Børsen: Corydons politiske instinkt

2018 har været et rædselsfuldt år for den finansielle sektor, måske det værste nogensinde, bortset fra 2008. Denne gang er det ikke økonomien, den er gal med, men omdømmet. Det opsigtsvækkende er ikke blot, at kritikken er haglet ned over Danske Bank og de andre, men også at der ikke har været nogen kære mor i form af en borgerlig presse, der bakkede op og i det mindste nuancerede historierne.

Først med Finanstilsynets underkendelse af Jacob Aarup-Andersen som adm. direktør og skandalen om tyveriet af udbytteskatterne har der været nogle pip om, at myndighederne muligvis også kunne tænke sig bedre om. Det vil sige, sådan var det indtil onsdag, hvor Børsens leder netop kaldte på nuancering: ”Det er i øjeblikket tæt på ligegyldigt, at de sager, der oprulles, som regel ligger nogle år tilbage i tiden. At ikke alle banker åbenlyst er medskyldige. At der ofte er tale om moralsk forkastelige, men formelt lovlige forhold.

At de handler om vidt forskellige problemstillinger. At reglerne på mange punkter – ikke mindst ift. hvidvask – allerede er strammet markant. At der må tages behørigt hensyn til virksomheder, investorer og medarbejderes retssikkerhed. At den finansielle sektor med afgørende bidrag til digitaliseringen har gjort det nemmere at være dansker. Samt at bankerne bidrager til vores økonomi,” skriver chefredaktør Bjarne Corydon. Det er sådan en leder, man godt kan klippe ud og hænge op på opslagstavlen, uanset om man er enig eller ej. Bjarne Corydon var som bekendt finansminister indtil for få år siden, og man kan ikke frigøre sig fra tanken om, at han måske reagerer nu, fordi han ser bomberne falde for tæt på sig selv.

BØRSEN: ATP’S DILEMMA

Uanset hvilke egeninteresser, Bjarne Corydon måtte have i tankerne, så har han indlysende ret i sin pointe: Der er, som Finanstilsynets formanden David Landos gør opmærksom på i Berlingske, grund til at være bekymret over en ”retorik, der går helt over gevind og bliver hadefuld.”

En af de hadefulde er LO-formand Lizette Risgaard. I en blog på Avisen.dk i sidste uge skrev hun, at ”i de tilfælde, hvor banker dømmes for hvidvask eller skattesnyd, skal de kunne frakendes retten til at drive finansiel virksomhed.” Den slags udsagn får jo Donald Trump til at fremstå rund, mild og velafbalanceret, og det er mærkeligt, at der ikke er medier, der bare for en stund tager fat i de populister, der benytter bankernes imagekrise til at fiske i rørte vande – uden noget hensyn til, hvor meget der står på spil.

For så vidt angår Lizette Risgaard har hun så tilsyneladende ikke forstået, at hun også selv ligger i en skyttegrav, og at kanontordenen er rykket tæt på. Dén del har Børsen imidlertid haft fat i. Virksomhedsredaktør Kasper Kronenberg bemærker således spidst i en bagsideklumme tirsdag, at Lizette Risgaard er i bestyrelsen for ATP, der sammen med den australske bank Macquarie netop har købt TDC. Macquarie blev forrige uge almindeligt kendt som en af de finansielle institutioner, der har lænset europæiske statskasser for over 400 mia. kroner i udbytteskat.

Det gør naturligvis hverken ATP eller Risgaard selv til skattesnydere, men de var blandt den lille del af danskerne, der i forvejen vidste, at Macqarie ikke just var dem, man ville hyre som babysitter til sin pengebeholdning. Australierne var indtil sidste år hovedaktionær i Københavns Lufthavne, men en grådighed med at trække udbytter hjem førte til gnidninger med den anden hovedaktionær, staten. Problemet blev løst ved, at Macquarie blev købt ud – af ATP. Til næste bestyrelsesmøde i ATP kan LO-formanden måske tjekke grimassen hos adm. direktør Christian Hyldahl. Han havde til samme avis bedt om en rettelse: Han var citeret for, at det var ”dybt beklageligt.” Hvad han mente var, at det var ”dybt ubehageligt.”

DANSKE UDVIKLINGSMIDLER TIL STORKAPITALEN

For hver skandale, der bliver afsløret, er der givetvis et antal, der aldrig bliver opdaget. Et godt bud på, hvor man kan finde hemmelige skandaler, er udviklingsbistanden. Information har de seneste uger afdækket en af de mindre af slagsen, nemlig hvordan der er blevet bevilget ulandshjælp til at gøre Alibabas pakkeudbringning grønnere. Alibaba er som bekendt en kapitalistisk gigant i den kinesiske økonomi. Så det eneste virkeligt grønne her er den skov, bevillingen fra Danmark er langt ude i. Sagen er også en påmindelse til Børsens debatredaktion, der har givet kronikplads til udviklingsminister Ulla Tørnæs, som her har udbredt sig om ministeriets indsats for at bekæmpe fattigdom. Heller ikke på debatsiderne skal man give rent medløb, uden at forholde sig til debattørernes generelle habitus.

Sten Thorup Kristensen