Kære læser
Regeringens nye bankudspil bliver lanceret med løftet om, at “almindelige familier kan spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank.” Det er en overskrift, der er til at forstå. Men svær at efterprøve.
For hvordan er tallet fremkommet? Og i hvor høj grad tager tallene højde for forskelle i kreditværdighed? Og hvor mange vil reelt kunne opnå den angivne besparelse? Det fremgår ikke.
To bankeksperter siger til Økonomisk Ugebrev, at udspillet i praksis ikke vil ændre noget som helst. Det er opsigtsvækkende, men det virker som en meget præcis vurdering.
Erhvervsministeren begrunder udspillet med, at mange forbrugere har svært ved at gennemskue, hvad de betaler deres bank. Men bankerne er allerede lovmæssigt forpligtet til at udsende årlige gebyroversigter og renteoplysninger.
Finansanalytiker Per Grønborg stiller det enkle spørgsmål: Hvis forbrugerne ikke reagerer på den information, de allerede får, hvorfor skulle endnu et lag af informationskrav ændre adfærden? Det er svært at se, at nye formuleringer eller ekstra oplysningskrav i sig selv skaber reel konkurrence. For problemet er ikke mængden af information. Problemet er kvaliteten af den.
Den store blackboks røres ikke
Den afgørende mangel i udspillet er, at det ikke adresserer den største blackboks i dansk banksektor: de gennemsnitlige udlånsrenter. Johannes Raaballe, tidligere bankforsker ved Aarhus Universitet, peger på, at bankernes prisblade – og bankportaler – opererer med meget brede renteintervaller, som reelt gør det umuligt for kunderne at vurdere, om de er i en dyr eller billig bank.
Det er her, gennemsigtigheden for alvor mangler.
Indlånssiden fungerer. Her oplyses entydige priser, og konkurrencen virker. Men på udlånssiden – hvor bankerne tjener de fleste penge – ved kunderne kun, hvad de selv betaler. De ved ikke, hvordan de ligger i forhold til bankens gennemsnit eller de andre banker.
Raaballes forslag er konkret: Pålæg bankerne at oplyse gennemsnitlige udlånsrenter på standardprodukter i årsregnskabet, underlagt revisorkontrol. Oplysningerne findes helt sikkert allerede internt i bankerne. Administrativt vil det være let. Konkurrencemæssigt vil det være markant.
Når regeringen samtidig fremhæver et konkret sparebeløb på 5.000 kr. årligt uden dokumentation for metode, forudsætninger og realiserbarhed, får udspillet karakter af politisk markedsføring snarere end strukturel reform.
Mistænkelig timing
Det hele præsenteres på et tidspunkt, hvor et folketingsvalg synes sandsynligt inden for nær fremtid. Når udspillet ikke adresserer det reelle konkurrenceproblem, er det nærliggende at spørge, om det er rent og skært valgflæsk.
Hvis regeringen reelt ønskede at styrke konkurrencen og gennemsigtigheden, ville den tage fat i udlånsrenterne. Det ville være politisk mere konfliktfyldt, men langt mere effektivt. Man aner, at de dygtige lobbyister fra Finans Danmark har sat et klart fingeraftryk.
Nu står vi med et politisk udspil, der ifølge eksperter ikke ændrer noget – men som helt sikkert leverer en valgkamps-egnet overskrift.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
