Danske investorer og analytikere er over en bred kam blevet taget med bukserne nede: De havde ikke set, at DONG-aktien ville stige 50 procent. Udenlandske fonde har storkøbt Henrik Poulsens ”grønne visionshistorie” for DONG, nu navneændret til Ørsted. Læs om det ”nye” Ørsted og interview med Henrik Poulsen.
Siden primo december sidste år er det sket en transformation af den danske energikoncern, som i virkeligheden mest handler om at fortælle ”grønne” og visionære historier, men også om meget andet. Jo, det betyder også noget, at Ørsted siden sidste efterår år har vist evne til at vinde flere storehavvindmølleprojekter, herunder to store tyske projekter med nul kroner i subsidier. Men det er dog en lidt speciel historie, da de tyske projekter OWP West og Borkum Riffgrund West 2 ligger usædvanligt attraktivt i forhold tilgod vind, og da transmissionsnettet stort set er på plads. Projektet er altså ikke helt normalt i den forstand.
Det hører også med til historien, at Ørsteds topchef Henrik Poulsen først i 2021 skal tage endelig stilling til, om han faktisk vil bygge projekterne. Og hvis de gældende markedspriser til den tid stadig er meget lave, så omkostningerne ikke dækkes ind, kan Poulsen nå at sige nej tak, hvis han samtidig lægger en slags bøde på 59 mio. euro. Samlet set er risikoen på den type nul-projekter større end normalt, idet vindmølleejeren tager hele den forretningsmæssige risiko. Forventningen er dog, at der vil opstå et europæisk privat marked for grønne certifikater, ligesom iUSA, hvor selskaber med CSR-fokus, som Google og Amazon, indgår fastpriskontrakter med leverandører af grøn el.
AKTIEN STORTRIVES
Det ændrer dog ikke på, at især udenlandske investorer har været vilde med Ørsted det seneste trekvarte år, hvor aktien er gået næste lodret i vejret – fra kurs 230 i december 2016 til den aktuelle kurs i underkanten af 370, som altså også er all time high siden børsnoteringen i juni 2016 til kurs 235. Faktisk lå aktien nærmest underdrejet frem til marts 2017. Aktien blev presset af udviklingen med stadig lavere garanterede statssubsidier på de nye projekter, som blev udbudt i auktioner. Samtidig svigtede vinden på flere af Ørsteds eksisterende vindmølleprojekter.
I dag er der stor optimisme omkring Ørsteds fremtid som grøn energikæmpe, og med de vundne projekter er energikoncernen godt på vej til at opfylde den langsigtede målsætning, der blev udmeldt ved børsnoteringen, om at nå en vindkapacitet på 11-12 GW i 2025.
Ørsted er faktisk også ved at blive en rigtig, grøn international energikoncern, dels efter frasalg af olie- og gasforretningen, hvor handlen netop er faldet endeligt på plads, og dels ved at omlægge de danske kulværker til grøn energi. Det ændrede carbon footprint, hvor en tung vægtning inden for sort energi er ændret til en mere pure play grøn energikoncern, har tiltrukket nye professionelle investorer, som kun går efter alternativ og grøn energi til deres bæredygtige investeringsfonde, som kommer til at fylde mere og mere hos de globale kapitalforvaltere.
Det er tydeligvis også den historie, Henrik Poulsen aktivt søger at sælge ind til analytikere og investorer. På de hjemlige breddegrader har Ørsted travlt med at omstille kulkraftværkerne til grøn energi. Af syv danske kraftværker er fire omlagt til gas og biomasse, og to mere er på vej, nemlig Asnæs og Skærbæk. Kulforbruget er nedbragt 73 procent. Herefter vil kun Esbjerg være baseret på sort energi, og det planlægges omlagt senest i 2023.
UENIGE INVESTORER
Endelig har det tidligere presset kursen i en periode, at markedet har afventet, at den tidligere storaktionær Goldman Sachs solgte sin ejerandel i energikoncernen. Det internationale finanshus solgte de fleste aktier mellem maj og ultimoaugust 2017 til en kurs på ca. 270, ca. to gange Goldman Sachs’ oprindelige købspris. ATP, der har holdt sin ejerandel i Ørsted, har altså næsten tredoblet investeringen nu.
Selvom investorerne som helhed har ændret syn på fremtiden for Ørsted, har der siden børsnoteringen været ekstremt store forskelle på analytikernes syn på fremtiden for energikoncernen. De fleste danske institutionerer ikke nået med i aktieopturen. Inden for de seneste seks måneder har udenlandske finanshuse nettokøbt Ørsted-aktier for over 800 mio. kr., mens de danske storbanker har været nettosælgere.
Uenigheden blandt analytikere er fortsat meget udtalt, og ifølge Ørsteds investorside er der aktuelt fem analytikere med ”stærkt køb”, fem analytikere med ”stærkt salg” og seks analytikere med en neutral vurdering. Den bemærkelsesværdigt store uenighed skyldes især udsigten til en øget finansiel gearing de kommende år, på grund af storeinvesteringer i allerede kendte anlægsprojekter. Uenigheden bunder ikke i perspektiverne i havvind, hvor de nyeste møller bliver på 13-15 MW, og omkostningseffektivitetenbliver bedre og bedre – og stadig mere konkurrencedygtig i forhold til andre energiformer.
På den korte bane bunder analytikerbekymringen sig især i den finansielle gearing, da der de næste år skal finansieres mange store anlægsprojekter. Traditionelt har Ørsted solgt halvdelen af nye havprojekter til finansielleinvestorer, blandt andet har LEGO købt en andel af et stort tysk havvindprojekt, for at inddække koncernens energibehov med grøn strøm.
SORT-GRØNNE HOSER
Meget tyder dog på, at Henrik Poulsen spiller på flere heste for tiden, for at gøre sin hoser endnu grønnere, end de måske lige kan bære. Selvom det altså ligger i kortene, at den finansielle gearing øges de kommende år, skorter det ikke på de grønne ambitioner.
På den ene side har Henrik Poulsen store planer omkring både historiefortælling om en mulig entré i nye alternative energiformer, fastholdelse af et pænt udbytte til aktionærerne, et fortsat stærkt ekspansionstempo med nye havvindprojekter, lavere salg af ejerandele i havprojekterne i form af farm downs til eksterne investorer – ogpå den anden side må gældsgearingen ikke udfordre den aktuelle kreditrating.
Det er tydeligvis den svære balancegang, som har gjort nogle af aktieanalytikerne skeptiske.
Om ekspansionsplanerne og den grønne vision siger Henrik Poulsen: ”I forhold til de aktuelle investeringsplaner kan jeg sige, at vi løbende undersøger muligheder for at finde nye værdiskabede off shore havvindprojekter. Viser også efter muligheder inden for andre forretningsområder, eksempelvis biomasse og waste-to-energy. Såvi kigger også på investeringsmuligheder i bioenergi og teknologer til lagring af el – i forlængelse af vores vision om at opbygge et integreret grønt energisystem.”
Om de nye overvejelser om at begrænse delsalg af kommende projekter og øget nettogæld siger Henrik Poulsen: ”Generelt vil vi fremover løfte barren for, hvornår vi laver en farm down på nye projekter. Eksempelvis omkringHornsea 1 har vi endnu ikke besluttet, om der skal sælges en 50 procent ejerandel eller mindre. Men vi forventer, at anlægsomkostningerne til nye projekter de næste år bliver større end cash flow fra driften, så vores nettogældvil stige. Så vi vil nok farm down Walney Extension, og viovervejer også farm down på Hornsea 1 af hensyn til risikospredning på det meget store projekt. Men om 12-18 måneder forventer vi selv at kunne finansiere vores investeringsprogram.”
Om den finansielle gearing siger Henrik Poulsen: ”Vi lægger vægt på at have en sund balance, og vi ønsker at opretholde vores aktuelle kreditrating på BBB+, men uden at have en alt for konservativ balance. Vores fokus er at leve op til nogle interne måltal for fund from operations (cash flow fra driften, red.) i forhold nettogælden, og ikke så meget nettogæld i forhold EBITDA.”
MEGET ARBEJDE FORUDE
I analytikernes Q&A efter regnskabet for andet kvartal var der rigtig mange spørgsmål om finansiel gearing, og om hvordan Henrik Poulsen vil balancere tingene, så ekspansionstempoet opretholdes, samtidig med at gældsgearingen ikke bliver for høj.
Om muligheden for at bygge billigere i fremtiden siger Henrik Poulsen, at den oplyste guidance ved børsnoteringen på 22-24 mio. euro pr. MW kommer til at holde stik i anlægsporteføljen frem til 2020: ”Vi forventer, at anlægsomkostningerne per MW efter 2020 vil falde, og at den vil falde betydeligt,” siger han.
Om muligheden for, at Ørsted kommer til at overgå målsætningen om at nå en vindkapacitet på 11-12 GW i 2025, siger Henrik Poulsen: ”Det er svært at sige om den aktuelle målsætning er konservativ eller ej. Vi er stadig i gang med at opbygge en pipeline, og vi åbner nye markeder. Opstår der nye muligheder med gode afkastmuligheder, vil vi ikke holde os tilbage. Men for nu har vi fortsat en masse arbejde forude med blot at opfylde målsætningen.”
