Ifølge Danmarks Statistik skal der en overnormal høj dansk vækst til for at komme op på blot en BNP-vækst i år på 1,1 procent. I det seneste reviderede BNP-regnskab for fjerde kvartal nedjusteres væksten en smule, og på det grundlag skriver Danmarks Statistik , at ”det ses, at det reviderede tal for BNP i fjerde kvartal ender lavere i forhold til årsniveauet end ved første offentliggørelse. Dermed styrkes konstateringen af, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 for en moderat vækst for året samlet. Fx vil en kvartalsvækst på 0,5 pct. i hvert kvartal i 2016 kun medføre en vækst på 1,1 pct. for hele året. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år.”
Selv med uændrede forudsætninger for væksten i 2016 kommer langt de fleste derfor nærmest pr. automatik til at nedjustere deres aktuelle vækstskøn for dansk økonomi. Som påpeget i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev er der historisk stor uenighed om BNP-prognosen for 2016, og denne uenighed skyldes ikke mindst forskellige vurderinger af, hvordan 2015 sluttede. Men det er nu mur- og nagelfast, at der vil komme en perlerække af nedjusteringer fra prognosemagerne de kommende måneder.
Som nævnt i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev har Jes Asmussen fra Handelsbanken en forventning til BNP-vækst i år på omkring 0,5 procent. Ifølge Finansministeriets opdaterede prognoseoversigt ser regeringen fortsat en BNP-vækst i år på 1,9 procent, mens den seneste nye prognose fra Danske Bank ligger på 0,9 procent. Langt de fleste prognosemagere ser vækst i privatforbruget i omegnen af 2 procent i år, hvor Danske Bank i sin nye prognose ligger lidt lavere på 1,6 procent. Seneste data viser dog ikke den store forbrugslyst i år: Hverken DS’ konjunkturbarometer for detailhandlen eller DS’ forbrugerforventninger indikerer nævneværdig vækst i danskernes købslyst. Seneste data for detailhandelsomsætningen fra DS viser en stærk skuffende udvikling. DS skriver , at ”detailsalget var i februar 0,7 pct. lavere end i januar, og der var tale om et fald i alle varegrupper. Faldet kom efter en stigning i januar på 0,3 pct. Detailsalget var 0,9 pct. lavere i perioden december 2015 til februar 2016 end i september-november 2015. ”
Usikkerhed om eksporten
Den vigtigste forskel i delkomponenterne synes at være forventningerne til eksporten, som svinger mellem regeringens 4,3 procent og vismændenes 0,1 procent. Andre i den lave ende er Danske Bank og Nordea. Danmarks
Statistik kom torsdag med data for industrieksporten , som viste solid fremgang i februar. Fremgangen var dog stort set alene drevet af øget eksport af pumper og vindmøller, samt af vækst i drikkevare- og fødevareeksport. Med opbremsningen i det øvrige Europa kan det antageligt blive vanskeligt at opretholde fremgangen.
De fleste prognosemagere ligger på en vækst i erhvervslivets investeringer i år på ca. 5 procent. Danske Bank ligger på cirka halvdelen af dette. Banken skriver i sin nyeste prognose , at ”dansk BNP-vækst har taget en alvorlig opbremsning over det seneste år. Faktisk var BNP i 4. kvartal af 2015 ikke højere end i 1. kvartal samme år, og vækstmæssigt er Danmark i den tunge ende af et europæisk felt, som ikke i sig selv imponerer. Hvis man kun ser på BNP-tallene, ville man let kunne konkludere, at Danmark befinder sig i en økonomisk krise.”
Videre skriver banken, at den svage vækst ikke passer med den positive udvikling i beskæftigelsen: ”Andre indikatorer peger i en anden retning. Det gælder først og fremmest beskæftigelsen, der bliver ved med at overraske positivt. Selv om BNP altså var stort set det samme i 4. som i 1. kvartal sidste år, var der godt 20.000 flere, der havde et job (alt sammen korrigeret for normale sæsonudsving). Udviklingen gennem 2015 svarer sådan set til, at virksomhederne har flere ansatte til at producere det samme, modsat det normale, som er, at produktiviteten er stigende, og man altså har en stigende produktion pr. ansat. En mulig forklaring kan være, at virksomhederne anser opbremsningen i væksten for at være midlertidig og ansætter i forventning om stigende aktivitet fremadrettet, oven på en økonomisk krise, hvor de har holdt igen med ansættelserne.”
Endelig skriver banken, at ”en anden forklaring kan være, at BNP-tallene i 2015 har været ramt af nogle af de tilfældige udsving, der kan være fra kvartal til kvartal. Aktiviteten blev blandt andet trukket ned af en tilbagegang i eksporten, der virker voldsom set i forhold til udviklingen i verdensøkonomien, og af et fald i boliginvesteringerne, som er svært at få til at passe med udviklingen i boligpriserne og det lave renteniveau. Formentlig er der noget om begge forklaringer, og det taler for både lavere beskæftigelsesvækst og højere BNP-vækst i den kommende tid.”
