Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Finans

CO₂-fangst: Dyrere end ventet – og ingen prisrevolution i sigte

Claus Strue Frederiksen

fredag 20. november 2026 kl. 8:00

Joachim Peter Tilsted, økonom og forsker ved Københavns Universitet
Joachim Peter Tilsted, økonom og forsker ved Københavns Universitet

Opsamling og lagring af CO₂, også kaldet Carbon Capture and Storage (CCS), er ifølge FN’s klimapanel en vigtig del af løsningen på klimaforandringerne. Teknologien spiller også en rolle i den danske regerings klimaplaner. Analyser viser dog, at CCS er væsentligt dyrere end forventet. Samtidig er teknologien langt vanskeligere at standardisere og masseproducere end eksempelvis solenergi, og der er ingen prisrevolution i sigte. CCS ender derved i et økonomisk dilemma: Enten risikerer teknologien at svække selskabers konkurrenceevne i form af høje CO₂-skatter, eller også vil den koste statskassen milliarder, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne artikel.

Hvis Danmark skal nå 2030-målet om at reducere udledningen af drivhusgas med 70 procent i forhold til 1990, skal CCS bidrage til reduktionerne. Ifølge den grønne tænketank CONCITO skal teknologien stå for omkring to procentpoint af den samlede CO₂-reduktion, svarende til 1,3 mio. ton. På den længere bane, frem mod 2050, er der ifølge tænketanken behov for at fjerne endnu mere CO₂ fra atmosfæren, op mod otte mio. ton årligt. Her kan fangst og lagring spille en vigtig rolle.

Der er dog et problem: CONCITO vurderer, at hvert ton fanget og lagret CO₂ koster op mod 2.700 kr., hvilket er dobbelt så meget som en tidligere vurdering fra staten – her var prisen op mod 1.300 kr. pr. ton. Hvis alle otte mio. ton skulle fanges og lagres til 2.700 kr. pr. ton, ville de årlige omkostninger løbe op i 21,6 mia. kr. – omtrent samme beløb, som Danmarks otte universiteter får i statstilskud om året.

Der er kun to steder at hente pengene: statskassen og selskaberne. Modsat andre grønne teknologier er der nemlig ingen direkte forretningsmæssige gevinster ved CCS. Hvis en virksomhed investerer i solceller til fabrikstaget, sænker den klimaaftrykket, men den får også billig energi. CCS er derimod som udgangspunkt en ekstraudgift, som enten skal finansieres gennem statsstøtte eller CO₂-skatter, som risikerer at forringe selskabernes konkurrenceevne.

Ifølge Joachim Peter Tilsted, økonom og forsker ved Københavns Universitet, er det vigtigt at betragte CCS som en ekstraomkostning, der ikke kan blive billigere end udgangspunktet: ”Du har en proces, der udleder drivhusgasser, og så udbygger du den. Det står i kontrast til at bygge processer, der ikke udleder drivhusgasser såsom vedvarende energiteknologier. Disse slår deres fossile konkurrenter på pris i dag, selvom de ikke gjorde det til at starte med. Det kan CCS ikke komme til.”

Undlade at forfølge andre klimatiltag

Og det er ikke det eneste problem. Ifølge Joachim Peter Tilsted er CCS også langt mere kompleks og vanskeligere at skalere end vedvarende energi.

Ifølge Joachim Peter Tilsted har flere danske forskere advaret mod, at CCS risikerer at forsinke den grønne omstilling ved at forlænge levetiden for fossile aktiviteter – og derved få os til at udskyde eller undlade at forfølge andre klimatiltag.

”Det vil sige, at vi holder igen med anden klimapolitik, fordi vi kan henvise til CCS som en måde, hvorpå vi kan nå danske klimamål,” siger Joachim Peter Tilsted og påpeger, at det derfor er vigtigt at opstille klare principper for udfasning af fossile brændsler.

Også internationalt er der problemer. Ifølge en analyse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications i 2024 viser klimascenarier fra FN’s klimapanel, at der omkring 2050 skal lagres seks mia. ton CO₂ årligt i undergrunden for at begrænse den globale temperaturstigning til højst to grader. Det svarer til omkring 14 pct. af verdens nuværende årlige CO₂-udledning.

Forskerne vurderer selv, at lagring af 5-6 mia. ton CO₂ årligt kan være realistisk i 2050. Det forudsætter dog meget høje årlige vækstrater i lagringsindustrien, helt op mod 20-25 pct. Samtidig tager beregningerne ikke højde for alle de økonomiske og praktiske udfordringer ved at etablere den nødvendige CCS-infrastruktur.

To undersøgende journalister, Katie Worth og Lucas Waldron, fra det prisbelønnede amerikanske medie ProPublica har for nylig kigget nærmere på tallene og konkluderer, at det er urealistisk at fange og lagre så store mængder CO₂. Selv hvis vi ser bort fra fangst og transport, som bestemt udgør enorme udfordringer, så udgør spørgsmålet om lagring en nærmest uoverstigelig udfordring.

Læs den fulde artikel her.

Claus Strue Frederiksen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank