Mens den grønne energiomstilling er kørt ind i en mur, som har efterlagt politikerne rundforvirrede, er den professionelle investeringsverden allerede meget længere fremme med fremtidens løsninger. Økonomisk Ugebrev har gennemgået analyser om den grønne energiomstilling fra en række europæiske og amerikanske finanshuse. De ser store muligheder i fremtidens energiomstilling og øgede efterspørgsel efter el. Sol og vind ses sammen med lagermuligheder at blive en stor ting. Det samme gør en moderne type atomkraft i mindre anlæg med stor driftssikkerhed.
Det brede aktieindeks, Global Clean Energy indeks, afspejler groft sagt investorernes syn på, hvor attraktivt det er at investere i den grønne omstilling. Og det ser slet ikke godt ud: Dette indeks har de seneste to et halvt år været ude på en glidebane, som har skåret milliarder af investorernes værdier. Og nedturen ser ikke ud til at være slut endnu.
Aktuelt er det grundlæggende problem meget enkelt: Vi har nærmest investeret os ihjel med grønne projekter. Eksempelvis i Danmark er der så meget sol og vind, at der ikke er nok efterspørgsel til at aftage den store produktion, når vinden blæser og solen skinner.
Samtidig har en stribe alternative energiprojekter, bl.a. grønt hydrogen, power-to-x og biogas, i den grad vist sig ikke at være rentable i et marked med de aktuelle lave elpriser. Så vi kommer til at se mange flere store økonomiske kollaps, hvor Better Energy, Northvolt og senest Green Hydrogen kun er starten.
I denne udgave beskriver vi casen Green Hydrogen, som længe har været på vej ned i hullet. Og vi kradser også lidt i overfladen hos CIP – Copenhagen Infrastructures, som begynder at slå revner. Sådan ser det i hvert fald ud, baseret på nogle af PensionsDanmarks investeringer hos CIP.
Milliardinvestering i brede transmissionsnet
Men hvad er vejen frem herfra. Økonomisk Ugebrev har gravet i en stribe analyser fra de store internationale finanshuse, som fortsat ser spændende investeringsmuligheder i den grønne omstilling. Men tilgangen skal være markant anderledes end tidligere. Budskabet er, at der skal satses langt mere på lagring af el, f.eks. så overproduktion i dagtimerne fra sol og vind kan anvendes om aftenen.
Der skal satses mere på atomkraft. Der skal satses langt mere på transmissionsnet, så overproduktion i et geografisk område kan udnyttes i andre områder med høje elpriser. Og det er lettere sagt end gjort, fordi det kræver milliardinvestering i brede transmissionsnet med årelange anlægsperioder. Og så skal samfundet elektrificeres endnu mere og hurtigere, f.eks. ved at gøre el endnu billigere til el-opvarmning af boliger.
Men altså – lige nu har vi nogle kolossale ubalancer på elmarkedet, som gør, at investorerne er meget selektive med, hvad de investerer i. Politikerne forsøger som bekendt at skubbe på udviklingen, men de tager ofte totalt forfejlede beslutninger. Eksempelvis med udbud af havvindmølleparker i Nordsøen uden at have nogen som helst føling med markedet.
Men hvilken vej skal vi så gå ud ad? De internationale finanshuse har deres bud på en udvikling, som kan være interessant for investorerne. Og det er det, vi har set nærmere på.
ING ser vækst i sol og vind i Europa på den lange bane. Men der er udfordringer, der skal håndteres først. Finanhuset skriver i en større analyse, at ”… I EU har motoren bag væksten i efterspørgslen efter vedvarende energi i høj grad været RePower EU-planen, som har fastsat et mandat om, at 42,5 pct. af EU’s elforbrug skal komme fra vedvarende energi inden 2030. Også den elektrificitets-drevne omstilling på tværs af transport-, bolig- og industrisektorerne giver en strukturel ændring mod vedvarende energiforbrug.”
Finanshuset ser flere barrierer for denne udvikling. Bl.a. er det et stigende problem, at der hverken i EU og USA er nok kapacitet og fleksibilitet i elnettet til at levere al den vedvarende elektricitet, samtidig med at forsyningsstabiliteten opretholdes. Tiltag for at forbedre transmissionsnettet er derfor blevet vigtige.
Det påpeges også, at der skal arbejdes meget mere med langvarig energilagring, hvor el fra overproduktion kan lagres og anvendes senere. Energi-lagring kan blive en kritisk løsning på den lange bane. Men eksisterende teknologier som litium-ion-batterier giver kun løsninger til kortvarig lagring, men de aktuelle fire timer er for kort til at være effektiv.
Derfor er der nu øget fokus på energilagring med mere end otte timers lagringstid. Blandt LDES-teknologier er kun pumpelagret vandkraft (PSH, med 4-10 timers udløbstid) kommercielt tilgængelig. USA har i øjeblikket omkring 22 GW PSH-kapacitet, mens Europa har cirka 46 GW med mere udvikling i gang begge steder. Men selv PSH’s udløbstid er stadig ikke høj nok. Teknologier til længerevarende lagring er på vej, herunder komprimeret luftenergilagring, flydende luftenergilagring, termisk varmelagring og vandbaserede elektrolytvæskebatterier.
Omkostningseffektive
Disse teknologier er stadig på vej mod kommercialisering og kræver betydelig politisk støtte og kapitalstøtte, lyder vurderingen. Et positivt aspekt er, at regeringer, udviklere og investorer er ivrige efter at få et forspring i de nye teknologier til lagring, LDES, hvilket øger efterspørgslen og projektporteføljer. Tyskland planlægger et 500 MW LDES-udbud i 2025 og 2026.
AllianceBernstein skriver, at de planlagte investeringer i amerikansk energiinfrastruktur de næste tre år er langt størst på sol og energilagring. Finanshuset vurderer, at vind og sol er de eneste økonomisk rentable alternativer – af to grunde: For det første kan de komme i produktion hurtigt. For det andet, selv uden statssubsidier, er de omkostningseffektive – når de kombineres med batterilagring – i forhold til kulstofbaserede alternativer.
Anlægsudgifterne er de laveste, de nogensinde har været, og omkostningerne ved at producere ren energi fortsætter med at falde over hele verden. Alt andet lige ville et tab af statslige subsidier til vedvarende energi gøre gas relativt mere attraktivt. Men vind og sol ville forblive levedygtige baseret på økonomisk rentabilitet, vurderer finanshuset.
”Nogle udviklere af vedvarende energi er blevet hårdt ramt af rentestigninger, omkostningsinflation og forfejlede teknologier. Vi vurderer, at investorer bør være meget selektive i det aktuelle markedsmiljø. Men vi mener, at dynamikkerne i sektoren skaber store muligheder inden for elektrificering og energieffektivitet,” skriver AllianceBernstein.
Det amerikanske finanshus Franklin Templeton skriver i en analyse, at efterhånden som teknologigiganter i stigende grad vender sig mod kernekraft for at forsyne de energiintensive datacentre, der er essentielle for at træne og køre nutidens avancerede kunstig intelligens-modeller, bliver potentialet for udvidet atomkraftkapacitet mere og mere oplagt. Dette skifte kan potentielt transformere energilandskabet markant, ikke kun for tech-industrien, men også for hele erhvervslivet.
Hovedbudskaberne er, at revolutionen indenfor Kunstig Intelligens eller AI, med sit potentiale for at generere 2,6 trillioner USD til 4,4 trillioner USD i økonomisk merværdi årligt, driver en fornyet interesse for kernekraftproduktion. De store teknologivirksomheder vender sig allerede mod kernekraft for dens pålidelighed og skalerbarhed, hvilket sikrer en stabil energiforsyning til at understøtte AI-teknologier.
Det synes ikke at være overraskende, at aktionærerne bag Green Hydrogen nu har kastet håndklædet i ringen. Markedsforholdene er særdeles udfordrede, og det er også meget tvivlsomt om grøn hydrogen produktion nogensinde bliver lønsom.
Finanshuset ING skriver i en analyse, at ”… sidste år forudså vi, at 2024 ville blive et realitetstjek for udvikling af grøn brintproduktion. Siden er forventningerne dykket endnu mere end ventet. Varsling om nye projekter er faldet med over 80 pct. globalt, og producenter skruer ned for tidligere forpligtelser.”
Videre hedder det, at ”… dette afspejler den typiske hype-cyklus for nye teknologier: topoptimisme for brint op til 2023 efterfulgt af desillusionering i 2024. Når vi ser frem mod 2025, forventer vi mere realisme, dog fra et pessimistisk perspektiv. Fokus vil skifte mod udførelse og konkret fremdrift på projekter og investeringer. Ikke desto mindre er markedet for lavkulstofbrint stadig i sin vorden. Meget af væksten vil sandsynligvis finde sted fra 2028 og frem.”
Morten W. Langer
Læs også de andre artikler i temaet om den grønne energikrise:
Kollaps i Green Hydrogen koster ATP og staten (EIFO) knap en mia.
