BankRating 2023 – Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrevs årlige BankRating viser, hvilke banker der det seneste år har bevæget sig mest frem og mest tilbage, målt på en stribe centrale dynamiske målepunkter, og altså ikke vurderet på det aktuelle niveau for de enkelte absolutte nøgletal.

En bank med relativt svage absolutte nøgletal kan altså godt vinde Økono­misk Ugebrevs rating, hvis der er fremgang på flertallet af målepunkterne. Banker med de allerbedste absolutte nøg­letal kan omvendt ligge dårligt placeret i den samlede rating.

Ratingen bedømmer altså i mindre grad bankledel­sernes absolutte præstationer og absolutte styrkefor­hold. Vinderne af ratingen er de banker, som har rykket sig mest positivt i forhold fra 2021 til 2022. Og taberne er dem, der har tabt momentum.

Der er målt på ni parametre:

1) Udvikling i netto renteindtægter fra 2021 til 2022: Viser, hvor godt bankernes ledelser har formået at opretholde dette grundlæggende langsigtede forret­ningsgrundlag.

2) Udvikling i netto gebyr- og provisionsindtægter fra 2021 til 2022: Illustrerer for 2022 i hvor høj grad pen­geinstitutterne har formået at skabe fremgang i gebyrer, bl.a. fra formidling af realkreditlån, handel med værdipa­pirer, private banking og andre transaktioner.

3) Udvikling i udlån fra 2021 til 2022: Viser, hvor godt bankernes ledelser har kunnet styre det vigtigste langsigtede grundlag for bankernes nuværende og fremtidige forretning. Størst offensive udlånsvækst giver de bedste placeringer.

4) Udvikling i renteindtægter i forhold til udlån fra 2021 til 2022: Illustrerer, om en bankledelse er i stand til at tjene flere penge på kunderne på rentemarginalen. Rentemarginalen har de seneste år været under pres, men centralbankernes renteforhøjelser har smittet af som stigende udlånsrenter i bankerne.

5) Udvikling i omkostninger til personale og admini­stration i pct. af netto rente- og gebyrindtægter fra 2021 til 2022: Den forenklede omkostningsprocent er en af de vig­tigste parametre, som bankledelser i disse år kan regulere på for at få indtjeningen op. Spiser de faste basisomkostninger­ne en stor andel af basisindtægterne, er det udtryk for en svag lønsomhed, og måske en problematisk forretningsmodel.

6) Udvikling i nedskrivninger fra 2021 til 2022: Illustre­rer, om bankens evne til kreditvurdering bliver bedre, og sårbarhed over for relativt store udlån til udsatte brancher.

7) Absolut forrentning af egenkapitalen i 2022: Det afgørende nøgletal for indtjeningsstyrke, der viser, hvor stort et afkast bankens ledelse kan få ud af ejernes penge.

8) Udvikling i forrentning af egenkapitalen fra 2021 til 2022: Illustrerer bankledelsernes evne til at skabe for­bedring af egenkapitalforretningen.

9) Udvikling i kernekapitalprocenten fra 2021 til 2022: Viser, om det er lykkedes bankledelserne at forbed­re kapitalgrundlaget for deres forretning, baseret på den egentlige egenkapital korrigeret for immaterielle aktier. Vi en kommende udgave af Økonomisk Ugebrev med at gennemgå nøgletallene i årets Top 40 BankRating med fo­kus på solvensprocent i forhold til solvensbehov, korrek­tivkonto og andre kapitalmål.

Morten W. Langer

Læs også hovedartiklen i denne uges tema:

De mest fremgangsrige banker: Totalbanken og Djursland Bank