Kommentaren, der er skrevet af mediekommentator, tidligere chefredaktør for BT Michael Dyrby, bringes også i søndagens udgave af ØU FInans:
Torsdag den 19. februar trak DR dokumentaren om Grønlands kryolitmine tilbage. DR’s nyhedsdirektør fyrede den ansvarlige chefredaktør, Thomas Falbe.
Lørdag den 22. februar var der kæmpe fest i Boxen i Herning. Danmarks Radio samlede børn og deres forældre til MGP. Rundt om i landet var der fester for familien Danmark, som MGP har gjort i 25 år.
MGP er det årlige højdepunkt, der viser DR’s berettigelse. Afpublicering af dokumentaren ‘Grønlands hvide guld’ var det absolutte lavpunkt i årtier.
Det er ikke hverdagskost at trække en dokumentar tilbage og fyre en chefredaktør. Det sker aldrig i Danmarks Radio.
Normalt vil det tage flere år at overkomme en krise af denne størrelse, men lige netop denne gang kommer balladen på et belejligt tidspunkt. Den ‘tonedøvhed’, som folkene bag dokumentaren udviste, og den efterfølgende arrogante håndtering af DR’s ledelse bliver det chok-kursus, der får den nye bestyrelse til at træffe nødvendige og drastiske beslutninger.
Lars Gert Lose havde ikke været bestyrelsesformand i mere end 49 dage, da balladen ramlede ned over ham. Han har foreløbig ikke sagt noget i offentligheden om sagen, og det har været klogt. Men han kommer til at blive udspurgt senere.
Han har til gengæld været aktiv i kulissen, hvor også kulturministeren lod sin irritation komme til udtryk. Jakob Engel Schmidt direkte forlangende om, at DR’s direktører skulle træde frem i offentligheden og forklare sig, er heller ikke set før.
Lars Gert Lose er tidligere diplomat, og sammen med en helt ny bestyrelse har han fra det skjulte set på, mens DR gik planken ud. Det er endegyldigt gået op for ham og det ansættelsesudvalg, der netop nu skal finde en ny generaldirektør, at der skal nye og skrappe koste til.
Skandalen betyder, at den nye generaldirektør helt sikkert kommer udefra, selvom der er interne kandidater. Den nye chef får et meget stærkt mandat om at ændre institutionen med en ny tre-fem årig strategi. Det bliver nok snarere tre end fem år, for det er ganske enkelt umuligt at lægge planer fem år ud i fremtiden. Men det er tydeligt, at DR står foran store forandringer.
Danmarks Radio er udfordret, fordi medieudviklingen går stærkt.
Flow-tv falder, og det er fortrinsvis ældre, der ser tv på den traditionelle måde. Alligevel har DR tabt stort til TV2 de seneste år. Eksempelvis fulgte 52 % TV2, hvorimod DR blot stod for 30 % af seningen i uge 6 2025.
Streaming stormer frem. DR lancerede i tide drtv.dk og er idag den næststørste platform efter YouTube. Men TV2 Play vokser hurtigere end drtv.dk, og platformen trænger til at blive moderniseret. Tre programtyper driver streaming: Live sport, fiktion og dokumentar.
Radiolytning er for nedadgående. DR er totalt dominerende på radiomarkedet og den reelle årsag til, at der ikke er et blomstrende kommercielt radiomarked. Podcast er på vej frem i alle aldersgrupper. DR har en omfattende stærk produktion, men andre producenter har fået plads.
DR behøver ikke være størst eller have flest brugere, men hvis DR ikke har betydning, vil flere og flere spørge sig selv om, hvorfor vi egentlig betaler skat til landets public service medie.
Får vi nok for de knap 4 milliarder kroner?
DR har gennem årene udviklet sig til et kludetæppe af en organisation, som få reelt kan gennemskue. Normalt ville man udvikle en matrixorganisation, hvor producenterne leverer på tværs af alle platforme, eller benytte en mere søjlepræget organisation, hvor den enkelte direktør har ansvar for en platform som eks DR1 og DR2.
Danmarks Radio er sammensat på en måde, så ansvaret fortoner sig, og det er relevant at stille spørgsmålet, om DR på nuværende tidspunkt med sine knap 4000 ansatte er blevet for stor til at være én organisation.
Organisationen skal gøres overskuelig og mindre bureaukratisk. Den kommende generaldirektør skal med sin nye strategi sikre, at der bliver produceret mere indhold end i dag.
DR er i dag ret centralistisk drevet, og det kommer tydeligst til udtryk, når nyhedsmotoren kører på alle cylindre, og alle platforme fortæller den samme historie. Det er centralt besluttet, hvad der er hovedhistorien i P4 om morgenen, den store debathistorie i P1 og tophistorien på dr.dk. Med sin store muskel kan DR rejse en dagsorden på ingen tid – uanset om den er væsentlig eller ej. Den centrale styring af udgivelser på alle DR’s platforme betyder indimellem groteske historier, hvor relevante spørgsmål ikke bliver stillet. Når grundpræmissen er forkert, ramler hele korthuset som i dokumentaren om Grønlands kryolit.
DR må have en mere decentral styring af deres nyhedshistorier. Hver platform skal have redaktionel frihed. Den kommende generaldirektør skal med sin nye strategi sikre, at DR i det hele taget bliver mere decentral end i dag. De ni distrikter skal opprioriteres og have en langt større rolle i nyhedsdækning og den daglige kontakt med brugerne.
Der manglede ikke advarsler om problemerne i den tilbagetrukne dokumentar. Alle de involverede økonomer havde i to år advaret mod de 400 milliarder, der nu står tilbage som dokumentarens klimaks. DRs erhvervsredaktion og P1 Morgen protesterede internt. Alligevel ønskede ledelsen ikke at lytte.
De efterfølgende dage, hvor DR’s ledelse gik fra “der er intet galt” til “vi trækker den tilbage”, udtrykker den kultur, der over årene er opbygget i DR – ikke mindst i ledelseslagene.
Danmarks Radio tager ikke fejl.
Kulturen skal ændres sammen med organisationen. Det skal være tydeligt, hvem der har ansvaret, de ansvarlige skal træde frem med det samme, DR skal deltage i den generelle debat.
Danmarks Radio skal stå for åbenhed.
DR skal naturligvis følge medieudviklingen og dermed brugerne. Derfor nytter det heller ikke at lægge detaljerede begrænsninger på Danmarks Radio, så de afstår fra at levere typer af indhold af hensyn til de kommercielle aktører. En diskussion, der ruller cirka hvert halve år. DR skal have mulighed for at konkurrere om brugerne – altså danskerne. Et DR uden brugere/lyttere/seere er et DR uden legitimitet og opbakning, men Danmarks Radio kan i stedet dele mere ud af deres indhold. Det er jo betalt.
Lars Gert Loses kommende opgave som bestyrelsesformand er blevet lysende klar og kan udnytte krisen til at skabe et DR i topklasse:
Han skal finde en ny direktør og måske smide titlen generaldirektør ud.
Der skal laves en ny strategi 2025-2028.
Public Service 2025 skal redefineres.
Ny organisation, der er overskuelig og handlekraftig.
DR skal være mere effektiv, mere vedkommende og åben.
Styrke nyhedsdækning i lokalområder i samarbejde med lokale medier.
Fiktion skal styrkes. DR skal have sin dominerende rolle tilbage.
DR skal være generøs og dele sit indhold.
Michael Dyrby
