Den grønne energikrise: Dagbladet Politiken bragte den 2. juli et debatindlæg af Jacob Østergaard (JØ), som er professor og divisionschef ved DTU Wind, som var en kritisk kommentar til et indlæg, som temaspecialist Morgen Springborg havde i Økonomisk Ugebrev (ØU) om årsagen til net nedbruddet i Spanien og Portugal den 28. april 2025. I denne modkommentar kalder Springborg Jacob Østergaards indlæg for en tilståelsessag, der udstiller hulheden i hans argumentation. Men Springborg skriver også, at han værdsætter at der nu er kommet hul på debatten om det hensigtsmæssige i et dansk elnets-system, baseret på en stor andel grøn energi, som indebærer systemmæssig ustabilitet og verdens højeste elpriser
I debatindlægget beskylder JØ mig for misinformation, og beklager, at ØU giver spalteplads til forhastede konklusioner. Jeg mener JØ’s betragtninger er under bæltestedet, men før jeg skal redegøre hvorfor, skal jeg kort takke JØ for at respondere på min kommentar, da det gennem mange år har været umuligt for mig at få “systemet” til at reagere på min kritik af den førte energipolitik (målsætningen om “100% vedvarende energi”) i Danmark.
Den interesserede læser kan finde min kritik her, og mine anbefalinger til en mere realistisk og afbalanceret energipolitik her. JØ skriver, at vi efter den spanske regerings offentliggørelse af sin analyse, nu kender årsagerne til nedbruddet:
“På baggrund af disse oplysninger finder jeg det vigtigt at understrege, at nedbruddet altså ikke kan tilskrives én bestemt årsag (MS: i modsætning til min påstand, at nedbruddet skyldtes en alt for høj andel fluktuerende vedvarende energi og mangel på stabil baseload og inerti).
ANNONCE: FÅ ØU ENERGY BRIEF+ ØU FINANS MED FOKUS PÅ ENERGIMARKEDET
Årsagen skal derimod ses som en kædereaktion af tekniske forhold, der viser, hvor hyperkomplekst et system vi har med at gøre. Skal vi trække en vigtig lære ud af strømafbrydelsen i Sydeuropa, er det nødvendigheden af, at vi får en langt større forståelse af energisystemet som helhed.”
Eller sagt på jævnt dansk: “Det var ikke mig, det var de andre. Mens JØ udelukkende henviser til regeringsrapporten, har andre aktører også publiceret rapporter om emnet, som peger på forskellige hovedårsager til hændelsen.
Uenigheden drejer sig især om, hvem der bærer ansvaret, og hvilke tekniske og operationelle fejl der var afgørende. Regeringen peger på spændingskontrol og planlægningsfejl, netopertaøren REE peger på kraftværkerne, og kraftværkerne (organiseret under Aelec) peger på REE.
Det er næsten som et spil “find den skyldige”, hvor alle taber. Den europæiske netorganisation ENTSO-E har som følge af uenigheden igangsat sin egen, uafhængige analyse og vil offentliggøre deres vurdering på et senere tidspunkt.
Der er altså stadig uenighed om årsagen, og JØs antagelse at den spanske regerings konklusioner er den skinbarlige sandhed, må stå for hans egen regning.
Men som jeg skrev i ØU, forventede jeg et myndighedssvar, som pegede på alt andet end for meget sol og vind som årsag til den sydeuropæiske nedlukning, fordi det karambolerer med den energipolitiske storytelling om at udbygning af grøn energi er det eneste rigtige. Dette har vi nu fået.
På nedbruds tidspunktet den 28. april havde systemet en høj andel af inverterbaseret volatil sol og vind, hvor traditionelle baseload-kilder kun leverede omkring 5 GW ud af en samlet efterspørgsel på 26 GW-mindre end 20%.
Stabil, inertiproducerende baseload kapacitet (typisk store, synkrone kraftværker med roterende masser, så som kul, gas og atomkraft) leverer både inerti og reaktiv effekt til nettet. Inerti hjælper med at stabilisere frekvensen i elnettet ved pludselige ubalancer, mens reaktiv effekt bruges til at opretholde spændingsniveauer og sikre korrekt drift af elektrisk udstyr.
Når andelen af stabil kapacitet falder som følge af øget integration af volatil sol og vind, som ikke naturligt leverer inerti eller reaktiv effekt, stiger behovet for ekstern reaktiv effektstøtte og andre netværksydelser. Jo lavere stabil, inertiproducerende baseload kapacitet, desto større behov for reaktiv effektstøtte fra andre kilder som f.eks. kondensatorbatterier, STATCOM, synkrone kondensatorer.
Det øger kompleksiteten i netværket og gør nettet mere følsomt over for spændings- og frekvensudsving. Få kan være uenige i, at en højere andel af stabil baseload ville have gjort nettet mere robust over for forstyrrelser og potentielt have bremset eller dæmpet kaskaden, så operatørerne havde mere tid til at reagere.
Bemærkelsesværdigt er det derfor, at REE i dagene efter nedbruddet overførte elnettet til en “forstærket tilstand”. Dette skifte i driften er bl.a. diskuteret af professor Jonas Kristiansen Nøland på LinkedIn. https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7328737456210497536/ Hermed tilsidesætter REE de almindelige markedsregler for el-dispatch.
Det betyder, at under høj produktion fra sol og vind—som da nedbruddet skete den 28. april – bliver produktionen fra vind og sol fremadrettet bevidst begrænset (mod kompensation, ergo dyr løsning) for at skabe plads til mere synkron produktion fra vandkraft, atomkraft og gasværker.
Disse konventionelle anlæg prioriteres, fordi de leverer vigtige stabilitetstjenester, som digitale, inverterbaserede energikilder (sol og vind) ikke kan levere. Siden overgangen til ”forstærket tilstand” har man set et betydeligt fald i anvendelsen af sol og vind energi og en tilsvarende stigning i strøm fra vandkraft, a-kraft og gaskraftværker.
Professor Nøland understreger den afgørende rolle, disse konventionelle generatorer spiller for at levere inerti og stabilitet. Ingen har endnu konkluderet at nedbruddet skyldtes netop mangel på inerti og stabilitet. Men det er da nærliggende, specielt efter at REE har overført det spanske net til forstærket tilstand….for at undgå en gentagelse. Lad mig gøre det klart… Solenergi i sig selv var måske ikke den specifikke årsag til forstyrrelserne.
Det ser ud til, at teknologiske fejl på to solcelleanlæg i Spanien satte det i gang… Men teknologiske fejl kan opstå når som helst. Det, jeg siger, er, at manglen på rotationsmasse-baseret inerti gjorde systemet mere sårbart, og forstyrrelserne kunne ikke afbødes af et elnet, der viste sig alt for sårbart.
Dette understøtter min oprindelige konklusion, nemlig at reduktionen i baseload kraft og væksten i fluktuerende energikilder var hovedårsagen til nedbruddet. Og som jeg læser JØ, er det jo lidt af en tilståelsessag:
JØ skriver selv at jo mere fluktuerende kraft, jo mere hyper komplekst et system, og ”vi mangler forståelse for energisystemet som helhed” Jeg kan kun tilføje: Hvis man ikke ved, hvor man er på vej hen, kan man nemt ende et sted, man ikke bryder sig om.
Den sandsynlige forklaring på nedbruddet er, at det spanske system ikke har indbygget de egenskaber, der kræves, for at sikre sig mod udfald, når systemet primært er baseret på inverterbaserede energikilder.
Skulle man komme tæt på at realisere drømmen om ”100% vedvarende strøm” vil det indebære et ufatteligt kompliceret og dyrt system, fordi man skal bygge teknologiske løsninger ovenpå den egentlige elproduktion som er både kostbart og komplicerede, men som omvendt kommer helt gratis når man genererer strømmen fra stabile kapaciteter.
Moderne ingeniørkunst sidestiller ofte kompleksitet med fremskridt og robusthed. Men at opbygge systemer, der er for komplekse, kan skabe en farlig illusion af robusthed- lidt ligesom at tro, at flere låse på døren gør hjemmet brandsikkert.
I virkeligheden kan det hele let ende med at være mere skrøbeligt og tilbøjeligt til katastrofale fejl. Jeg kan forstå JØ ønsker at gå denne vej, da det jo er hans felt. Men at det skulle være i dansk økonomis bedste interesse, er jeg ikke overbevist om.
Der er en god grund til, at Europa har verdens højeste elpriser, nemlig at vi også har verdens højeste andel af sol og vind i vores elsystem. Verdens højeste elpriser er ikke kompatibelt med at fastholde vores økonomiske position i verden.
Lad os bringe samtalen tilbage til fakta, og lad os prøve at tage følelserne ud af det, hvilket jeg også selv må tage skylden for. Vi ønsker alle et stabilt, billigt og pålideligt energisystem, der har mindst mulig klimapåvirkning… Kan vi i det mindste blive enige om det?
