Coops nye Strategi 2020: Farvel til kæderne

COOP står over for en historisk restrukturering: Topchef Peter Høgsted fortæller i dette interview om den nye treårige strategiplan frem til 2020. Topchefen taler nu åbent om, at fem supermarkedskæder nedlægges for at samle dem under det fælles navn COOP. Det kan betyde farvel til velkendte navne i gadebilledet som Dagli’Brugsen, SuperBrugsen, Brugsen, Kvickly og Fakta. Kun Irma-kæden er fredet i disse overvejelser. Formålet er at tilpasse strukturen til danskernes ændrede spisevaner og høste store omkostningssynergier.

Bare det at sige det højt kræver et par dybe vejrtrækninger, selv for COOP’s topchef Peter Høgsted. Men han ved også godt, at han lægger an til et historisk opgør i COOP-koncernen, et opgør der handler lige så meget om historik og følelser som om økonomi. ”Cirklen rundes måske nu igen her 150 år efter den første brugsforening startede, der betjente indbyggerne i Thisted. Siden kom FDB til og i 1980’erne kom kæderne. Men siden er der ikke rigtigt sket noget. Jeg tror, at vi nærmer os et opgør med kædedannelsen og en mere lokal butik igen. Hver butik kan så differentiere sig lokalt. Hvorfor skal der eksempelvis være de samme varer og samme tilbud i butikken i Hornbæk som i Hanstholm, når nu indkøbsmønstrene er vidt forskellige? Så vil det være mere relevant at have en fælles paraply med navnet COOP for alle butikkerne. Det er det naturlige næste step for os,” siger Peter Høgsted.

Den nuværende 3-årige strategiplan udløber i år, og det er i arbejdet med de næste tre års strategi, at tankerne om at nedlægge kæderne og erstatte dem med COOP-navnet er født. Men kuglerne er faktisk støbt allerede for længe siden. COOP har tidligere annonceret, at indsatsområdet i år er at strømline organisationen, så den inden for murene arbejder som èn virksomhed i stedet for seks forskellige kæder. Det har indtil nu ikke været noget, kunderne har bemærket, men leverandører og samarbejdspartnere har oplevet, hvordan COOP har ændret organisationen og lagt mange interne funktioner sammen og ensrettet varesortimentet mere.

Hvis man nærlæser den tidligere strategiplan, der bæ-rer navnet ”På Vej”, vil man også bemærke, at de enkelte kæders navne slet ikke optræder i strategiplanen, kun i den historiske kontekst. Derimod går navnet COOP igen og igen på alle strategiplanens ti punkter. Derfor virker det også logisk som næste skridt at sløjfe navne som Dagli’Brugsen, SuperBrugsen, Brugsen, Kvickly og Fakta og erstatte dem med et nyt, fælles navn. Spørgsmålet er så, om det også vil gavne COOP økonomisk.

2016 blev nemlig ikke noget godt år for COOP. Trods en næsten uændret omsætning på knap 45 mia. kr., faldt overskuddet med næsten 400 mio. kr. til 254 mio. kr. Peter Høgsted vil dog ikke kalde det et fallit for hans nu tre år gamle strategiplan. ”Vi havde flere selvskabte problemer. Men vi undervurderede også, at danskernes stigende lyst til at bruge flere penge på mad ikke betød, at de købte ind hos os for at gå hjem og lave bedre mad i deres eget køkken. I stedet brugte de pengene på take-away og flere restaurantbesøg”, siger han.

SYNERGIER

Og den udvikling kan ikke vendes på et kort øjeblik. Derfor kigger COOP nu på de synergier, der er ved at lægge kæderne sammen. ”Det er klart, at hvis du har seks måder at lave et grønt koncept på, seks måder at sætte et sortiment sammen på, seks distributionsstrenge, seks markedsføringskanaler, seks Youtube-kanaler og seks gange personaletøj, så bliver alting opfundet seks gange. Og det gør enhver organisation kompleks og dyr. Og får vi nok ud af den differentiering, når nu butikkerne alligevel ligner hinanden”, spørger Peter Høgsted. Samtidig understreger han igen, at intet endnu formelt er besluttet. Men det offentlige signal giver opfattelsen af, at det er meget tæt på. Kun Irma er delvist fredet og vil beholde sit navn.

Selv om den medlemsejede selskabsform ikke kræver samme præstationsniveau af regnskaberne som en børsnoteret eller kapitalfondsejet virksomhed, så skal der tjenes flere penge i COOP. Nogle af dem skal høstes på synergieffekter. Resten skal tjenes i butikkerne men ikke via en øget og mere intensiv konkurrence med de andre aktører i markedet, for eksempel Dansk Supermarked med Bilka, Føtex og Netto.

KVALITET OG LOKALE VARER

”Det giver ingen mening at ligge og slås med Dansk Supermarked om en markedsandel mere på en halv procent. Vi skal forbedre os, vores produkter og vores sortiment, så danskerne igen får lyst til at købe flere af deres dagligvarer hos os frem for at spise ude i byen eller købe mad med hjem”.

”I 20 år har vi sammen med vores konkurrenter opdraget danskerne til, at alt handlede om pris. Nu har vi et ansvar for også at fortælle om kvalitet, at fremme produktionen af lokale varer på bekostning af de store globale leverandører og i det hele taget at fremme den gode smagsoplevelse. Vi skal gøre det let for danskerne at få fat i de gode råvarer, hvad enten det er i forretningen eller på nettet. Internethandelen vil bare vokse og her skal vi vokse med. Ingen tjener rigtigt penge endnu på internethandel med dagligvarer, men det er vejen frem”, siger Peter Høgsted.

Dette synspunkt understøttes af E-Handelsanalysen for 2016 fra Foreningen af Dansk Internet Handel, FDIH. Ifølge analysen havde dagligvare-kategorien den største relative fremgang med knap 2 mio. handler til næsten 11 mio. køb i 2016. Og årets højdespringer blev firmaet dagligvareleverandøren Nemlig.com, der rykkede fra sidste års 18. plads til en 11. plads på top 20. Alligevel ser COOP’s topchef Peter Høgsted ikke Nemlig.com som nogen stor konkurrent.

”Vi er landsdækkende. Det er de ikke”,

konstaterer han.

Henrik Denta