Aktionærer uden klageadgang i Molslinjen-sag

Spørgsmålet om Mols-Linjens eventuelle afnotering afgøres alene af NasdaqOMX, da aktionærerne ikke har klageadgang til Finanstilsynet eller Erhvervsankenævnet. Det fremgår af en tidligere sag omkring afnotering, hvor aktionærer ville klage til Finanstilsynet. Men Erhvervsankenævnet fastslog, at det var en sag mellem selve selskabet og fondsbørsen. Med andre ord blev det afgjort, at de almindelige aktionærer ikke var part i sagen. Ifølge en konkret afgørelse, som kan læses i fuld længde her , fastslog Erhvervsankenævnet først, at Finanstilsynet efter en afvisning af aktionærerne som klageberettiget part skulle genoverveje sagen. Som det fremgår af afgørelsen, konkluderede flere medlemmer af nævnet, at ”Finanstilsynet kan således konkret tillægge en aktør partsstatus i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, hvor afgørelser truffet af en fondsbørs er indbragt for Finanstilsynet.” Finanstilsynet var dog klokkeklar i sin endelige vurdering af loven og lovbemærkninger: Aktionærerne kan ikke klage. I afgørelsen hedder det, at ”det er derfor Finanstilsynets vurdering, at D’s (NasdaqOMX, red.) afgørelse om afnotering er meddelt A (selskabet, red.), og ikke A’s aktionærer, hvorfor aktionærerne, herunder K (klageren, red.) ikke har mulighed for at indbringe den af D trufne afgørelse for Finanstilsynet, jf. § 88, stk. 3”.

Også efter genovervejelse af sagen afviste Finanstilsynet derfor aktionærerne. Det betyder, at det alene er fondsbørsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt en eventuel afnotering af Mols-Linien kan godkendes. At aktionærerne ikke er klageberettigede, er sidenhen præciseret i lovteksten.

Forventningen er, at Fondsbørsens afgørelse nu kan komme hvilken dag, det skal være, efter at selskabet den 4. december anmodede om at blive afnoteret. Ifølge ”lov om værdipapirhandel m.v. § 25, stk. 3, (…) kan sletning dog ikke foretages, hvis der er sandsynlighed for, at dette vil være til væsentlig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.” Aktionærerne skal derfor gå rettens vej, hvis de vurderer, at fondsbørsens afgørelse er i strid med loven.

Modsatrettede interesser Selvom fondsbørsens afgørelse formelt skal træffes ud fra lovens hensigter, er der næppe tvivl om, at fondsbørsen også vil vægte politiske og kommercielle hensyn ved den endelige afgørelse. Spørgsmålet er: Vil fondsbørsen tage mest hensyn til de private aktionærer (med ca. 23 % af aktiekapitalen, da kapitalfonden Polaris ejer ca. 77 %)? Eller vil fondsbørsen tage mest hensyn til kapitalfondverdenen, her Polaris, som er den storaktionær, der ønsker afnoteringen, samt Polaris’ ejere, typisk danske pensionskasser med en ejerandel i fonden på 59 %?

Da kapitalfondene, og især danske pensionskasser og andre institutionelle investorer, er meget store kunder hos NasdaqOMX, som jo er et børsnoteret selskaber og derfor en privat forretning, kan det i sidste ende også komme til at handle om kommercielle overvejelser. På den ene side vil fondsbørsen uden tvivl gerne please de private aktionærer, og på den anden side vil den gerne please de store, finansielle aktører.

Hertil kommer, at Carsten Lønfeldt både sidder i det rådgivende organ for NasdaqOMX Copenhagen, som giver råd i den slags sager, og i bestyrelsen for Polaris Fond II. Dermed kan han indirekte have indflydelse på den afgørelse, fondsbørsen træffer, via sine forbindelser til det centrale organ på fondsbørsen.

Med andre ord er der risiko for, at der i Fondsbørsens endelige overvejelse kan komme til at indgå andre hensyn end samfundsmæssige og saglige hensyn, herunder hensynet til de private aktionærer, som loven forskriver. Der er ingen tvivl om, at en afnotering vil koste dyrt på både omsættelighed og aktiekurs på Mols-Linien-aktien. De seneste måneders kursstigninger i aktien har samtidig vist, at aktionærerne fortsat ser betydelige perspektiver i selskabet, samt at interesser og for omsættelighed i aktien er betydelig. Det taler mod en afnotering.

I forhold til den aktuelle aktiekurs på 89 kan man i hvert fald konkludere, at Polaris har gjort en super god forretning ved at købe de knap 80 % af aktiekapitalen til kurs 40. Det var også rigtig smart, at de private aktionærer sagde nej tak til Polaris’ købstilbud. Mols-Linien har i dag en børsværdi på knap 1,3 mia. kr. Og det betyder, at Polaris allerede har tjent en halv milliard kroner på handlen, mens sælgerne, Finansiel Stabilitet (altså staten) og Nykredit, er gået glip af en tilsvarende gevinst.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer