Efter at der nu kommer store forskelle i bidragssatserne, vil der også komme enorme prisforskelle ved låneomlægninger for den enkelte låntager. Modsat BRFkredit og Totalkredit vil Realkredit Danmark og Nordea Kredit ikke overføre obligationer til kunden ved låneomlægninger. Det kan ellers spare låntager for op mod halvdelen af den samlede omkostning ved lånekonvertering.

Modsat Totalkredit og BRFkredit vil hverken Realkredit Danmark eller Nordea Kredit give slip på den særdeles lukrative forretning, det er at fastholde monopol på køb og salg af låntagers obligationer ved låneomlægninger og nyoptagelse af lån. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev kan låntager slippe for kursskæringer og sparte kurtageved en låneomlægning ved at få andre til at handle obligationerne. Realkreditten har indtil nu haft monopol på disse transaktioner, det har udviklet sig til en guldgrube med ekstra kurstillæg, handelskurtager og mistanke om skjulte kursspænd på grund af uigennemsigtige obligationskurser.

Den forskellige håndtering af kundernes obligationer står klar, efter Økonomisk Ugebrev i den seneste udgave kunne fortælle om et nyt initiativ fra den uafhængige rådgivningsvirksomhed Realråd, som er klar til at håndtere låntagernes obligationer til lavere priser end realkreditinstitutterne, I virkeligheden handler det om at genoptage en gammel metode, så låntager selv kan bestemme, hvem der skal sælge obligationerne.

RD vender rundt
Den nye fremgangsmåde giver mulighed for at skære i de ganske store handelsomkostninger, der typisk løber op i 15-20.000 kr. for en låneomlægning på 2,5 mio. kr. Langt hovedparten af omkostningerne er kursskæringsomkostninger – både de officielle og de skjulte. Og langt den største del af dette beløb figurerer ikke i de skriftlige opgørelser over omkostninger, som de enkelte realkreditinstitutter leverer til deres kunder. Det betyder, at de fleste låntagere slet ikke er klar over, at de betaler de meget store omkostninger for at få handlet obligationerne. Derudover bliver omkostningerne ofte camoufleret ved, at de bliver smurt ud over hele afdragsperioden på lånet – typisk 30 år. Gennemsigtighed om de samlede omkostninger er altså meget begrænset. Afvisningen fra Realkredit Danmark er blevet meldt ud til Økonomisk Ugebrev efter modsatrettede signaler. I første omgang meldte Realkredit Danmark sig klar til at overføre obligationer til kunderne. Men kort før deadline fredag blev denne udmelding vendt 180 grader rundt. Ifølge chef-økonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark tilbyder koncernen ikke muligheden for at overføre obligationer til privatkunder.

Konkret forespurgt, hvorfor det ikke er en mulighed, lyder svaret fra Realkredit Danmark: ”Det er en forretningsmæssig beslutning, at vi vil handle obligationerne.” På almindeligt dansk betyder det, at koncernen selv vil fastholde denne lukrative indtjening på bekostning af konkurrencen. Derimod er muligheden stadig til stede for erhvervskunder. Men her oplyser Realkredit Danmark, at den i hele 2015 kun blev benyttet 15 gange.

”Det lave tal hænger sammen med, at erhvervskunderne har mulighed for at forhandle vilkårene for handlen, herunder mulighed for at forhandle kursskæring helt væk,” oplyser Realkredit Danmark. Det er en mulighed, de private kunder slet ikke har. Heller ikke Nordea Kredit vil slippe monopolet på at handle obligationerne. Ifølge forbruger-økonom Lise Nytoft Bergmann har kunderne i Nordea Kredit ikke mulighed for at få overført obligationerne. Der er ingen argumentation for at fastholde dette handelsmonopol.

Ingen regulering
Fra Finanstilsynet melder både kontorchef Jørn Andersen og kontorchef Ulla Brøns Petersen 

hus forbi. Ifølge Jørn Andersen er spørgsmålet om, hvorvidt instituttet er tvunget til at udlevere obligationerne i forbindelse med et obligationslån, ikke noget, der er reguleret i lovgivningen. Ulla Brøns Petersen oplyser, at det heller ikke er et forhold, der er reguleret i bekendtgørelser eller cirkulærer.

Jens Vesterbæk, formand for oprørsforeningen i forhold til Nykredit, Consum, er stærkt kritisk over for den nuværende praksis, hvor institutterne selv står for handlen. ”Det er et rent tag selv-bord i form at kursskæringer og kurtager. Det er vigtigt, at der kommer konkurrence på området. Derfor er det helt rimeligt, hvis forbrugeren selv kan bestemme, hvor og af hvem handlen skal gennemføres, så man har mulighed for at opnå de bedste afregninger,” siger han.

Efter alt at dømme bliver netop denne problematik og den manglende konkurrence og gennemsigtighed et element i den ekspertundersøgelse, der i øjeblikket er i gang.

Læs hele udgivelsen her

DEL