Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

McKinsey: Vestlige banker får halveret indtægter frem mod 2024

Morten W. Langer

mandag 11. januar 2021 kl. 15:00

Megatrends 2021: Hvordan er udsigterne for bankerne i den vestlige verden de kommende år? Det spørgsmål forsøger McKinsey at besvare i en omfattende rapport, som udkommer hvert år tæt på årsskiftet. Vi gennemgår i det følgende det billede, McKinsey tegner: Coronakrisen trækker ud og rammer bankerne med udlånstab. Og derefter kommer en flerårig periode, hvor de traditionelle banker taber halvdelen af de traditionelle bruttoindtægter.

Overordnet er McKinseys budskab, at coronakrisen ikke er en bankkrise, men en krise i den reale økonomi. Konsulenthuset påpeger, at det denne gang ikke er selvforskyldte problemer i bankerne, med for stor risikovillighed og for lav kapitalisering. Men til gengæld påpeges det også, at bankerne i den vestlige verden nok står foran større problemer med tabshensættelser i 2021, end de har oplevet i 2020.

McKinsey ser de kommende års udvikling for bankerne i to faser: Først rammes bankerne af betydeligt større udlånstab end tidligere, måske først sent i 2021. Den nye tabsbølge vil dog ikke blive værre, end at langt de fleste banker overlever, bl.a. på grund af en betydeligt bedre kapitalisering end for 12 år siden.

HÅRDERE KONKURRENCE
Anden fase fra 2022 omfatter en afdæmpet samfunds-økonomisk vækst, som vil udløse betydeligt hårdere konkurrence mellem de eksisterende banker. Men udfordringen kan blive endnu større fra fremkomsten af nye digitale finansielle virksomheder, der disrupter de traditionelle banker. Ikke mindst coronakrisens accelererende effekt på digital omstilling vil fremme denne proces.

Konsulenthuset forventer, at de næste seks måneder bliver rigtigt hårde for mange virksomheder, som også bliver nødt til at fyre ansatte. Mange virksomheder har klaret sig igennem indtil nu, bl.a. på grund af hjælpepakker og begrænsede nedlukninger.

Men de hårde nedlukninger i anden smittebølge kan få store negative konsekvenser det næste halve år. Konsulenthuset forventer, at de samlede udlånstab i bankerne vil overstige tabene under den seneste store recession. Og det kan næppe undgå at ramme bankerne i form af øgede udlånstab. Det understreges også, at den gode nyhed er, at bankerne denne gang er robuste nok til at modstå modvinden.

På den lidt længere bane forventer McKinsey, at bankerne i den vestlige verden over de næste tre-fire år samlet set vil miste halvdelen af deres aktuelle bruttoindtægter, og de tabte indtæger kommer ikke igen. Eftervirkningerne af coronakrisen vil betyde meget lave renter i flere år, og det er dårligt for bankernes lønsomhed.

Samtidig vil lav til moderat økonomisk vækst i den vestlige verden betyde, at bankerne stort set skal slås om de samme aktivitetskroner. McKinsey skriver, at bankerne indtil nu har klaret sig rigtig godt gennem coronakrisen, hvor de bl.a. har formået at tage hånd om deres kunder. Men den næste fase bliver vanskeligere, og det bliver helt centralt for at bevare den aktuelle lønsomhed, at de enkelte banker har ekstremt stort fokus på effektiviseringer.

VÆGT PÅ DIGITALISERING
Konsulenthuset peger på nogle fokuspunkter, hvor de vurderer, at bankerne skal sætte ind. Overordnet handler det meget om at fortsætte digitaliseringen af bankforretningen, herunder at nedlægge dyre bankfilialer, der bliver anvendt mindre og mindre af kunderne.

Det skal ske ved at bevare eller forstærke deres evne og vilje til at tænke nyt, og i mange tilfælde er der behov for, at de enkelte banker genopfinder deres forretningsmodeller. Påfaldende har Finanstilsynet i en del af sine tilsynsredegørelser påpeget, at forretningsmodellen var svag, underforstået at der skulle ske en gentænkning af den basale forretning.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev er det med stor sandsynlighed også baggrunden for, at flere provinsbanker sidste år opgav selvstændigheden, og gik med til at lade sig opkøbe. Venter de svageste kort for længe, er der ingen tvivl om, at aktionærerne i den sælgende bank næppe kan få samme flotte præmier, som det har været tilfældet hidtil.

McKinsey foreslår også, at de traditionelle banker hurtigt lærer af erfaringerne fra nye, digitale konkurrenter, og at de tager det bedste herfra. Og så skal bankerne generelt også i langt højere grad overveje, hvordan ESG-relaterede forhold indtænkes i forretningen. Det gælder også ud fra en risikobetragtning i udlånet, fordi virksomheder, der låner penge i banker, har større forretningsmæssige risici, hvis der ikke er tænkt på klimarelaterede risici i kreditvurderingen.

MWL

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank