Erhvervslivets digitalisering har automatiseret erhvervsvirksomheders interne rapportering og økonomistyring. Så revisors gennemgang af tusindvis af papirbilag og afstemninger er ved at blive en saga blot. Revisionerne har hidtil været gode til at finde på nye ydelser, der kompenserer for omsætningstabet. Men virksomhedskunderne er blevet kritiske. Læs om vurdering af mulighederne fra blandt andet DSV og DI.
En revisor møder ind første arbejdsdag efter nytår. Han tænder dovent for laptoppen, åbner et program og klikker lidt rundt – og efter få minutter har han såvel resultatopgørelse som balance, og alle andre tal til årsregnskabet for alle de selskaber, han er revisor for. Billedet er lidt karikeret, men med de stadigt mere integrerede it-og rapporteringssystemer, virksomhederne bruger, er det den vej, det går. Hvad der tidligere var en kæmpemæssig arbejdsopgave for revisorerne, kan ordnes digitalt på langt mindre tid. Udviklingen er allerede godt i gang, og spørgsmålet er, om revisionsselskaberne kan blive ved med at opretholde den aktuelle omsætning. Indtil nu har revisionsbranchen været usædvanligt dygtig til at afværge det omsætningsfald, som digitaliseringen har medført i andre brancher.
Det fremhæver Christian Schwarz Lausten fra konsulenthuset Seismonaut, der rådgiver virksomheder om strategi i forbindelse med digitalisering: ”Skal du have lavet et regnskab i dag, kan du bare trække det fra E-conomics eller et andet økonomisystem. Så kan du oven i det betale et par tusinde kroner for at få et stempel fra en revisor. Så revisorerne mærker lige nu digitaliseringen i meget høj grad. Groft sagt er der i måske 80 procent af tilfældene slet ikke brug for en revisor. Men i hvert fald vores egen udgift til revision i Seismonaut er ikke blevet mindre. Vores revisor har været dygtig til at gå ind og optimere på vores forretning og få part i en større del af værdikæden, f.eks. ved at hjælpe med dialogen med bankerne,” siger Christian Schwarz Lausten til Økonomisk Ugebrev.
En brancheanalyse fra FSR – Danske Revisorer dokumenterer, at det ikke kun er Seismonauts revisor, der har formået at tjene ind på gyngerne, hvad han har tabt på karrusellerne. Fra 2010 til 2017 er branchens omsætning således vokset med 18,2 procent. Til sammenligning har væksten i det samlede erhvervsliv været 25 procent. Dykker man ned i tallene, kan man se, hvad der holder revisorernes vækst oppe: Andelen af omsætningen, der kom fra den klassiske revision og opstilling af regnskaber er alene fra 2014 til at 2016 faldet med cirka 5 procentpoint, så de nu udgør under halvdelen af omsætningen. Omsætningsandelen fra ”andre regnskabstjenester” er steget tilsvarende, så de nærmer sig de 13 procent af den samlede omsætning. Resten er andre rådgivningsydelser.
Det er naturligvis heller ikke nogen hemmelighed for kunderne, at de fremvoksende digitale systemer gør det praktiske arbejde nemmere. Og nogle af dem har sikret sig, at de også selv får fordel af det. Det gælder f.eks. DSV. ”Vi er i høj grad opmærksomme på, hvad der sker med digitaliseringen, og vi har aftalt med vores revisionsselskab (PwC, red.), at de rationaliseringer, der kan opnås, også bliver afspejlet i honoraret,” siger Michael Ebbe, vicedirektør i DSV’s Group Finance, til Økonomisk Ugebrev. Ifølge ham tager aftalen højde for, at digitaliseringen ikke kun medfører besparelser for revisoren – medarbejderne skal blandt andet uddannes til at bruge de nye systemer.
OGSÅ MINDRE VIRKSOMHEDER KAN SPARE
Også mindre virksomheder er opmærksomme på, at der er noget at hente, vurderer Kristian Koktvedgaard, fagleder for revision i DI. ”Vi har den grundholdning, at når man skal købe revision, er det fordi, den skal give en værdi. Det kræver, at revisoren udvikler sine ydelser, for selvfølgelig går prisen kun en vej i takt med digitaliseringen. Så hvis man har automatiseret sine egne systemer, og man ikke får ekstra ud af revisionen, så må det have en konsekvens på prisen,” siger Kristian Koktvedgaard.
Han påpeger også, at stadigt flere virksomheder i dag vælger andre løsninger så som “udvidet gennemgang”, regnskabsmæssig assistance eller andre målrettede ydelser, frem for en fuld revision. Virksomhederne bør også stille krav til revisor. Det kræver uddannelse og viden hos revisor, men det er en nødvendig udvikling i en tid, hvor man ikke behøver revisor til at give et overblik over økonomien, idet dette i dag findes i real time i økonomistyringssystemet, mener Kristian Koktvedgaard.
