Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Enochian: Den rige saudiarabiske prins dukkede aldrig op

Morten W. Langer

søndag 24. maj 2020 kl. 17:55

Eventyret om Enochian fortsætter: Den 26. november 2019 kom Rene Sindlevs amerikanske biotekselskab med en meddelelse om, at en saudiarabisk prins stod parat til at købe for 70 mio. nye aktier til det dobbelte af børskursen. En fantasihistorie? Ja, tilsyneladende. Aftalen blev ikke til noget inden tidsfristen den 31. marts 2020. Men det har selskabet glemt af fortælle børsmarkedet om. Økonomisk Ugebrev har spurgt Rene Sindlev om likviditetssituationen.

Usikkerheden er igen øget omkring Rene Sindlevs amerikanske biotekselskab, efter at det tilsyneladende er glippet med en ellers fantastisk aftale med en saudiarabisk prins, som ifølge en meddelelse sidste efterår skulle skyde nye penge i selskabet. Selskabets aftale blev til overskrifter i danske erhvervsmedier, selvom den fra starten virkede som drømmeri uden hold i virkeligheden. Der var heller ikke nogen forklaring på, hvorfor prinsen skulle købe aktier til det dobbelte af børskursen.

Nu er tidsfristen for aftaleindgåelsen for længst overskredet. Og Økonomisk Ugebrev har spurgt Enochians bestyrelsesformand Rene Sindlev, hvad der er sket, da en annullering af aftalen ret beset burde have udløst en børsmeddelelse.

Han henviser blot til filings, altså børsmeddelelser, og da Økonomisk Ugebrev herefter beder om eventuelle konkrete udsagn om aftalen, er det ikke hjælp at hente. Ingen børsmeddelelser fra Enochian har omtalt aftalen, efter den blev annonceret, og det virker som et klart brud på de generelle oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

LÅN FRA RÅDGIVER
Manden bag aftalen med den saudiarabiske prins, Rene Sindlevs rådgiver, nemlig finansmanden Ole Abildgaard, er dog i første omgang kommet Enochian til undsætning med 5 mio. dollars i likviditet, i form af et lån fra hans private selskab Paseco ApS. Lånet blev givet samtidig med, at det stod klart, at tidsfristen var overskredet med den saudiarabiske prins.

Lånevilkårene er 6 pct. i årlig rente, i lånets løbetid på halvandet år. Renterne på i alt en halv mio. dollars blev betalt på forhånd i form af 188.485 aktier i Enochian til den dagældende kurs på 2,66 dollars. Med den aktuelle kurs på 3,7 kan aktierne sælges med ca. 40 pct. fortjeneste, hvorfor Abildgaard vil kunne indkassere forudbetalte renter og en kursgevinst på samlet knap 5 mio. kr.

Ole Abildgaard var også involveret i Dandrit – et biotekprojekt, som viste sig at være værdiløst. Det er samme børsskal, Enochian bygger videre på. De tidligere aktionæ-rer i Dandrit har haft mulighed for at hente en kæmpegevinst i forhold til lavpunktet på Dandrit-aktien, og det har da også tidligere været en del af Abildgaards forretningsmodel at handle aktier i de selskaber, han på den ene eller anden måde var involveret i, ofte sammen med finansmanden Aldo Petersen. Se også tidligere artikel herom.

Under alle omstændigheder har lånet fra Ole Abildgaard givet mere tid til Enochian, der stod foran et stigende krav om at skaffe mere likviditet. Uden lånet stod Enochian med 6 mio. dollars ved udgangen af marts, og med et kvartalsvist cash burn på knap 4 mio. dollars var der altså nok til ca. halvandet kvartals drift. Efter lånet er den estimerede levetid forlænget til det sene efterår 2020.

VURDERER CASHFLOWET
ØU: Hvad agter I at gøre for ikke at stå med en tom kasse til efteråret? Rene Sindlev: ”Som ethvert andet professionelt drevet selskab ser ledelsen ud i fremtiden og vurderer cashflowet i forhold til udviklingen af produkterne. Enochian kan rejse kapital på flere forskellige måder, som f.eks via diluting eller non diluting funding eller i samarbejde med andet pharma-selskab. Det vil Enochian gøre rettidigt og i takt med udviklingen af selskabets teknologier – og til målrettet værdiskabelse for alle vores aktionærer.”

Er du bevidst om, at ENO skal igennem et meget langt udviklingsforløb, med tre faser kliniske forsøg, hvis I overhovedet får grønt lys til dette fra FDA, og at det vil tage mange år og koste flere hundrede mio. dollars? ”Jeg er uenig. Enochian står i en unik situation med sine mange technologier. I takt med offentliggørelsen af resultaterne på disse – må jeg bl.a. henvise til de seneste offentliggørelser på ASGCT – vil vi udnytte de funding-muligheder der følger heraf. Derudover har FDA mange forskellige fast track-muligheder for technologier, hvor der i dag ingen andre behandlingsformer tilbydes.”

Enochian har fremlagt flere oplysninger om selskabets udviklingsprojekter på den nævnte konference.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank