Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Jens Bjørn Andersen vinder Direktørrating 2016

Josephine Daniel

søndag 05. juni 2016 kl. 15:27

DSV’s CEO Jens Bjørn Andersen tager et stort spring opad frem til en vinderposition i Økonomisk Ugebrevs årlige Direktørrating. Også Anders Runevad fra Vestas spurter frem mod toppen, mens Coloplasts Lars Rasmussen lige akkurat holder sig i top 5.

Er der to selskaber på fondsbørsen, der over det seneste årti dårligt har sat en fod forkert, er det Novo Nordisk og DSV. Det er da også disse to koncerners topchefer, henholdsvis Lars Rebien Sørensen og Jens Bjørn Andersen, der ligger i toppen af Økonomisk Ugebrevs Direktørrating. I år er det sidstnævnte, der efter en fremgang på et halvt karakterpoint tager den absolutte topplacering.

Blandt investorerne er der naturligvis glæde over det afkast, de har fået fra DSV-aktien. Men analytikere fremhæver samtidig Jens Bjørn Andersen som den næsten komplette topchef. Han mestrer alle de discipliner, en adm. direktør i et stort, børsnoteret speditionsfirma har brug for. ”Han er en fantastisk direktør. Det er denne forretningssans, som speditører er opdraget til, som han udmønter helt oppe på CEO-posten. I så stor en virksomhed er det ret imponerende. Normalt, når man bestyrer så mange ansatte, vil detailstyringen blive rigtig svær. Men den er nødvendig i den branche. Der er millioner af ekspeditioner, og man skal tjene en smule på hver enkelt. Der er ikke plads til slack nogen steder. Netop det er noget, vi elsker på aktiemarkedet: Når tingene begynder at gå i den forkerte retning, er DSV lynhurtige til at tilpasse sig,” siger aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets.

Han tilføjer, at det specielt er Jens Bjørn Andersens greb om roret under svage konjunkturer, der imponerer. Med sin tiltræden i august 2008 har han faktisk dårligt prøvet at have ansvaret i en periode, hvor makroøkonomien gav en europæisk speditør medvind.

Stor tiltro

Med købet af amerikanske UTi har DSV for alvor bredt sig uden for Europa. Jens Bjørn Andersens topplacering skal også ses i lyset af, at den tilkøbte virksomhed endnu er under integration i koncernen. I de fleste andre tilfælde er aktiemarkedet forbeholden over for den slags store transaktioner, indtil disse dokumenterbart fungerer efter hensigten. Men investorernes tiltro til Jens Bjørn Andersen er stor, fremhæver aktieanalytiker Frans Høyer fra Jyske Bank.

”Det, jeg godt kan lide, er, at han kommunikerer i klartekst. Der er ikke så mange hemmeligheder og svinkeærinder. Analytikere får svar på spørgsmå-lene og bliver taget seriøst. Når direktører svarer klart, viser det, at de tænker i samme baner som investorerne, og så har de fat i den lange ende,” siger Frans Høyer. Han fornemmer også klart, at der er god stemning mellem lederne i DSV. Det er ikke her, man finder angst for at gå til sin adm. direktør med et problem.

Selv om Jens Bjørn Andersen således får høje karakterer for såvel sin ledelse af selskabet som for kommunikationen med investorerne, ser de to analytikere ham dog ikke nødvendigvis på vej til en større stilling – f.eks. i A.P. Møller – Mærsk. ”Han er god til at motivere sine folk, og det er der brug for alle steder. Men i Mærsk er man i langt højere grad end i DSV bundet op på store kapitalinvesteringer, hvilket bevirker en mere centraliseret beslutningsproces, mens DSV i højere grad er afhængig af, at et meget stort antal decentrale beslutninger bliver gode,” siger Frans Høyer.

”Når man først kommer op i denne størrelse af virksomhed, og man år efter år leverer resultater, så man bliver man jo en kandidat alle mulige steder. Men DSV er en lidt speciel virksomhed, og Jens Bjørn Andersens profil er meget rettet mod speditionsbranchen. Så jeg har måske lidt svært ved at se ham i andre virksomheder,” supplerer Michael Friis Jørgensen.

Nedtur for Holck
Efter nogle år med god performance i Vestas synes de ellers hårdt prøvede investorer omsider at have fået tillid til CEO Anders Runeved. Han kommer ind på tredjepladsen i årets Direktørrating, efter en fremgang på 0,7 karakterpoint. Også Royal Unibrews Henrik Brandt er ny i top 5, hvor Coloplasts Lars Rasmussen er sidste ”medlem”, selv om hans selskab har haft et svært år.

Læs hele udgivelsen her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank