Bestyrelsen for Forenet Kredit sidder stadig tungt på magten

Økonomisk Ugebrev har de seneste ti år beskrevet det demokratiske underskud i foreningen Forenet Kredit, der ejer Nykredit. Fagredaktør Ejlif Thomasen har gengravet i foreningens demokratiske proces, og der er stort set ikke sket noget de seneste mange år. Valgprocesserne er stadig tilrettelagt på en måde, så den siddende bestyrelse næppe kan væltes. Heller ikke, hvis der var et stort antal kritiske medlemmer. Det demokratiske underskud kritiseres fortsat af medlemmer af repræsentantskabet, skriver fagredaktør Ejlif Thomasen.

Det går meget langsomt med at demokratisere Forenet Kredit, og den kritik, der tidligere har været fremført, er stort set ignoreret. Det er stadig svært at blive valgt til repræsentantskabet, hvis man ikke er en af bestyrelsens kandidater.

De seneste fem år er der reelt kun gennemført én større ændring omkring valg til repræsentantskabet. Det er indførelsen af en maksimal periode på 20 år for medlemskab af repræsentantskabet. Denne ændring har netop kostet Michael Demsitz posten som bestyrelsesformand for Forenet Kredit, hvor han nåede 28 års medlemskab.

Ud over denne ændring i valgreglerne i Forenet Kredit er der kun gennemført kosmetiske ændringer de seneste fem år. Det betyder, at det pres, der har været for at ændre Forenet Kredit i retning af mere demokrati, reelt er blevet ignoreret.

Tilbage i 2015 opstod der efter mange års dvale en protestbevægelse, der arbejdede for at demokratisere Forenet Kredit. Det var protestforeningen Consum, der søgte at få medlemmer ind i repræsentantskabet. Det lykkedes, men ikke nok til, at det reelt førte til større ændringer.

Et af de medlemmer af repræsentantskabet, der gennem en årrække har arbejdet for ændringer, er Jesper Vork Nielsen. En af de ændringer, han har arbejdet for, er en udvidelse af det vindue, der er for at afgive stemme til repræsentantskabet. Problemet er, at medlemmerne kun kan stemme lige efter en præsentation fra de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

”Valgdeltagelsen hos Forenet Kredit er meget lav sammenlignet med f.eks. foreningen TryghedsGruppen, og jeg har foreslået, at selve valgaftenen kunne optages, så man har mulighed for at se den igennem med præsentation af kandidaterne bagefter og så får en periode på f.eks. 14 dage til at stemme,” siger Jesper Vork Nielsen.

Dermed vil et kritikpunkt mod det nuværende system falde væk. Som det er i øjeblikket, skal man dels være tilmeldt for at kunne stemme, og dels skal man enten fysisk eller via pc følge valgaftenen med præsentation af de enkelte kandidater. Herefter skal man afgive sin stemme inden for et kort tidsrum.

Man har ikke mulighed for at gå fra og senere vende tilbage til sin pc og gøre valget færdigt senere på aftenen eller en af de følgende dage. Jesper Vork peger på, at en ændring, hvor der på den måde er en periode til at stemme – f.eks. 14 dage som hos TryghedsGruppen – vil kunne få valgdeltagelsen betydeligt op.

”Der har helt tydeligt været stor modstand mod at lave denne ændring,” siger Jesper Vork Nielsen. Muligvis fordi hovedparten af repræsentantskabet er ”godkendt” af den siddende bestyrelse.

Jesper Vork Nielsen har dog ikke givet op. Han vil også i den kommende valgperiode arbejde for, at ændringen bliver gennemført.

Også Bo Koenig, der er medlem af repræsentantskabet, peger på, at det vil være et fremskridt med en længere periode til at stemme. ”Jeg har aldrig hørt en god forklaring på, hvorfor det skal gå så hurtigt med stemmeafgivningen,” siger Bo Koenig.

Andre problemer med afstemningen

Et andet alvorligt kritikpunkt drejer sig om selve stemmerne. Hos Forenet Kredit kan den enkelte ved afstemningen afgive flere stemmer, nemlig præcis det antal stemmer, som der skal vælges kandidater til. Denne form for blok-afstemning har den konsekvens, at når der er en gruppe kandidater, der stiller op som i et valgforbund – og det er det typiske forløb – så åbner systemet for, at alle kandidater på holdet får en stemme hver.

Netop dette system er med til at sikre, at alle i valgforbundene bliver valgt, mens kandidater, der stiller op alene, som hovedregel ikke bliver valgt. Systemet med blokvalg, hvor der er lige så mange stemmer med samme vægt som antallet af kandidater, der skal vælges, er gentagne gange blevet kritiseret.

Til sammenligning har man hos TryghedsGruppen én stemme, og her ser man heller ikke den samme tendens til valgforbund og ens stemmetal.

”Jeg har foreslået, at man laver det om, så der ikke er så mange stemmer med ens vægt. Det vil gøre det sværere at stille et hold og dermed give et mere åbent valg. Men der er helt klart nogen, der er bange for ændringer og er imod det,” siger Jesper Vork Nielsen.

Både Jesper Vork Nielsen og Bo Koenig peger på, at der er behov for forbedringer.

”Det er i princippet stadig sådan, at det er bestyrelsen, der udpeger egne medlemmer, og bestyrelsen, der kommer med de forslag, der skal til afstemning. Vi har i den forløbne periode haft to-tre forslag, som så er blevet stemt ned,” siger Jesper Vork Nielsen.

Hos Forenet Kredit er valgdeltagelsen generelt ganske lav – under én pct. af de stemmeberettigede. Hos TryghedsGruppen er der til sammenligning en valgdeltagelse på 6-12 pct.

Valgene til repræsentantskabet i TryghedsGruppen adskiller sig på flere centrale punkter fra modellen i Forenet Kredit. Først og fremmest er stemmesystemet enklere: Hvert medlem har én stemme, som afgives på én kandidat i den regionale kreds. Det betyder, at kandidater vælges på baggrund af deres individuelle stemmetal – ikke via koordinerede stemmelister eller blokstemmer.

Systemet i TryghedsGruppen fremhæves ofte som mere direkte, fordi hver vælger kun kan støtte én kandidat. Det reducerer betydningen af organiserede stemmeaftaler og gør det vanskeligere at “optimere” stemmer på tværs af kandidater – til gengæld stiller det større krav til den enkelte kandidats synlighed og mobilisering.

Ejlif Thomasen

Consum – oprør fra kritiske låntagere

I perioden omkring 2015-2016 var der for alvor kritik af demokratiet i Forenet Kredit – eller Foreningen Nykredit, som det hed dengang. Det var en direkte følge af en bølge af massive bidragsforhøjelser og efterfølgende planer om børsnotering af Nykredit. Bestyrelsen udpegede i praksis medlemmer af repræsentantskabet, ofte uden egentlige valg, fordi antallet af kandidater svarede til det antal, der skulle vælges.

På initiativ af Rasmus Visby blev der etableret en bevægelse af kritiske låntagere under navnet Consum, og hensigten var at få valgt kritiske medlemmer af repræsentantskabet. Det blev modarbejdet af bestyrelsen i Foreningen Nykredit.

Oprøret kulminerede ved valgene i 2016-2017, hvor der for første gang i mange år var reel kamp om pladserne. Udfaldet blev imidlertid en klar sejr til det etablerede system. Det lykkedes dog bl.a. for Jens Vesterbæk at blive valgt i 2016, og han var de følgende fire år en tydelig kritisk stemme ved repræsentantskabsmøderne.

Ledelsen og dens støtter formåede at mobilisere vælgerne mere effektivt, bl.a. gennem koordinerede stemmelister i et valgsystem, og de fik ved efterfølgende valg egne kandidater ind. Efter opgøret blev strukturen i Foreningen Nykredit ændret. Foreningen skiftede navn til Forenet Kredit, medlemsbasen blev udvidet, og kommunikationen om det kundeejede princip blev styrket.

Fem års ændringer – begrænsede demokratiske fremskridt i Forenet Kredit

Siden 2020 har Forenet Kredit gennemført en række ændringer i reglerne for valg til repræsentantskabet. Ændringerne er ofte præsenteret som moderniseringer, men de demokratiske fremskridt er ret begrænsede.

2020: Corona udløste reformproces

Nedlukningen i marts 2020 førte til aflyste og udskudte valg. Det udløste en evaluering af valgreglerne og overvejelser om nødmekanismer. Et moderniseringsudvalg blev nedsat for at gennemgå vedtægter og valgregulativ.

Efterår 2020: Ramme for ændringer vedtages

Repræsentantskabet behandlede forslag til ændringer af vedtægter og valgregulativ. Reformsporet blev dermed lagt, men uden klare demokratiske udvidelser.

2021: Digitalisering – men ikke nødvendigvis mere indflydelse

Valgmøder blev gjort virtuelle og senere hybride. Det har reduceret de praktiske barrierer for deltagelse, men der er ikke dokumentation for øget engagement eller højere stemmedeltagelse.

2021-2022: Overvejelser uden gennembrud

Moderniseringsudvalget arbejdede videre med struktur, geografi og fuldmagter, men uden synlige ændringer, der markant styrker medlemsdemokratiet.

2023: Fokus på “oplyst demokrati”

Ledelsen introducerede et øget fokus på et såkaldt “oplyst demokrati”, hvor medlemmer forventes at have indsigt i koncernen og dens ansvar. Det peger i retning af et mere kompetencebaseret – og dermed mere afgrænset – demokrati.

2024: Strammere adgang gennem genvalgsregler

En ny regel begrænser sammenhængende medlemskab til 20 år, hvorefter der kræves en pause på fire år. Ændringen fremhæves som fornyelse, men er samtidig en direkte regulering af, hvem der kan blive siddende.