Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

BankInvest overhaler igen Maj Invest efter nedgang

Morten W. Langer

onsdag 13. juni 2018 kl. 7:50

Rating af Top 25 Fondsmæglere 2018: Efter et nedgangsår i 2016 kom BankInvest Asset Management usædvanligt stærkt tilbage sidste år, med en vækst i gebyrindtægter på 70 procent til 409 mio. kr. Ændret forretningsmodel forklarer meget af fremgangen. Flere store vindere i 2017: BLS Capital, Accunia og i særdeleshed Global Evolution, som fordoblede aktiviteten.

Økonomisk Ugebrevs årlige gennemgang af regnskaber for de 25 største fondsmæglere giver et meget mudret billedet af tendensen i branchen: En lille håndfuld af de større fondsmæglere har klaret sig usædvanligt godt. Men årets suveræne hurtigløber er Global Evolution i Kolding, som sidste år fordoblede bruttoindtægterne til 204 mio. kr. mod 101 mio. kr. året før.

Læs også i dette tema interview med firmaet direktør og medstifter Søren Rump, som er ved at sælge knap halvdelen af firmaet til et amerikansk investeringsfirma for en modværd på over én milliard for hele firmaet.

BankInvest i fremgang

Blandt de største har BankInvest en særlig historie. Fra 2015 til 2016 dykkede bruttoindtægterne fra 349 mio. kr. til 260 mio. kr. Men sidste år gik det igen hurtigt fremad til et bruttoresultat på 409 mio. kr. BankInvest, der er ejet af en større gruppe provinsbanker, oplyser i regnskabet, at det er blevet billigere for investorerne, og formue under forvaltning er steget fem procent.

[irp posts=”858667″ name=”Global Evolution viser vejen for danske fondsmæglere“]

”Det er stigende formue under forvaltning samt ændringer i forretningsmodellen (som følge af ændret lovgivning) som har medført en større resultatskabelse i 2017 end i 2016.(…) Selskabets forvaltede formue er i løbet af 2016 steget med 4,0 mia. kr. og udgjorde ultimo året 87,4 mia. kr., en stigning på 5 %. Fremgangen kan henføres til en generel positiv markedsudvikling på både aktie- og obligationsafdelinger samt nettoindstrømning af midler. Ultimo december valgte selskabet at justere sine priser på en række produkter, således at det gennemsnitlige ÅOP for de berørte afdelinger faldt. Overordnet set medfører ændringerne, at det bliver billigere at investere i berørte produkter.”

Ifølge regnskabet er bruttogebyr- og provisionsindtægter faktisk lidt lavere end året før, på 870 mio. kr. mens afgivne gebyr- og provisionsindtægter er dykket markant, fra 638 mio. kr. til 461 mio. kr., hvilket tyder på, at der sendes færre kroner tilbage for distribution til ejer-bankerne. Herom forklarer BankInvest, at ”vi afgiver langt færre provisioner til pengeinstitutterne jf. provisionsforbuddet og er samtidig ophørt med at betale pengeinstitutterne såkaldt omkostningsdækkende betaling for de administrative ydelser, som vi har outsourcet til pengeinstitutterne.”

Provisionsforbuddet har altså ikke medført det store fald i bruttoindtægter, men der er sendt færre penge direkte retur til bankerne bag, som i stedet kan få udbyttebetalinger fra overskuddet. BankInvest oplyser også, at der er ændret produktmix med flere aktier under forvaltning, ikke mindst til institutionelle investorer.

BLS Capital med stærkt 2017

Også BLS Capital havde et meget stærkt 2017, efter tilbagegang i 2016, med fremgang i bruttoindtægterne fra 49 mio. kr. i 2016 til 91 mio. kr. sidste år. BLS Capital har på sine investeringsforeningsafdelinger både en fast løbende omkostningsprocent, eksempelvis på knap én procent på afdelingen BLS Invest Globale Aktier, og hertil kommer et performancefee på ti procent af afkastet, som det forklares i et faktaark. Det betød en ekstraomkostning på 1,12 procent i 2016, hvor afkastet i afdelingerne med globale aktier var ca. 20 procent på den samlede formue på ca. tre mia. kr. Det gav ekstra ca. 60 mio. kr. ekstra i indtægt til fondsmæglerselskabet.

[irp posts=”858664″ name=”Her er Fondsmæglerselskabernes rige ejere“]

Fortsat indtjeningsmæssig fremgang i BLS vil altså i høj graf afhænge af afkastresultater de kommende år, sammen med formuetilgang i de tre investeringsforeningsafdelinger. Efter en afkastmæssig noget sløj start på afdelingen med danske aktier, som har under-performet fra starten af 2014 til og med 2017, er denne afdeling helt i front i år med et afkast på 15 procent. Det er betydeligt over benchmark. Også her er der performancefee på ti procent af afkastet, på afdelingens formue på godt 700 mio. kr. Det vil så skæppe i kassen næste år.

Accunia følger stærkt med

Også Accunia er gået stærkt frem i 2017. Ifølge regnskabet skyldes fremgangen blandt andet følgende: ”Årets resultat blev kr. 18,9 mio. efter skat (-2,5 mio. kr. i 2016), hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. En række markedsorienterede aktiviteter blev igangsat i løbet af året, herunder lanceringen af to nye børsnoterede investeringsforeninger (Accunia European Investment Grade CLO og Accunia European Opportunity CLO) samt lanceringen af Accunias anden CLO. Begge dele har bidraget positivt til årets resultat ligesom et højt afkast til kunderne har betydet en stigning i den resultatafhængige indtægt. Den gennemsnitlige forrentning af kunder med diskretionære aftaler blev 11,2 procent i 2017. Det samlede afkast i de ni år fra 2008 til 2017 er 157,2 procent. Selskabet har i alt 12,3 mia. kr. under forvaltning.”

Ifølge Morningstar har firmaets to obligationsfonde en formue på ca. 600 mio. kr. Og årets afkast i Accunia European CLO opportunity er aktuelt 2,3 procent, hvilket er betydeligt bedre end eksempelvis Morningstars kategori obligationer ”DDK Øvrige”.

C Worldvide

C Worldvide, det tidligere Carnegie, gik også frem i bruttoindtægt til 394 mio. kr. mod 351 mio. kr. året før. I regnskabet oplyses det, at ”selskabet forvaltede og rådgav ved udgangen af2017 en samlet formue på 114,2 mia. kr. mod 86,9 mia. kr. ved slutningen af 2016. Dette svarer til en stigning på 31, 4 pct., hvilket kan tilskrives en kombination af kursstigninger på de forvaltede porteføljer samt tilgang af nye kunder. Størstedelen af de forvaltede midler er placeret i aktier.”

Videre hedder det, at ”med hensyn til kundetilgangen er der blandt de institutionelle kunder en stigende fokus på at opdele forvaltning af aktiemandater i aktive og passive mandater, hvor passive mandater er i høj vækst. I denne konkurrence har C WorldWide Asset Management Fondsmæglerselskab A/S en fordel i kraft af en dokumenteret langvarig evne til at skabe merafkast for sine kunder. Omvendt betyder denne udvikling også, at en stigende andel af selskabets kundegrundlag har aftaler, som er bundet til det relative afkast på kundernes porteføljer. Dette kan skabe større udsving i selskabets årlige indtjening.”

Maj Invest i tilbagegang

Størst tilbagegang blandt de store har ramt Maj Invest, hvis bruttoresultat er gået tilbage fra 390 mio. kr. i 2016 til 350 mio. kr. i 2017. Fondsmæglerselskabet er lidt en blandet landhandel, der både består af en investeringsforening og porteføljeselskaber under private equity delen Maj Invest Equity.

I regnskabet forklares følgende om faldet i bruttoindtægter: ”Performancerelaterede honorarer lå på et tilfredsstillende niveau i 2017, om end på et lavere niveau end i 2016, hvor niveauet var ekstraordinært højt. Der har i 2017 været fremgang i rådgivningsindtægterne, som følge af en stor stigning i den formue, der rådgives om.”
Om asset management delen forklares, at AuM sidste år steg syv mia. kr. til 65 mia. kr. – heraf 22 mia. kr. i investeringsforeningen. Også Maj Invest ser i stigende omfang på ekspansion uden for landets grænser: ”I 2016 oplevede Maj Invest Asset Management en stor interesse fra internationale investorer for valueaktie produktet, der rådgives om. Denne interesse er fortsat i 2017 med indgåelse af flere aftaler med internationale investorer.”

Videre oplyses det, at også ”fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S er i 2017 blevet registreret hos såvel United States Securities and Exchange Commission (”SEC”) som hos myndighederne i Canada med henblik på at servicere Maj Invest Asset Managements kunder i disse to lande. Den formue, der rådgives om for internationale kunder, er steget med 77 pct. i året, og formue- og kundevæksten fra internationale kunder er fortsat ind i 2018.”

Også maj Invest er altså i høj grad ved at se sig om efter vækstmuligheder i det store udland. Firmaet salgshistorie over for de udenlandske investorer er uden tvivl kompetencer og afkastresultater inden for valueaktier: Foreningen Maj Invest Value Aktier med en formue på knap elve milliarder kroner har i 2014, 2015 og 2016 klaret sig fremragende, og afdelingen har ifølge Morningstar ligget blandt de ca. fem procent bedste i sin kategori. Sidste år begyndte det at halte lidt med en underperformance og en placering blandt de tyve procent ringeste. Men i år er det gået bedre, hvor afkastet aktuelt er godt tre procent.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank