Uddrag fra ØU Finans, der udkommer søndag
Kære læser
I denne uge fremlagde den nye vækstminister Jakob Engel-Schmidt regeringens halvårlige redegørelse af udviklingen i dansk økonomi. I indledningen hedder det: ” På trods af spændinger i Mellemøsten, krig i Europa og stigende energipriser, står dansk økonomi et fantastisk sted i 2026 med høj vækst i BNP.” Det oplyses, at regeringen forventer en BNP-vækst på 3,7 procent i år. Med andre ord kører det på fuld kraft derud af.
Men nej, det er desværre ikke rigtigt.
Som det fremgår af en analyse i denne udgave, baseret på data fra Danmarks Statistik, har dansk økonomi reelt kørt på vægeblus omkring nulvækst de seneste tre kvartaler. Det er en god grund til en fortsat underdrejet forbrugertillid hos danskerne, flere tomme butikker i detailhandlen, og stagnation i beskæftigelsen i de producerende erhverv.
Graver man ned i tallene i den nye redegørelse fra regeringen, tegner der sig også et billede af, at main street, altså de almindelige danskere, kun i begrænset omfang påvirkes af den tilsyneladende buldrende BNP-vækst, som regeringen beskriver.
For det første er det såkaldte vækstbidrag fra medicinalindustrien ca. to procentpoint, altså mere end halvdelen af den forventede BNP-vækst på knap fire procent i år. Det fremgår klart og tydeligt at en grafik i den aktuelle redegørelse. Se gengivelsen af Figur 1.5. I redegørelsen oplyses da også, at ”medicinalindustrien afsætter en stor del af produktionen på eksportmarkeder, og lanceringen af Novo Nordisks Wegovy-pille i USA i januar har på det seneste ført til en stigende eksport af medicinalvarer. Pillen er godkendt i EU og ventes at komme på markedet senere i år. Eksporten af medicinalvarer ventes dermed at løfte den samlede mængdemæssige eksport betydeligt i 2026.”
På side 20 i redegørelsen bringes også en figur, som viser at hele den forventede eksportvækst – på fem procent i år – ventes af komme fra medicinalindustrien. Alt andet lige afspejler det, at regeringen forventer at eksporten fra andre erhverv, både varer og tjenesteydelser, ses at blive flade i år på vækstbidraget til eksporten.
Det interessante er, at medicinaleksportens effekt på den brede samfundsøkonomi er meget tvivlsom. Hovedparten af de store danske medicinalvirksomheders produktion foregår på udenlandske fabrikker, og den aktivitet har altså ingen effekt på dansk beskæftigelse, skattebetalinger fra ansatte, selskabsskatter og på anden vis. Værdiskabelsen fra de udenlandske fabrikker indgår alligevel i den danske BNP-måling, og effekten bliver i bedste fald højere overskud i den danske koncern, med højere aktieudbytte til selskabets aktionærer.
Groft sagt har over halvdelen af den forventede BNP-vækst i år tvivlsom effekt på den brede samfundsøkonomi og danskernes velfærd.
Den anden halvdel af den forventede BNP-vækst i år har også en tvivlsom samfundseffekt. En stor del af rest-BNP væksten på knap to procentpoint kommer nemlig fra offentlige udgifter. I redegørelsen oplyses, at ” væksten holdes både i 2026 og 2027 oppe af en forholdsvis stor fremgang i den offentlige efterspørgsel, både i form af forbrugsudgifter og investeringer, om end en del heraf vil indebære import af militært materiel.
Den offentlige efterspørgsel er altså en anden meget stor vækstmotor: Det oplyses, at offentligt forbrug vokser 4,4 pct., og investeringerne med hele 18,1 pct. Det anslås, at offentlige efterspørgsel står for omkring to tredjedele af væksten i den indenlandske efterspørgsel. Vækstbidraget kan groft anslås til omkring 1,6 procentpoint, men nettoeffekten på samfundsøkonomien er klart mindre.
En stor andel af de øgede offentlige udgifter rammer nemlig ikke de brede samfundsøkonomi. Især for de store planlagte forsvarsindkøb har et stort importindhold. Det ekstraordinære løft i offentlige udgifter og investeringer i 2026 er især drevet af forsvar, sikkerhed og beredskab, men også af højere kommunale og regionale udgifter samt en række konkrete velfærds-, energi- og transportinitiativer.
En stor del af især forsvarsinvesteringerne går til importeret militært materiel. Derfor slår de store udgiftsstigninger ikke én-til-én igennem i dansk BNP. Ministeriet antager i en illustrativ beregning, at halvdelen af stigningen i offentlige investeringer og offentligt varekøb fra 2024 til 2027 består af import.
Bundlinjen er, at for den brede samfundsøkonomi er det mere reelt at sige, at den skønsmæssigt vokser med mellem nul og en procent i år. Og det passer også meget bedre med mange af de aktivitetsindikatorer, vi for tiden ser for dansk samfundsøkonomi.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
