Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Enochian, Sindlev og Abildgaard: Tager børsjonglører endnu en tur med oppustning af børsselskab?

Morten W. Langer

tirsdag 09. september 2025 kl. 15:56

Pandora-milliardær har tabt en milliard kroner

Fra søndages udgave af Økonomisk Ugebrev Finans:

Som beskrevet i forrige udgave af Økonomisk Ugebrev vakler den tidligere Pandora-milliardær Rene Sindlev på randen af en fallit. Han har indskudt to næsten værdiløse aktieposter i et skraldespandsselskab til en samlet bogført værdi på 1,2 mia.kr. Aktieposten i det børsnoterede biotekselskab Renovaro er i hans regnskab bogført til over en halv mia. kr. Men aktieposten er i dag knap tyve mio. kr. værd på grund af styrtdyk i børskursen. Blev Sindlev snydt så det driver af erfarne danske børsjonglører, da han gik ind i biotek-projektet i 2019? I hvert fald har selskabet nu igen skiftet ham – med det fjerde navneskifte siden 2018. Så mon ikke børskarrusellen fortsætter, spørger chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar

Økonomisk Ugebrev beskrev allerede i forrige udgave, hvordan tidligere Pandora-milliardær Rene Sindlev har tabt op mod en halv milliard på det børsnoterede biotekselskab Enochian, alias Renovaro, alias Dandrit – og nu også alias Lunai Bioworks, som selskabet senest blev omdøbt til den 2. september 2025.

Økonomisk Ugebrev har siden 2018, hvor Rene Sindlev sammen med en senere drabsmistænkt kræftforsker overtog selskabet, og hvordan det allerede fra starten lignede et af de sædvanlige oppustede luftkasteller, hvor der overfor intetanende private investorer blev solgt en luftig børshistorie om banebrydende kræftbehandlinger, for at få dem til at investere i aktien.

Folkene bag ved luftballonen har holdt gang i projektet imponerende længe, med gentagne perspektivrige og positive børsmeldinger baseret på varm luft, som fik aktiekursen til at taget en stribe kortsigtet opsving, hvor de mest snedige så kunne sælge ud af deres private aktier. Men nu er det altså slut.

Da Rene Sindlev blev lokket ind i projektet i 2018, troede han sikkert på det. For han har, som det ser ud, ikke før meget sent solgt ud af sine private aktier, som bestyrelsesformand, og dermed som insider der skulle flage eventuelle køb og salg. Altså lige indtil oktober sidste år, hvor han droppede sin bestyrelsespost, og derefter frit kunne sælge sine aktier.

Allerede sidste efterår var det tydeligt, at selskabet var på vej ned i hullet, og at det var på tide at komme ud hurtigst muligt. Efter det tidligere danske biotekselskab Dandrit kastede håndklædet i ringen tilbage i 2018, blev der fortalt en solstrålehistorie om den nye Enochian, hvis forretningscase beviseligt var baseret på urealistiske budgetter med på få år til at færdigudviklede en ny revolutionerende kræftbehandling, parat til markedet, og baseret på alt for lave udviklingsomkostninger i forhold til branchenormen. Enochain kom aldrig i gang med end ikke fase ét forsøg.

I mellemtiden har der været konstrueret adskillige historier om nye fantastiske samarbejdspartnere og store nye investorer, blandt andet en arabisk prins, som angiveligt stod parat med et større millionbeløb. Naive private investorer har gang på gang hoppet på limpinden.

Nu er selskabets nye navn Lunai Bioworks, og det bliver solgt ind til offentligheden, og naive private investorer, som en AI-drevet virksomhed inden for udvikling af lægemidler til bioforsvar. Forleden kom en børsmeddelelse om, at selskabet lanceringen af en transformerbaseret platform, der integrerer biologisk risikointelligens:

”Dette gennembrud bruger virtuel kemisk screening til at identificere nye forbindelser som potentielt giftige, hvilket fremskynder terapeutisk opdagelse og udvikling. Gennem sin anvendelse adresserer denne platform også et voksende sikkerhedsproblem, misbrug af generativ AI til design af farlige biologiske eller kemiske forbindelser,” hedder det frit oversat.

Det lyder alt sammen meget godt og i rigtig god overensstemmelse med tidens stærke offentlige fokus på AI, defence og farlige kemiske forbindelser. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er kød på historiefortællingen denne gang. Men hvis der var, ville det konkursramte projekt nok ikke ende i en skraldespand, hvor børsjonglører i årevis har forsøgt at malke koen.

På den måde er børsmarkedet en gavmild finansiel tumleplads for de smarte, som snyder de mindre smarte. Børsselskaber har frit slag til at fortælle rosenrøde historien om, hvad de tror de kan, og om kæmpe perspektiver i deres innovation og opdagelser. Dandrit lignede en sådan storytelling. Enochian var bare et oplagt scam. Og de senere overbygninger på det første Enochian virkede også forsøg på at lappe en kuldsejlet børshistorie.

I dag står der tabere og vindere tilbage. Men taberne, som har mange af de gamle Enochian aktien til 0,2 USD, kan håbe på at børskarrusellen kører endnu en tur. Rene Sindlev har, som det ser ud, stadig mange Enochian aktier. Også finansjongløren Ole Abildgaard har nu også rigtig mange aktier. Og han har også tjent mange penge i sine selskaber de seneste år.

Om det er på Enochian, som han været meget tæt på, ved vi ikke. Men egenkapitalen i hans selskab, Paseco, der har haft finansielle transaktioner med Enocian, øgede sin egenkapital fra 28 mio. kr. i 2019 til 160 mio. kr. i 2023, hvorefter den dykkede til 117 mio. kr. sidste år.

Velkommen ombord på den nye karrusel.

Ps. I første omgang er investorerne ikke hoppet på limpinden, da aktiekursen er uændret omkring 0,2 USD. Men det skal nok komme gennem lidt snildt kurspleje, som kunstigt banker kursen op.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank