Afsløringen af Panama Papers for en uge side har ryddet avisforsider over hele kloden. De over 11 mio. fortrolige dokumenter fra en skattelyadvokat i Panama har afslø-ret, at rådgivere aktivt deltager i skatteunddragelse, og at samfundets spidser deltager i aktiviteten. En koordineret lancering fra toneangivende medier over hele verden har givet afsløringen massiv gennemslagskraft, og det har blandt andet rystet den politiske top på Island og overalt tvunget politikere til at sætte ekstra fokus på problemstillingen med skatteunddragelse via skattely.
Den største følgeeffekt af afsløringerne bliver sandsynligvis, at private velhavere og virksomheder, der har eller overvejer skattelyselskaber for at spare i skat, nu nok vil tænke sig om en ekstra gang. Tilsyneladende har dygtige hackere trukket de mange hemmelige dokumenter ud af advokatfirmaets databaser. Og hvis det kan ske her, hvem kan så føle sig sikre andre steder hos rådgivere og banker? Selvfølgelig er det ulovligt at foretage den slags indbrud og stjæle fortrolige forretningsdokumenter. Med i eftertiden vil man nok alligevel se det som en samfundsgavnlig handling, som jo (tilsyneladende) ikke er anvendt til pengeafpresning eller lignende økonomisk egen vinding.
Afsløringen af Panama Papers vil antageligt have en langt større præventiv effekt på ulovlig brug af skattelyselskaber end myndighedsregulering. Altså, hvor de reelle ejere gemmer sig bag hemmelige fuldmagter og manglende indberetning til skattemyndigheder, for derved at unddrage statskasserne beskatning af rente- og formueindtægter.
Katastrofal kommunikation
Afsløringerne af Panama Papers har på vores egen hjemmebane også haft betydelig effekt allerede: Som bekendt er Nordea blevet tvunget til at iværksætte en intern undersøgelse af sin praksis. Bankens kommunikation har været en katastrofe, og den står nu tilbage med et enormt omdømmetab. Dette selvom bankens melding om, at den allerede har skruet meget ned for aktiviteten, og at der er cirka 100 tilbageværende kunderelationer med advokatfirmaet Mossack Fonseca, antageligt er korrekte. Hvad vi ikke ved er, om Nordea har tilsvarende forretningsmæssige relationer med kreative skattelyadvokater i andre skattely. Derfor vil det være godt – og på tide – når og hvis det svenske og det danske finanstilsyn kan få styr på, om svenske og danske banker hjælper kunder med at lave ulovlig skatteunddragelse. Men hvor galt står det så til herhjemme? Umiddelbart tyder papirerne på, at de danske banker opfører sig nogenlunde pænt – i dag. Men har de gjort det for tre, fire, fem eller seks år siden? Svaret er: Næppe. Sagerne fra de seneste år, blandt andet afsløret i Danmarks Radios programserie I Skattely , indikerer, at Jyske Bank tidligere har været involveret i tvivlsom rådgivning om skattelytransaktioner. Som det fremgår af artiklen på side 5 har Jyske Bank siden lukket fuldstændig ned for denne type rådgivning, hvis der kunne være tvivl om hensigten. Den ret præcise formulering i bankens CSR-rapport indikerer, at banken for alvor har lukket ned for den tvivlsomme rådgivning.
Dagbladet Politiken har oplyst, at der aktuelt er 51 aktive skattelyselskaber med danskere som ejere. Oplysningerne bekræftes af opgørelser i internationale medier , hvoraf det også fremgår, at bankerne i de fleste andre europæiske lande er langt mere aktive med denne type rådgivning. Politiken har gennemgået listen med de 51 navne, og ud over tidligere kendte som Stein Bagger og nogle ex-landsholdsspillere synes listen ikke at indeholde ”rigtig” velhavende danskere. Måske er problemet ikke længere stort, dels fordi bankerne er blevet mere bange for deres omdømmerisici, og dels fordi fordelen ved at spare skat på renteudgifter i dag er begrænsede i forhold til straframmen på seks års fængsel for groft skattesvig. Eksempelvis kan man med en formue på 10 mio. kr. i skattely spare ca. 150.000 kr. årligt i skat, hvilket næppe opfattes som attraktivt i forhold til eventuel flere år i fængsel. Men det er stort nok til, at der skal gøres noget: Mossack Fonseca nævnes som verdens femtestørste skattelyrådgiver, og det indikerer, at der måske er over 250 danske skattelyssvindlere. Og det er naturligvis uacceptabelt.
Bundlinjen bliver nu, at vi herhjemme får en offentlig høring om ulovlig anvendelse af skattely, at Nordea afvikler de sidste tvivlsomme kundeengagementer og at det svenske – og forhåbentligt det danske – Finanstilsyn indskærper for bankerne, hvad de må og ikke må omkring rådgivning om skat, også ud af deres udenlandske datterselskaber. Endelig bør myndighederne være langt mere skarpe omkring, hvilke oplysninger bankerne skal give til skattemyndighederne ved overførsel af penge til udlandet, og især til skattely. Samtidig bør det internationale samfund slå langt hårdere ned på de mest anvendte skattely.
