Dagbladsanalysen 2019: Berlingske Media ser ud til at tage stormskridt på den nye digitale kampplads. Men krigen er slet ikke slut endnu. Den er kun lige begyndt.
Berlingske Medias CEO Anders Krab-Johansen har blikket rettet stift mod danskernes mobiltelefoner, og den måde de bliver anvendt på. ”Vores strategi er at blive ledende på mobil,” skriver han i årsregnskabet. Og det er ved at lykkes. Hans strategiske satsning på BT.dk som et gratis nyhedsmedie, alene rettet mod mobilbrugere, har indtil videre være en gigantisk kommerciel succes. Et driftsoverskud på 40 mio. kr. sidste år taler sit tydelige sprog.
Tallene fra Dansk Online Index fortæller også historien: Som grafikken viser, havde bt.dk ca. 180 mio. sidevisninger om måneden i starten af 2018. Det tal er nu vokset til ca. 340 mio. sidevisninger, altså næsten en fordobling. I samme periode er den nærmeste konkurrent, Ekstra Bladets eb.dk, som også har betalingsartikler, vokset fra ca. 320 mio. månedlige sidevisninger til 390 mio. sidevisninger. Billedet er det samme for ”kvalitetsmedierne”, hvor berlingske.dk efter en relancering nu har indhentet politiken. dk og halet stærkt ind på jp.dk. ”Redaktionelt retter vores produktion sig først og fremmest mod mobil, og dernæst andre platforme, herunder papiravisen. Vi ser, at antallet af brugere på mobil nu er større end antallet af læsere fra desktop. Samtidig ser vi, at tv, printaviser og sociale medier som nyhedskanaler enten falder eller flader ud,” siger Anders Krab-Johansen.
Han ser det som en central strategisk værdi at have kontakten til de digitale brugere. ”Med den digitale adgang til kunderne, uanset om det er med gratis eller betalt redaktionelt indhold, får du også muligheden dels for at søge at sælge abonnementer, men man får også et betydeligt bedre grundlag for at sælge annoncer. Derfor er den digitale trafik fremover helt afgørende.”
Tallene fra danske Online Index viser også, at der er forskellige strategiske spor hos de forskellige dagbladsvirksomheder. Meget tyder på, at blandt andet Politiken og Dagbladet Børsen i disse år mest satser på at sælge relativt dyre digitale dagbladsabonnementer til den trofaste kundeskare eller oplagte hang arounds. Men den generelt lave villighed hos danskerne til at købe digitale abonnementer, kan det blive en kortsigtet og begrænset fornøjelse, ikke mindst fordi de unge har et helt andet troløst medieforbrug. Berlingske sælger også digitale abonnementer, men har prismæssigt lagt sig betydeligt under hovedkonkurrenterne.
MWL
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her













