Efter at de professionelle prognosemagere, der udarbejder skøn for BNP-væksten i dansk økonomi, var næsten helt enige i 2013, er der sidenhen blevet større og større spredning i prognoserne. Da store dele af erhvervslivet er meget afhængige af troværdige økonomiske prognoser, blandt andet i forhold til deres investeringsplanlægning, er der skabt øget usikkerhed om, hvor dansk økonomi er på vej hen. I 2014 var de største fejlskøn på kun 0,4 procentpoint i prognoser fra februar 2014 til det faktiske BNP-resultat, mens største fejlskøn sidste år fra august 2015 var det dobbelte, nemlig 0,8 procent – med Nykredit, Nationalbanken og Arbejderbevægelsen som de største fejlskydere. Som det fremgår af artiklen om de økonomiske prognoser for 2016 er spredningen endnu større for BNP-skønnene i 2016.
Økonomisk Ugebrev vil fremover hvert år kåre Danmarks bedste prognosemager ud fra de to foregående års prognoseskøn. Vinder i denne kåring – for 2015 og 2014 er – cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken, der har et akkumuleret fejlskøn på 0,4 procent for de to år. Lige i hælene på Handelsbanken kommer DI og Nordea med et fejlskøn på samlet 0,5 procent. Ringeste prognosemagere for de to år er i særklasse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med et fejlskud på akkumuleret 1,2 procent, efterfulgt af Nationalbanken, DØR (vismændene), OECD og EU med fejlskøn på 1,0 procent. Handelsbanken har systematisk haft lavere BNP-skøn end alle de andre prognosemagere, og eksempelvis i 2014 skød Jes Asmussen 0,4 procentpoint lavere end den realiserede BNP-vækst på 1,3 procent. Men hvorfor skyder stort set alle prognosemagere næsten systematisk over den faktisk realiserede vækst, altså med for optimistiske forudsigelser.
Økonomisk Ugebrev har spurgt Jes Asmussen om baggrunden for denne generelle overshooting og om hans egne mere moderate vækstprognoser? JS: ”Faktisk har det været en global tendens, at finansielle institutioner har skudt for højt i deres prognoser. I flere år har det generelt være sådan, at de fleste prognoser har ligget for højt fra årets start, og at de så er blevet nedjusteret hen over året. Mange har ved nytår sagt, at nu kommer det til at gå bedre.
” Det virker umiddelbart som en lidt forunderlig systematik. Hvad ligger bag denne tænkning? ”Ofte er det vel sådan, at de positive drivkræfter, man havde ventet, så forventes at indtræffe senere. En forklaring på denne tendens kan være det, der kaldes mean reversion, hvor der i modellerne ofte er indbygget en forventning om, at man får en normalisering af de historiske forbrugskvoter og/eller investeringskvoter. En generel fejlkilde herhjemme har netop været en tendens til, at man har forventet tilbagevenden til en normal forbrugskvote.
” Er det her, du har haft en anden tilgang eller metode? ”Jeg har arbejdet efter, at der efter krisen var en ”new normal” i relation til danskernes privatforbrug. Og at vi altså ikke uden videre kan forvente en tilbagevenden til en normal forbrugskvote. Det er en af årsagerne til, at Handelsbankens prognoser har afveget en del fra konsensus.
” Men nu er ejerboligpriserne steget de seneste år, og det har vel givet mere friværdi til at belåne? ”Selvom huspriserne er steget de seneste år tyder meget på, at danskerne er blevet mindre tilbøjelige til at belåne friværdien i ejerboligen – med henblik på at øge privatforbruget. Med andre ord holder danskerne stadig igen med lånefinansieret privatforbrug, som jo var den vigtigst forbrugsdriver op til finanskrisen.
”Men faktisk var væksten i privatforbruget jo ganske solid, og det var ikke derfor, at den samlede BNP-vækst blev moderat lav? ”Det er rigtigt, at privatforbruget overraskende positivt. Men der er også noget der tyder på, at der kommer en slags modreaktion i år med endnu lavere vækst. Vi forventer kun en vækst i år for privatforbruger på én procent. Men vi ligger også mere negativt på eksportdelen, fordi vi ser mere pessimistisk på, hvor meget gang der kommer i økonomien i de nærmeste samhandelslande.
”Hvordan har den generelle holdning til erhvervsinvesteringer som vækstdriver været? ”Der har været en generel tro på, at de lave renter og efterslæb i virksomhedernes erhvervsinvesteringer kunne trække noget ekstra vækst. Men det er heller ikke sket. Den primære drivkraft for erhvervsinvesteringer er ikke renteniveauet, men erhvervslivets tro på bedre vækstudsigter. Vi ser ikke bedre globale vækstudsigter, og det præger også vores prognoser.”
