Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Arbejdskapital er CFO’ers største succes

Morten W. Langer

søndag 14. august 2016 kl. 11:30

CFO’erne i Danmarks største virksomheder har siden 2012 samlet set nedbragt arbejdskapitalen med 27 mia. kr. Til gengæld har de haft mindre held med at skære i omkostningerne. Det viser Økonomisk Ugebrevs store årlige undersøgelse ”Top 100 Danmarks bedste finansfunktion.”

Kampen om at få arbejdskapitalen ned har givet CFO’erne i de 100 største danske ikke-finansielle virksomheder deres største succes i perioden siden 2012. Det fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige undersøgelse af Danmarks bedste finansfunktion, en rullende opgørelse af CFO’ernes præstationer, målt over fire regnskabsår.

CFO’ernes præstationer er, ligesom tidligere år, opgjort på fire parametre: Hvordan har arbejdskapitalen, personaleomkostningerne og øvrige omkostninger udviklet sig i forhold til omsætningen, og hvordan har rentebetalingerne udviklet sig i forhold til den rentebærende gæld?

Virksomhedernes CFO’er og finansfunktioner er blevet vurderet efter deres evne til at få disse nøgletal ned.

Lavere arbejdskapital sænker gælden

Undersøgelsen viser, at arbejdskapitalen i de 100 største danske ikke-finansielle virksomheder, set under et, er nedbragt fra 195 mia. kr. i 2012 til 168 mia. kr. i 2015. Det betyder, at arbejdskapitalen i 2015 modsvarede 8,5 procent af deres samlede omsætning mod 10,7 procent i 2012.
CFO’erne har dermed gjort deres virksomheder mere effektive. I dag binder de nemlig færre penge i den daglige drift, det vil sige i varelagre samt tilgodehavender hos kunderne, og i mange tilfælde har de i realiteten opnået store og stigende uforrentede kreditter hos deres leverandører.

Det betyder, at de fra 2012 til 2015, alene takket været deres indsats for at få arbejdskapitalen ned, i princippet har forbedret deres samlede likviditet med 27 mia. kr.

Udviklingen i arbejdskapitalen kan ses som en væsentlig del af forklaringen på, at disse virksomheders samlede rentebærende gæld i de seneste fire år er faldet med godt 20 mia. kr.

I næste udgave af Økonomisk Ugebrev ser vi nærmere på udviklingen i arbejdskapitalen og identificerer de virksomheder, som målt på dette parameter har gjort det særligt godt.

Personaleomkostning stiger mere end salg

”Danmarks bedste finansfunktion” viser dog samtidig, målt på andre parametre, at CFO’erne i de store virksomheder har fået mere blandede resultater ud af bestræbelserne for at få vredet mere likviditet og mere overskud ud af deres virksomheder.

I denne udgave af Økonomisk Ugebrev påviser vi, at trods talrige og højt profilerede effektiviserings- og sparekampagner er personaleomkostningerne siden 2012 i de fleste af de 100 største virksomheder steget mere end omsætningen. Rankingen viser, at det især i 2015 ikke er lykkedes at styre personaleomkostningerne tilstrækkeligt godt i adskillige af de store koncerner.

Virksomheder med forandringskultur

Der er imidlertid undtagelser: Nemlig de virksomheder, som har fået indbygget en vedvarende forbedringskultur, en konstant fokus i deres kultur på at udnytte ressourcerne bedre. Der kan muligvis være tale om de første positive effekter af den digitale transformation, som det seneste år er begyndt at rulle hen over hele det dansk erhvervsliv.

Økonomisk Ugebrev sætter hen over efteråret fokus på ”digital transformation” som et redaktionelt hovedspor, som bliver prioriteret i den redaktionelle dækning. I den kommende udgave af Økonomisk Ugebrev har vi således fokus på succesrige forretningsmodeller i de 30 største danske rent internetdrevne virksomheder.

I temaet ”Danmarks bedste finansfunktion” påviser vi også, at det er gået lidt bedre med de øvrige omkostninger, som ikke mindst er hjulpet ned af faldende energi- og råvareomkostninger. I de kommende udgaver ser vi også på en af CFO’ens vigtigste funktioner, nemlig hvor godt det er lykkedes dem at få nedbragt rentebetalingerne i forhold til gælden. Det er generelt lykkedes, men nedgangen i renteudgiften har måske ikke været så stor, som man skulle vente, når man kender udviklingen i markedsrenten. Og i 21 af de 64 virksomheder, som har offentliggjort rentebærende gæld og rentebetalinger, er renteprocenten faktisk steget siden 2012. Vores ranking viser, hvilke af de store der har været særlig dygtige til at få rentebetalingerne ned. ”Danmarks bedste finansfunktion” giver på denne måde CEO’er og CFO’er i danske virksomheder mulighed for at benchmarke sig mod de bedste, når det gælder vigtige konkrete opgaver i dagligdagen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank