Bankledelserne havde sidste år ikke særlig fokus på omkostninger. Men den opfattelse er ændret markant de seneste måneder. Nu er der udsigt til massefyringer i banksektoren. Begrundelse: Stigende erkendelse af fortsat pres på rentemarginaler og måske stigende udlånstab på grund af en svag dansk økonomi.

Økonomisk Ugebrev bragte for to udgaver siden en bankrating af de 40 største banker, og i den seneste udgave også en analyse af de elve første bankregnskaber for 1. kvartal 2016. De aktuelle bankregnskaber bekræfter kun billedet i vores bankrating: Hovedparten af de danske banker er under hårdt pres på indtjening og lønsomhed, fordi nettorenteindtægterne falder.

Den ”gamle” forretningsmodel med at tage indlån ind til en lav rente og låne ud til en meget højere rente virker ikke mere. Markedsrenterne på udlån er lave og faldende, og bankerne har næsten 200 mia. kr. i overskudslikviditet stående til en negativ rente i Nationalbanken på 0,6 procent. Alene det koster ca. 1,2 mia. kr. i ekstraudgifter. Og hvis der sammenlignes med et bankudlån på ca. 3 procent i rente, er den manglende indtjening oppe på over syv mia. kr.

28 banker med lav forrentning
Sidste år var bankerne ellers begunstiget af meget høje indtægter fra bølgen af kundernes omlægning af realkreditlån i foråret, og det gav nogle rigtig flotte regnskaber. Indtægterne manglede i 2. halvår. Og selvom udlånstabene blev historisk lave på grund af mange tilbageførelser af tidligere hensættelser, kom 28 af de 40 banker ud med lavere forrentning af egenkapitalen end året før.

På Økonomisk Ugebrev blev vi faktisk ret overrasket over denne konklusion, da historien om fremgang i bankerne var rigtig godt rodfæstet i medierne. Nu viser det sig, at banksektoren under ét viste pæne takter, men det var især drevet af fremgang i Danske Bank. Nu står vi så snart midt i 2016, hvor der næppe kommer samme gevinster fra låneomlægninger, udlånstabene kan være på vej op igen på grund af stor svaghed i dansk økonomi, og bankernes samlede udlån stiger heller ikke. Til gengæld er der fortsat pres på rentemarginalerne på grund hård konkurrence om de ”gode” solide udlån.

I denne analyse graver vi videre i de data, som vi har indsamlet i vores årlige bankrating, som indeholder mange interessante opdagelser:

For det første, at mange banker lever godt af en meget høj gennemsnitlig rentemarginal, som dog også gør dem meget sårbare over for fortsat konkurrencepres. Med en gennemsnitlig rentemarginal (for privatkunderne) ville mange banke få vendt overskud til underskud. Blandt andet også fordi omkostningerne er relativt høje og ikke faldende. De mest udsatte banker med høje rentemarginaler sætter Økonomisk Ugebrev fokus på i en artikel i næste udgave.

For det andet var der sidste år tilsyneladende ikke opmærksom hos mange bankledelser om nødvendigheden at skære i personale- og administrationsomkostninger. I absolutte tal beskar kun ni ud af de 40 banker deres omkostninger. Hele tyve banker øgede deres absolutte omkostninger i kroner og øre med mere end fire procent.

Med faldende nettorenteindtægter mange steder gav det et gevaldigt løft i omkostningsprocenten. For sektoren som helhed faldt omkostningerne med én milliard kroner. Men korrigeres for besparelser på samlet 1,4 mia. kr. i Danske Bank og Nordea, var der tale om et omkostningsstigning på 400 mio. kr.

Ny erkendelse
Den hidtidige manglende fokus på omkostninger er dog ved at vende til en ny erkendelse. Altså, at lønsomheden undermineres, hvis omkostningerne ikke beskæres i forlængelse af pres på rentemarginaler og måske på sigt stigende udlånstab. Usikkerheden om, hvor dansk økonomi bevæger sig hen, har allerede fået bankerne til at skrue ned for risikovilligheden ved nyudlån.

Bankledernes forstærkede fokus på omkostninger bekræftes af to sæt helt aktuelle data: For det første viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for serviceindustrien , at især den finansielle sektor med hovedvægt på bankerne forventer at skære i medarbejderstaben de næste tre måneder. Som det fremgår har bankledelserne nedjusteret deres forventninger til beskæftigelsen i bankerne markant siden slutningen af 2015, hvor det stod klart, at bankernes indtjening var under hårdt pres. For det andet har Finanssektorens Arbejdsgiverforening netop offentliggjort en undersøgelse , som viser, at finansvirksomhederne selv forventer 550 færre arbejdspladser i år.

Læs hele udgivelsen her