Fakta: Falcks aktuelle økonomisk og finansielle situation

Bag nedskrivning af goodwill for 2,8 mia.kr. ligger markant lavere vækstforudsætninger i alle forretningsben:

Ved opgørelse af den goodwill, som står bogført som et aktiv i balancen, skal selskabet opstille nogle realistiske forudsætninger for blandt andet årlig vækst i omsætning og overskudsgrad. I det seneste årsregnskab skruer den nye ledelse markant ned for disse forudsætninger.

I ambulanceforretningen beskæres den forventede årlige vækst fra 6,0 procent til 2,2 procent, og overskudsgraden sættes til 3,3 procent mod tidligere 5,8 procent. I Assistance (bl.a. autohjælp) sættes den forventede årlige vækst til minus 1,1 procent mod tidligere plus 5,5 procent. Overskudsgraden øges til 9,4 procent mod 8,5 procent tidligere, hvilket afspejler den nævnte fokus på lønsomhed frem for vækst. I terminalperioden, dvs. efter de næste tre budgetår, ses størst vækst i ambulanceforretningen, med en vækst på årlig 2,2 procent.

Ledelsen forventer overskud på mindst 1 mia.:

Falck oplyser i seneste årsrapport, at Economic Profit i 2017 var minus 1.324 mio. kr. Economic Profit beregnes som værdiskabelsen (målt som EBITA) i forhold til et forrentningskrav for ejerne på otte procent af de samlede gennemsnitlige aktiver primo og ultimo regnskabsåret. Afkastkravet består typisk af en risikofri rente plus et risikotillæg. Med de gennemsnitlige aktiver skulle driftsresultatet med en forretning på otte procent være 1.325 mia. kr. Men den endte på kun to mio. kr. Salg af forretningsbenet Falck Safety Services, inden for forventede tolv måneder, vil reducere balancen med 1,1 mia. kr., hvilket isoleret set vil reducere ejernes afkastkrav i kroner og øre. Med aktiverne uændrede derudover vil det betyde, at ledelsen skal levere et EBITA-overskud fra 2019 på 1,2 mia. kr.

Kapitalstrukturen fortsat baseret på tung låntagning:

Efter store nedskrivninger på goodwill i seneste regnskab er den bogførte egenkapital 3,13 mia. kr. De store aktionærer, Lundbeck og Kirkbi, har lånt to mia. kr. til selskabet efter at have konverteret et tidligere lån på 980 mio. kr. til ny aktiekapital. Hertil kommer et syndikeret lån på fire mia. kr., som skal tilbagebetales i 2019. Samlet er den rentebæ-rende gæld nu 5,5 mia. kr. Den effektive rente på aktionærlånet på to mia. kr. er ti procent, mens den gennemsnitlige

Gældsgearing skal reduceres yderligere:

Falck har fortsat ikke nærmere oplyste såkaldte covenants på sine banklån, antageligt omkring 4,0 procent målt på EBIT-DA-resultat i forhold til den rentebærende gæld. Nettorentebærende gæld i forhold til EBITDA har de seneste fire år ligget lige omkring fire. Efter hovedaktionærerne har indskudt lånekapital, og den rentebærende gæld reduceret til 5,5 mia. kr., er gældsgearingen 3,3. Ifølge regnskabet er det målsætningen at ligge med en gældsgearing på mellem 2,5 og 2,75, for at have en solid buffer op til bankkravene. EBITDA skal altså forbedres med ca. 1,6 mia. kr. med en uændret gæld.

Artikelserie om Falcks økonomiske krise:

Økonomisk Ugebrev har siden 2015 bragt artikler om Falck, først med fokus på bestræbelserne for at beskytte monoplet på ambulancekørsel for de danske regioner, med beskrivelse af forløbene omkring overtagelse af den tidligere konkurrent Response og forsøget på at presse den nye private aktør Bios i Region Syd ud med ufine metoder. En sag, Konkurrencestyrelsen fortsat undersøger. Senere har Økonomisk Ugebrevs fokus også rettet sig mod de stigende økonomiske og finansielle problemer, dels forårsaget af lavere betalinger fra regionerne på ambulancekørsel, dels manglende og vigende lønsomhed i den internationale forretning, og dels om den stadig hårdere gældsgearing og svulmende renteudgifter, som har sat hele vækststrategien i stå. Men som også har gjort Falck til en konkurstruet virksomhed, hvis det ikke var for rige ejere. Med tidligere Novo-chef Jakob Riis´ entré som ny CEO, er der nu taget fat på et turn around, hvor der med Riis’ egne ord nu skal ”bygges et nyt Falck.”