Hvad er det for et globalt makroøkonomisk klima, erhvervslivet kommer til at navigere i gennem 2017? Lige nu tegner det mere positivt på den makroøkonomiske front end set gennem hele 2016.
De seneste økonomiske ledende indikatorer har vist et overraskende positivt billede, som understøttes af de seneste data fra den historisk meget pålidelige ledende indikator fra OECD. For få dage siden offentliggjorde OECD nye data for den ledende indikator, som bekræfter andre målinger om erhvervstilliden, blandt andet fra Markit og de amerikanske indkøbschefer i ISM.
OECD skriver, at den ledede indikator viser solid fremgang i Tyskland, og indikatoren viser også positive signaler for USA, Canada og Frankrig. Det påpeges, at der også stopvis er positivt tegn for Englands økonomi, men, at den fortsat er under trenden, antageligt på grund af usikkerhed om Brexit. Billedet bekræftes af de seneste PMI målinger, hvor JP Morgan/Markits måling af erhvervstilliden for det globale erhvervsliv også er positiv: Decembermålingen indikerer den stærkeste økonomiske vækst i 13 måneder, viser opgørelsen . JP Morgan skriver, at starten af 2017 er markant anderledes end starten på 2016, som gjorde sidste år til det økonomisk svageste år siden 2012. Starten af 2017 tegner til at blive markant anderledes: Fremgangen i fremstillingsindustrien var i december den stærkeste i to et halvt år. Også serviceindustrien har vist fremgang med den stærkeste vækst i tolv måneder. En ting er de ledende indikatorer, en anden ting er den faktiske makroøkonomiske udvikling. De hårde data begynder først at tikke ind i den kommende måned, som gerne skulle bekræfte den flotte start på 2017. Som det fremgår af temaet i denne udgave på side 8-12 om ”Nye Strategier 2017” ligger der en flodbølge af usikkerhedsmomenter forude. Spørgsmålet er, om virksomhederne er klar til at sadle op, baseret på de seneste positive signaler, med øgede investeringer og mere pres på salgskanonerne. Det vil i sig selv kunne skabe et selvforstærkende økonomisk opsving.
Risikoen er naturligvis, at virksomhederne og deres bestyrelser allerede har besluttet sig for at ”se tiden an”, før man rykker afgørende på investeringer, M&A transaktioner og mulige ekspansive tiltag. Men faktisk kan det aktuelle opsving i erhvervstilliden netop være afledt af, at man i erhvervslivets topledelser ikke vil vente længere på, at det går galt.
Også i 2016 blev der tegnet mange skræmmebilleder, blandt andet af finansmarkedernes reaktion på forventede renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, overvurderede finansmarkeder i kølvandet på centralbankernes stimulanser og risikoen eller udsigten til en ny recession. Netop de værste negative scenarier har ikke på nogen måde udspillet sig, selvom der har været nok af overraskelser efter Brexit, valget af Trump og den første amerikanske renteforhøjelse i et år. Alligevel ser det nu ud til, at den globale økonomi er på vej frem, endda i en synkron bevægelse med samtidig stigende vækst i USA, Europa og Kina.
Men kan det så gå galt? Ja. Men til gengæld har den globale økonomi – og erhvervslivet – i 2016 alligevel også vist en overraskende robusthed, som kan smitte af på stemningen og erhvervstilliden de kommende måneder. Alligevel står vi over for et historisk interessant 2017, som det fremgår af temaartiklerne i denne udgave.
Tre nye drivkræfter
Internationale finanshuse ser tre nye overordnede drivkræfter i 2017, som betegnes som en ”New Normal”, der både kan give et positivt og et negativt udkom for erhvervslivet og samfundsøkonomien.
For det første synes det nu efter syv år at være slut med stimulanser fra centralbankerne. Den nye normal bliver i højere grad finanspolitiske lempelser anført af USA. Det kan give stigende inflation og obligationsrenter, der i sidste ende kan afspore et økonomisk opsving.
For det andet er en relativ svag US dollar blevet afløst af en stærk dollar i kølvandet på dels forventede FED renteforhøjelser og dels øget inflation importeret fra Kina. En stærkere US dollar har uden tvivl styrket europæisk økonomi, via en styrkelse af de europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne. Men der lurer store finansielle risici i baggrunden, idet de fleste asiatiske lande har enorm gæld i US dollar, som med en styrket doller bliver dyrere at tilbagebetale. Den stærke US dollar kan altså give et voldsomt bagslag i Asien, både i banksektoren og nationalt.
For det tredje sker der i disse år et skifte af magten fra det historiske establishment til politisk populisme, og det vil uvægerligt give øget politisk usikkerhed, ikke mindst på den korte bane op til årets vigtige politisk valg i Holland og Frankrig. Det ventes også at give langt mere volatile finansmarkeder, som muligvis forstærkes af bevægelserne nævnt under de første to områder.
Største gamechanger kan dog blive Trump som USA’s nye præsident, både i positiv og negativ retning. Grundlæggende er der givet mange gisninger om, hvad Trump vil – og kan – få gennemført af reformer og ændringer i den hidtidige førte politik. Cheføkonom Steen Jakobsen fra Saxo Bank ser tre store begivenheder de seneste årtier: For det første ”The Wall”, altså Berlin Murens fald, i 1989 som tegn på globaliseringen og åbning af landegrænserne. For det andet ”9/11” i 2001 som tegn på et øget statsligt kontrolregime, mere overvågning, nationalisme og lukkede grænser. Og endelig ”The US Wall” i 2017 som første tegn på importbarrierer, tilbageslag for globaliseringen samt det, Steen Jakobsen kalder ”Neo-Nixon Shock doctrine.” Der er mange lighedspunkter.
Morten W. Langer
