Kære læser
Erhvervsminister Morten Bødskov smed forleden en bombe, ved i Dagbladet Børsen at opfordre danske pensionsselskaber til i højere grad at investere i hjemlige vækstvirksomheder med mere indbygget risiko.
Ministeren sagde bl.a., at ”…de (pensionsselskaberne. Red) skal tænke bredere – og de skal tænke meget mere aktivt på deres medlemmers arbejdspladser. Jeg ved, at de bliver enormt sure på mig nu, fordi jeg siger det her – men i mine øjne ligger bolden hos dem.”
Videre sagde han: ”Jeg synes, de skal være villige til at investere ind i nye teknologier og i opstartsvirksomheder, og at de skal stille penge til rådighed, så man kan skalere virksomheder. Vi har brug for de penge, de råder over.”
Erhvervsministeren påpeger, at pensionssektoren har investeret 1,9 mia. kr. i early stage-virksomheder, svarende til 0,05 pct. af de samlede aktiver i pensionssektoren.
Ikke overraskende har ministerens budskab udløst massiv kritik, både fra sektoren selv og fra politisk hold: Et Folketings-spørgsmål til ministeren lyder sådan: ”Mener ministeren, at det er forsvarligt over for de danske pensionsopsparere at opfordre til, at deres penge bruges mere risikabelt, hvis Europas konkurrenceevne er så presset, som ministeren mener?”
Morten Bødskovs svar lyder sådan: ”Der er ikke i sig selv et modsætningsforhold mellem at investere risikovilligt og opnå et afkast, der afspejler den risiko. I det lys mener jeg, at pensionsselskaberne i højere grad bør se på mulighederne for at investere i nye og innovative virksomheder samtidig med, at de opnår et godt afkast til pensionsopsparerne.”
Videre skriver ministeren om det såkaldte prudent-person princip, at ”reglerne betyder ikke, at pensionsselskaber kun kan investere i etablerede virksomheder, eller at selskaberne ikke kan prioritere særlige områder i deres investeringsstrategier, hvis det matcher det, som kunderne er stillet i udsigt.”
Vi mener, at ministerens pointe er vigtig og rigtig. Selvfølgeligt kan pensionsselskaberne investere mere risikovilligt, også i hjemlige vækstvirksomheder. Og historien viser, at det kan der også opnås gode risikovægtede afkast på. Ja, større risici bør også i gennemsnit udløse højere afkast.
Altså under forudsætning af, at man som investor har gjort sit hjemmearbejde, og at man har den nødvendige risikovillighed og indsigtsfulde professionalisme til at vælge de ”rigtige” perspektivrige investeringer. Det vil selvfølgelig være dybt uhensigtsmæssigt, hvis danskernes penge investeres ud fra politiske hensyn, hvor saglige investeringsmæssige kalkuler træder i baggrunden. Det er ikke vejen frem.
Vores pointe er: Selvfølgeligt kan danske pensionsselskaber investere mere risikovilligt, altså hvis de er dygtige og professionelle nok.
Problemet er langt hen ad vejen, at danske pensionsselskaber investerer med livrem og seler. De vælger i høj grad de lette løsninger uden særligt store risici, hvor et afkast tæt på markedsafkastet ses som en succes.
Groft sagt kunne man godt kalde dem dovne. De højtlønnede investeringsfolk kunne i mange pensionsselskaber stort set erstattes af en algoritme eller indkøb af ETF’ere i billige globale fonde med aktier og obligationer.
Hvis investeringsfolkene skulle følge Morten Bødskovs opfordring, hvad de udmærket godt kan inden for gældende regler – så skulle de for alvor i arbejdstøjet.
Så spørgsmålet er i sidste ende: Er de dovne og uduelige – og derfor vælger den lette vej frem, hvor man ikke ”skiller sig ud” fra mængden – eller skal de i højere grad nu komme i arbejdstøjet?
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
