Skræller man offentlige udgifter og erhvervslivets produktion til lager ud af den officielle BNP-vækst, har der i de seneste tre kvartaler stort set været nulvækst i den reale danske økonomi. I andet kvartal 2026 blev den officielle BNP-vækst på 0,3 pct. kun reddet af stor fremgang i erhvervsbyggeriet, som skyldes et tilsvarende stort fald i første kvartal. Dansk økonomi kører på vågeblus omkring reel nulvækst, skriver chefredaktør Morten W. Langer med afsæt i de seneste nøgletal fra Danmarks Statistik.
Illusionen om en solid dansk økonomi, som politikerne ofte bryster sig af, krakelerer mere og mere: De seneste data for BNP-væksten fra Danmarks Statistik (DST) viser en vækst i andet kvartal på 0,3 pct. Ifølge DST’s data for det såkaldte vækstbidrag gav investeringer i bygninger og anlæg et plus på hele 0,6 pct., og det var altså groft sagt med til at løfte den samlede BNP-vækst over nul. DST påpeger dog, at man ikke direkte kan sammenlægge de enkelte elementer i vækstbidraget for at få summen, men de er en rettesnor.
Påfaldende er det, at netop investeringer i bygninger stort set var det eneste positive vækstbidrag sammen med et lille positivt vækstbidrag fra lageropbygninger i erhvervslivet. Det betyder, at virksomhederne har produceret til lager, så lagrene er steget i volumen. Det er en indikation på, at virksomhederne har produceret mere, end de har kunnet afsætte som direkte salg.
Samtidig skal det store vækstbidrag fra investeringer i bygninger tolkes med forsigtighed, da det var lige så stort med minus som fortegn i første kvartal. Med andre ord er kun tilbagegangen i første kvartal i denne vækstkomponent neutraliseret af fremgang i andet kvartal.
I andet kvartal var bidraget fra danskernes privatforbrug minus 0,1 pct. og minus 0,3 pct. fra erhvervslivets investeringer i maskiner og transportmidler. Så samlet set tegner tallene et billede af en dansk økonomi, der staller omkring tomgang med forbrugere, som skruer ned, og et erhvervsliv, som holder igen med erhvervsinvesteringer.
Er det så meget bedre end i årets første kvartal, hvor den officielle BNP-vækst var 1,5 pct.? Det er et godt spørgsmål, hvor tallene peger i retning af et klart nej: Alene lagerforøgelsen gav et vækstbidrag på 2,7 pct. til den samlede BNP-vækst. Og selvom man ikke en-til-en kan regne sammen, viser det, at en stor andel af kvartalets samlede BNP-vækst skyldes virksomhedernes produktion til egne lagre. Altså varer, som skal sælges på et senere tidspunkt, hvor vækstbidraget allerede er bogført.
Også i årets første kvartal var vækstbidraget fra erhvervslivets investeringer i maskiner og udstyr negativt med 0,3 procentpoint, hvilket afspejler den store usikkerhed om forholdene i omverdenen, herunder renter, energipriser, makroøkonomi samt krigene i Iran og Ukraine. Til gengæld var danske forbrugere lidt mere positive end i andet kvartal: Vækstbidraget på 0,2 pct. fra forbrugerne kom dog alene fra indkøb af nye biler, så det øvrige privatforbrug stod også stille i årets første kvartal.
I sidste kvartal af 2025 blev BNP-væksten 0,4 pct., men vækstbidraget fra øgede offentlige udgifter var 1,1 pct. Det har tidligere været fremme, at de offentlige udgifter ville stige på grund af markant voksende udgifter til investeringer i forsvar. Her er en stor andel indkøb af forsvarssystemer i udlandet, som ikke understøtter den reale danske økonomi. Så det brede samfundsbidrag herfra er tvivlsomt.
Når dansk økonomi ikke er faldet helt sammen de seneste tre kvartaler, skyldes det især, at erhvervslivets eksport minus import har bidraget flot til aktiviteten i virksomhederne. Vækst i eksporten er med til at holde beskæftigelsen oppe i danske eksportvirksomheder, placeret i Danmark. Det er dog usikkert, hvor meget af produktionen af eksportvarer, der ligger i udlandet, hvor effekten på samfundsøkonomien typisk begrænser sig til øgede overskud i virksomhederne, som typisk kommer ejerne til gode.
Morten W. Langer
Læs i næste udgave af Økonomisk Ugebrev Finans analyse af fremtidsudsigterne for dansk økonomi.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
