En måling af ledelsespræstationerne i Danmarks største børsnoterede danske selskaber viser, at der er en ny anderledes rangorden på vej i toppen af dansk erhvervsliv. Nogle af de tidligere mest beundrede ikoner i dansk erhvervsliv er i dette års CEO-performance ranking rykket meget langt ned af ranglisten, og det kan indikere, at der er langsigtede skift på vej i forhold til de topchefer, som bliver mest ”beundret” i offentligheden og mindre beundret.
Novo Nordisk er det børsnoterede large cap-selskab, der har præsteret den bedste ledelse over de seneste tre år, målt på blandt andet nøgletallet ROIC, som selskaberne selv anvender som måleparameter for deres egen succes. Det overrasker heller ikke, at Genmab, Pandora og Royal Unibrew placerer sig i toppen af listen. Navnene i bunden af listen er imidlertid nogle af de indtil for få år siden mest beundrede i dansk erhvervsliv. Det gælder A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg, men også selskaber som Coloplast og William Demant klarer sig ikke overvældende godt i denne opgørelse. Ved hjælp af fire parametre ranker Økonomisk Ugebrev Danmarks mest værdifulde børsnoterede virksomheder ud fra de faktiske resultater, som virksomhederne har opnået over de seneste tre år. Undersøgelsen viser hvilke CEO’er og CFO’er, der har gjort det bedst i de største danske børsnoterede selskaber, målt ud fra fire parametre, der er centrale for moderne virksomhedsledelse. Tallene er hentet fra de fakta-ark, som Nasdaq OMX i samarbejde med den internationale analysevirksomhed Morningstar har offentliggjort for de enkelte selskaber. Vi bruger de kvalitetssikrede regnskabsdata fra disse faktaark for at foretage sammenligningen ud fra en ensartet målemetode. Tallene svarer dog ikke altid til de tal, som selskaberne selv offentliggør i deres årsregnskaber, og som ofte er udregnet efter forskellige metoder.
ROIC-niveauet. Det absolutte Return on Invested Capital (ROIC) angiver en virksomheds evne til at få noget ud af den kapital, der er investeret i selskabet. Det er det centrale nøgletal for en moderne erhvervsvirksomhed – et nøgletal, der principielt gør det muligt at sammenligne på tværs af brancher. Ledelserne i stadig flere virksomheder med A.P. Møller-Mærsk i spidsen har i de seneste år valgt ROIC, som det måletal, de primært ønskes at blive bedømt på. Novo Nordisk, der med CEO Lars Rebien Sørensen og CFO Jesper Brandgaard i spidsen har i 2015 præsteret det største afkast af kapitalen blandt disse selskaber med en meget stor omsætning og indtjening på basis af et forholdsvist lille kapitalapparat, Novo Nordisk nyder grundlæggende godt af, at ledelsen over en lang årrække har positioneret virksomheden solidt i et marked med høje indgangsbarrierer
Væksten i ROIC. Væksten i ROIC over tre år angiver hvor dygtig ledelsen er til at forbedre virksomhedens afkastevne. Det viser ikke blot om virksomheden historisk har fået placeret sig i et lukrativt marked: Evnen til at forbedre ROIC (om det så er fra et højt eller et lavt udgangspunkt) viser mere direkte ledelsens evne til at skabe profitable forandringer, der udnytter kapitalen bedre. Over perioden 2013-2015 er det Vestas, der på denne måde har præsteret den mest dynamiske udvikling blandt de store danske børsnoterede virksomheder, men også målt på dette parameter placerer Novo Nordisk sig fornemt. Vestas, med CEO Anders Runevad og CFO Marika Frederiksson i spidsen, har været igennem en imponerende effektiviseringskur, der i realiteten sætter Danfoss’ nok så omtalte turnaround i skyggen.
Væksten i omsætningen. Et højt kapitalafkast bør forenes med et stigende forretningsomfang, hvis en virksomhed i længden for alvor skal have succes. Smykkevirksomheden Pandora har netop over de seneste tre år formået at forene stigende omsætning med en meget høj ROIC og er derfor på kort tid blevet en af danmarks mest værdifulde virksomheder. Under ledelse af den tidligere CEO Allan Leighton har selskabet skaffet sig succes hos globale forbrugere, der kan sammenlignes med Legos. Anders Colding Friis, der er Pandoras topchef siden begyndelsen af 2015, har foreløbig formået at fortsætte succeskursen.
Væksten i pengestrømme fra driften. Udviklingen i pengestrømme fra driften er et af de tal, der især afslører om en virksomhed har formået at blive mere effektiv. Siden finanskrisen er alle Danmarks store virksomheder blevet stærkt fokuserede på, at nedbringe deres arbejdskapital, ved at formindske deres varelagre, nedbringe deres tilgodehavender hos kunderne og at øge deres kredit hos leverandørerne. En lavere arbejdskapital giver nemlig højere pengestrømme og dermed flere midler, der kan investeres, bruges til at betale gæld tilbage eller sendes til aktionærerne i form af udbytter eller aktietilbagekøb.
FL Smidth & Co. har under ledelse af CEO Thomas Schulz formået at øge pengestrømme fra driften betrageligt, og selv om udgangspunktet i 2013 lå særligt lavt, så er præstationen god i betragtning af koncernens vanskelige marked. Genmabs fine placering forklaresmed, at selskabet er en biotek-udviklingsvirksomhed, som i takt med modningen af produkterne har mere end tidoblet driftsresultatet fra 2013 til 2015. Nok så interessant er derfor den fine udvikling i pengestrømme fra driften i transportkoncernen DSV og i konglomeratet NKT Holding. I DSV, der ledes af CEO Jens Bjørn Andersen og CFO Jens Lund udgjorde pengestrømme fra driftsaktivitet 3160 millioner kroner i 2015 mod 1919 millioner kroner i 2014. Stigningen skyldes primært forbedret driftsresultat samt et fald i nettoarbejdskapitalen med forbedring i tilgodehavender og leverandørkreditter og har været med til at skabe det finansielle grundlag for den store virksomhedsovertagelse af amerikanske UTI, som er endeligt gennemført i år. Overordnet understreger rankingoversigten, at der i disse år er en ny dynamik blandt de store danske selskaber. Det er en dynamik, der sætter et begyndende spørgsmålstegn ved den ledende rolle blandt selskaber som teleselskabet TDC, bryggerikoncernen Carlsberg, pharmavirksomheden Lundbeck og ikke mindst rederiog olievirksomheden A.P. Møller-Mærsk har haft i årtier, blandt andet som storleverandører af ledere til andre danske virksomheder.
Flere af disse selskaber har fået deres ROIC presset ned af ekstra store nedskrivninger i 2015. Nedskrivninger er imidlertid også et udtryk for den dygtighed som ledelsen har udvist, når det gjaldt om at vælge de rigtige tidligere investeringer. De bør derfor også indgå i en overordnet CEO-ranking, omend de nuværende topchefer i for eksempel Lundbeck – Kåre Schultz – og Carlsberg – Cees ‘t Hart – ikke har medansvar for fortidens fejlsatsninger. Topcheferne for A.P. Møller-Mærsk, CEO Nils Smedegaard Andersen og CFO Trond Westlie kan naturligvis også henvise til, at konglomeratets vigtigste aktiviteter samtidig er ramt af usædvanligt hårde konjunkturelle tilbageslag. Det er en virksomhed, der lige som Lundbeck og måske Carlsberg og TDC har en chance for at komme igen, også målt ud fra de parametre, vi har anvendt i denne undersøgelse. Men selv om mange problemer kan forklares med dårlige tider og markeder, så påhviler der overordnet ledelserne i disse virksomheder en særlig bevisbyrde i disse år: De har stadig ansvaret for store kapitaler, og der mangler aktuelt klare tegn på, at disse kapitaler bliver forvaltet optimalt. Hvis det lykkes A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, TDC og Lundbeck at skabe ny markant fremgang, så vil de kunne fremstå endnu mere overbevisende end de har gjort tidligere. Og deres topledelser vil igen kunne måle sig med Novo Nordisks, Pandoras og Vestas’ som forbilleder i toppen af dansk erhvervsliv.
