Krigen om revisors skatterådgivning fortsætter

Efter at krigen om revisors skatterådgivning har bølget frem og tilbage de seneste år, ser det nu ud til, at FSR og PwC vinder en del terræn tilbage i den sidste og afgørende runde. Erhvervsstyrelsen bøjer sig flere steder for den massive kritik, som blandt andet FSR og DI har fremført på første vejledningsudkast. FSR bifalder.

Den lovpligtige revisor får lov til at gå længere end først ventet med sin skatterådgivning i børsnoterede selskaber. Det fremgår af et nyt udkast til vejledning om ”revisors levering af visse skatteog vurderingsydelser til revisionskunder af interesse for offentligheden,” som forleden blev sendt i fornyet høring til en snæver kreds af interessenter.

I den nye tekst imødekommer Erhvervsstyrelsen et stykke hen ad vejen den tidligere fremførte kritik. Især tages der i højere grad hensyn til, at EU’s forordning på en stribe områder er uklar, hvorved det ses at være for tidligt med håndfaste fortolkninger.

TILFREDSHED HOS FSR 

Fra Danske Revisorer – FSR siger formand Peter Gath til Økonomisk Ugebrev: ”Vi noterer os med tilfredshed og anerkendelse af Erhvervsstyrelsen, at de har ændret på en række væsentlige punkter og dermed imødekommet vores høringssvar og i øvrigt også høringssvarene fra en række betydningsfulde erhvervsorganisationer. Det drejer sig generelt om opfordringerne til at tillægge lovgivers intention om minimumsimplementering betydning for fortolkningen, og om ikke at medtage forhold, hvor Kammeradvokaten har udtrykt tvivl om den rette fortolkning. Konkret har det f.eks. medført, at bisidderrollen ved tvister defineres og muliggøres, og at en række skatteinstanser ikke anses som tvistløsningsorganer.”

I et notat forklarer Erhvervsstyrelsen ændringerne i forhold til det oprindelige udkast. I notatet skriver styrelsen blandt andet, at ”det forhold, at lovgiver har ønsket at udnytte en option, som i udgangspunktet tillader, at revisor fortsat kan levere visse skatteydelser, taler for at anlægge en mere forsigtig fortolkning af indholdet af disse forbud, således at den ønskede mulighed for revisors skatteydelser ikke begrænses mere end klart nødvendigt.” FSR og DI har argumenteret for, at revisor godt måtte yde begrænset skatterådgivning på områder, som ellers er ”forbudte” for revisor, eksempelvis rådgivning om finansiering og investering. Problemstillingen går på, hvilke regler, der har forrang, og her kommer Erhvervsstyrelsen frem til den tidligere strenge fortolkning, som også Kammeradvokaten har lagt sig op ad. Altså et totalforbud.

I forhold til den centrale problemstilling om, hvorvidt revisors rådgivning kan opfattes som beslutningstagning på vegne af virksomheden, eller blot rådgivning af ledelsen, som selv træffer den endelige beslutning, hedder det, at ”ydelser, hvor revisor medvirker, men ledelsen træffer den endelige beslutning ikke kategoriseres som en forbudt ydelse, ligesom revisors anbefalinger af alternativer ikke kategoriseres som forbudt, når den endelige beslutning træffes af ledelsen.” Spørgsmålet er her, om revisors rådgivning reelt ikke er meget retningsgivende for ledelsens beslutninger.

Omkring revisors begrænsning for at yde juridisk rådgivning i forhold til skattemyndigheder hedder det, at ”vejledningsudkastet kritiseres for at være for restriktiv i forhold til revisors mulighed for at bistå sin klient. Det anføres, at såfremt revisor ikke ud over partsrepræsentation i øvrigt kan bistå sin revisionsklient ved en tvist, f.eks. som bisidder, er det en markant udvidelse af forbuddet mod juridiske ydelser, der savner hjemmel.”

Konkret omfatter den problemstilling, hvor langt revisor må rådgive eller repræsentere en virksomhed i en skatteafklaring eller en skattetvist med myndigheder eller instanser: ”Tvistløsning i en forsvarende rolle fortolker Kammeradvokaten således, at det først må vurderes, hvornår der foreligger en tvist og herefter må rækkevidden af bestemmelsens omfang fastlægges. Kammeradvokaten konkluderer, at bestemmelsen ikke er begrænset til kun at omfatte tvister for domstolene men også omfatter tvister, som behandles i regi af den offentlige forvaltning.” Videre hedder det i notatet, at ”det er Kammeradvokatens opfattelse, at Landsskatteretten klart er omfattet af forbuddet, ligesom Kammeradvokaten konkluderer, at sager for Skatteankestyrelsen i forhold til forberedelse af sager og indstillinger til Landsskatteretten også er omfattet af forbuddet om tvistløsning.”

Læs resten af artiklen her.