De seneste par ugers stigende inflationsfrygt har sendt de lange danske realkreditrenter markant opad, hvilket har medført store kursfald på danskernes obligationslån. De helt store vindere er de danske boligejere, der det seneste år har fået reduceret deres restgæld med over 100 mia. kr. viser Nationalbankens statistik. Største taber er udenlandske investorer, men også danske pensionskasser taber stort på kursfaldet. Fagredaktør Ejlif Thomasen gennemgår konsekvenserne af de massive kursfald.
Overraskende høje europæiske inflationstal har sat gang i spekulationer om, at ECB måske fremrykker de kommende stramninger, og det har ført til en klar opadgående rentebevægelse. Det har fået de tyske tiårige statsrenter til at gå i plus efter en meget lang periode med negative renter. Også den europæiske toårige statsrente er gået i nul.
Samme mønster gælder for de kursfølsomme lange danske realkreditobligationer med kuponrenter på 2 pct. eller lavere og med udløb i 2050 eller 2053. Obligationer i denne gruppe for 1209 mia. kr. er i år ramt af kursfald omkring 40 mia. kr., efter at den effektive rente på få dage er steget med 35-40 basispoint.
Hektiske februar-dage
Siden de 30-årige renter var lavest med en effektiv rente på omkring 0,6 pct. for lån i 0,5-procentobligationer og frem til nu, er der tale om en samlet rentestigning på omkring et helt procentpoint. Samlet var der ved årsskiftet papirer i denne gruppe med udløb i 2053 for 408 mia. kr.
Andre lange realkreditobligationer for 801 mia. kr. med løbetid mellem 20 og 30 år med udløb i 2050 blev anvendt som lange boliglån frem til august 2020. Samlet udgør de to grupper lange realkreditobligationer altså 1209 mia. kr. Siden årsskiftet er kursfaldet på disse boliglån samlet 65 mia. kr., og heraf altså hovedparten i februars meget hektiske dage.
De store vindere er de danske boligejere, der har fået reduceret deres restgæld, i hvert fald på papiret. Med andre ord står boligejerne aktuelt til at kunne skære 65 mia. kr. af deres restgæld på boliglånet, hvis de op-konverterer deres realkreditlån. Lægger man de stigende renter hen over efteråret til, er gevinsten langt større.
Står vi nu foran en ny op-konverteringsbølge? Hertil siger rådgiver René Poulsen fra Realråd, at bølgen allerede nu er i gang. ”Når 2,5-procentsobligationerne antageligt snart åbner for lånetilbud, så vil det for alvor sætte yderligere skub i konverteringerne. Det vil betyde, at alle realkreditlån på 1,5 pct. og derunder vil kunne konverteres med en betydelig kursgevinst,” siger han.
Perioden med svagt stigende renter har siden august 2021 ført til et kurstab på de lange realkreditobligationer på omkring 105 mia. kr., og sammenligner vi med kurserne for et år siden, er tabet helt oppe på 140 mia. kr. Det er den potentielle gevinst for de danske boligejere.
Modsat er det først og fremmest udenlandske investorer, der må bære kurstabet. De har i årene frem til medio 2020 øget deres ejerandel af de helt lange fastforrentede danske realkreditpapirer til 41 pct. af de udestående papirer. Men de har siden medio 2020 reduceret deres beholdning lidt, så de nu er nede på 37 pct. Det betyder, at de udenlandske investorer de seneste 12 måneder har tabt mere end 50 mia. kr. på disse obligationer.
Tålmodige japanere
”Det er først og fremmest investorer fra Japan, der har købt lange danske realkreditobligationer,” siger chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea. ”Baggrunden er dels, at de har meget stor opsparing, og dels at de har været på udkik efter et rente-pickup, som de har fundet i de danske papirer. Det er langsigtede investorer, der ikke lader sig afskrække af en periode med højere volatilitet, så det er ikke særligt sandsynligt, at de vil finde på at sælge tilbage i større omfang,” fortsætter Jan Størup Nielsen, der vurderer, at især større pensionsfonde står bag investeringerne.
Hovedparten af realkreditpapirerne med kurstab er ejet af indenlandske sektorer med hovedvægt på forsikring og pension. Af de 1209 mia. kr. ejer forsikring og pension 328 mia. kr., og det svarer til 27 pct. med et skønnet kurstab på 37-38 mia. kr. Bankerne står kun for de 58 mia. kr. Selvom de sidder med meget stor overskudslikviditet, har de altså stort set undgået kurstab på de faldende obligationskurser. Bankerne har langt hen ad vejen placereret overskudslikviditeten i korte obligationer med lav kursfølsomhed.
Investeringsforeningerne har ifølge statistik fra FinansDanmark lange danske obligationer for 32 mia. kr.
