
Ledelse
Få gratis adgang til Bestyrelsesguiden med 700 artikler om Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formue
Langers Skarpe: Sådan gik det mine fem vinderaktier 2020, udpeget primo januar 2020
Ledelse
2021: Her er årets Temaer, Surveys og Kortlægninger i Økonomisk Ugebrev Ledelse
Finans
Temaer 2021: Her er årets temaer og brancheanalyser i ØU Finans
Samfundsansvar
2020 blev rekordår for bæredygtige fonde
Finans
Provinsbanker i fusionsspillet fik aktieplusser i 2020, stort set resten dykkede

Seneste nyt

Finans
Tema: Store skadesforsikrings selskaber smadrer de fleste mindre selskaber
Finans
Bagmænd bag store forsikringskonkurser i gang med nyt forsikringseventyr

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Hvordan skal erhvervsejendomme vurderes i fremtiden?
Fødevarestyrelsen påbegynder udbetalinger til minkavlerne – her er vores guide i forbindelse med den påbegyndende udbetaling
Ny normalvedtægt for ejerforeninger
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X