Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk Økonomi indikerer en dramatisk forringelse af den danske samfundsøkonomi hen over sommeren. Ud af de ti målepunkter i konjunkturbarometeret er der klare forringelser i otte af dem. Blandt andet bankernes nyudlån til erhverv, omfanget af ledige kontorer i hovedstaden og beskæftigelsesudviklingen i produktive sektorer.
Hen over foråret viste dansk økonomi stor robusthed i forhold til den klare økonomisk opbremsning, som et stykke tid har ramt store dele af Europa og ikke mindst Tyskland. Men hen over sommeren er situationen for dansk økonomi blevet dramatisk forringet: I otte ud af ti målepunkter er der forringelser i denne opdatering, og den samlede score i barometeret styrtdykker fra plus 0,2 i juni til aktuelt minus 0,6 – i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to.
For det første viser den seneste revision af OECD’s historisk pålidelige konjunkturindikator nu klar forringelse afdansk økonomi. Ikke værre end i de fleste andre OE-CD-lande.
For det andet er der i DST’s konjunkturindikator nu klar svækkelse i tallene for industrien, detailhandel og byggeriet (se også artikel i denne udgave om markant opbremsning i dansk boligbyggeri), mens serviceindustrien holder flot stand.
For det tredje viser udviklingen i antal lønmodtagere nu klare svaghedstegn. Fra april til maj var den overordnede beskæftigelse uændret. Men der var til gengæld faldende beskæftigelse i de produktive erhverv, eksempelvis industri, byggeri og handel og transport. Den totale beskæftigelse holdt sig alene uændret på grund af beskæftigelsesfremgang i sektorerne kommunikation og information, finansiering og forsikring og ejendomshandel.
For det fjerde er danskernes forbrugertillid klart vigende, ifølge Danmarks Statistiks opgørelse, men det positive er, at privatforbruget synes at holde sig nogenlunde stabilt. I hvert fald viser tallene for detailhandelsomsætningen en nogenlunde flad udvikling i årets første og andet kvartal. Udsigten til lavere boligydelser på grund af omlægning til billigere realkreditlån kan holde hånden under privatforbruget, og også prispres på rigtig mange forbrugsvarer og varige forbrugsgoder kan understøtte danskernes købelyst.
For det femte synes bankerne nu for alvor at stramme op om kreditvilligheden. I hvert fald viser tallene for nyudlån til erhverv, at det ligger betydeligt lavere end samme periode sidste år. Der er faktisk tale om et dyk på over 30 procent. En del af forklaringen kan også være mindre kreditefterspørgsel fra virksomhederne, der måske i højere grad søger at styrke likviditet og begrænse nyinvesteringer.
MWL
