Det Systemiske Risikoråd under ledelse af Nationalbanken kom forleden med en historisk skarp advarsel mod boble-lignende tilstande på f inansmarkedet og potentielle systemiske risici for de danske banker. Advarslen har vakt international opsigt. Alligevel mener Risikorådet ikke, at der er behov for at indføre en såkaldt kontracyklisk buffer, som styrker bankernes kapitalgrundlag yderligere. Rådet skriver i den seneste meddelelse , at ”Rådet anbefaler fortsat en sats på 0 pct.” Men rådet indikerer også, at der endnu ikke er helt klarhed om, hvordan bufferen skal fastsættes: ”Rådet har udbygget sin metode for anbefalinger om niveauet for den kontracykliske kapitalbuffersats. En opdateret beskrivelse af metoden vil blive offentliggjort på Rådets hjemmeside.”
Hos Saxo Bank er cheføkonom Steen Jakobsen kritisk over for, at rådet ikke øger den kontracykliske buffer efter den seneste melding: ”Jeg må indrømme, at jeg undrer mig meget over, at rådet ikke pålægger bankerne en kontracyklisk kapitalbinding til at stå i mod med, når det samtidig indikerer, at der kan opstå systemiske risici i den finansielle sektor. Det vil være en både sober og rigtig action. Med den aktuelle situation på de finansielle markeder er det svært at se, at der vil opstå mere oplagte behov for en ekstra kapitalbuffer end nu. Den manglende action er ikke mindst paradoksal i forhold til den relativt kraftige advarsel fra Det Systemiske Risikoråd.”
På den anden side roser Steen Jakobsen også Risikorådet for at komme med en relativ skarp melding. ”Jeg synes, at rådets seneste ”observation” overordnet er en god kommentar. Men når den slags kommer fra et myndighedsorgan, vil kommunikationen oftest være drevet af, at den skal tilfredsstille alle parter. Det ville helt klart være ønskeligt, at en sådan kommission agerer helt uafhængigt og separat fra politiske hensyn og særlige lobbyinteresser. Men det er naturligvis næsten umuligt i den virkelige verden,” siger han til Økonomisk Ugebrev.
Professor Finn Østrup fra CBS er helt på linje med Steen Jakobsen: ”Det er velkendt, at de negative renter har været med til at inflatere aktie- og boligpriser, og der er ikke meget nyt i denne del af Risikorådets vurdering. Vi har for tiden noget, der ligner en spekulationsboble. Derfor ville det være på sin plads, at Risikorådet ikke kun snakkede, mens kom med en konkret politikanbefaling til politikerne om, hvad vi skal gøre ved det.” Finn Østrup har svært ved at se, at Risikorådet i praksis kan få lov til at øge bankernes kapitalbuffer, så længe der er så stor politisk fokus på realkredittens bidragssatser og kapitalkrav, og så længe den politiske stemning mere går mod lempelse af bankernes kapitalkrav. ”Jeg tror ikke meget på Risikorådets handlekraft. Nationalbanken udgiver jo halvårlige rapporter om den finansielle stabili-tet. Og lige op til finanskrisen mente Nationalbanken jo også, at bankerne var bundsolide. Det vil være oplagt at overveje flere andre instrumenter til at begrænse eksempelvis bankernes långivning til aktiespekulation,” siger Finn Østrup. Finanstilsynet har allerede udgivet nogle anbefalinger til bankerne om, hvordan de kan skrue ned for risikoen ved boligudlån i storbyerne.
Medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd er især folk fra Nationalbanken. Nationalbankdirektør Lars Rohde er formand, og Erhvervsministeriets departementschef Michael Dittmer, som også er næstformand i Nationalbanken, er også med her. Selvom Risikorådets formelle opgave er at overvåge den finansielle stabilitet (og altså den finansielle sektors sundhedstilstand), samt at ”forberede henstillinger om politiktiltag med analyser af mulige initiativer, (herunder) at vurdere behovet for et modcyklisk kapitalkrav i Danmark,” så ses rådet i høj grad at være styret af politiske hensyn. Sammensætningen af rådet, som har en klart mindretal af uafhængige medlemmer, ses derfor at være problematisk.
Med de seneste måneders offentlige debat om skærpede kapitalkrav for banker og realkredit, samt de negative konsekvenser for bankernes udlån og kreditvillighed, og dermed for samfundsøkonomien, vil det uden tvivl blive set som en politisk tabersag at indføre en modcyklisk kapitalbuffer nu. Bundlinjen kan altså blive, at Det Systemiske Risikoråd i realiteten ikke kan få lov til at leve op til sin formelle opgave af politiske hensyn. ”Rådet bør alligevel anbefale indførelse af en kapitalbuffer. Det vil være best practice,” siger Steen Jakobsen.
International opmærksomhed
Den seneste melding kan dog i forlængelse heraf ses som et signal til politikerne om, at situationen begynder at udvikle sig bekymrende i forhold til de finansielle systemrisici. Rådets opsigtsvækkende advarsel har også været omtalt internationalt. Blandt andet på den store, amerikanske finansblog Zerohedge , hvor det under overskriften ” Danish Central Bank Warns Of “Risk Illusion”, Fears “Fire Sale” Plunge In Asset Prices” hedder, at “Now, however, Denmark’s Systemic Risk Council has raised the financial system warning level to DEFCON1, warning that low levels of interest rates have led to excessive risk-taking and risk illusion among borrowers and credit institutions… and low market liquidity combined with sudden shifts in risk perceptions may still lead to significant falls in asset prices and fire sales.”
Økonomisk Ugebrev har bedt en række finansielle eksperter om at vurdere meddelelsen fra Det Systemiske Risikoråd. Professor Carsten Tanggaard fra Århus, som også er formand på Penge- og Pensionspanelet, siger: ”Jeg vurderer, at rådet faktisk mener, at vi er i en aktivboble. Og det påpeger, at problemet er, hvordan vi får den punkteret uden alt for mange skadevirkninger. Hvis risikoopfattelsen stiger – også selvom risikoen som sådan ikke gør – vil vi se investorer, der sælger ud. Det vil give et prispres, og kombineret med dårlig likviditet forværres problemet. Og den slags har det med at være selvforstærkende. Når markederne falder, falder alle aktiver i værdi, det vil sige både aktier, obligationer og ejendomme. Så er der ingen sikre havne.”
I rådets meddelelse hedder det blandt andet, at ”der bør udvises agtpågivenhed i forhold til det lave renteniveau, som kan lede til overdreven risikotagning og risikoillusion blandt låntagere og kreditinstitutter. En pludselig ændring i opfattelsen af risici på de finansielle markeder kombineret med lav markedslikviditet kan indebære systemiske risici.”
Carsten Tanggaard tolker formuleringen på denne måde: ”Rådet hentyder vel til risikoen for, at de finansielle institutioner ikke har kapital nok. Og risikoen for, at en krise får realøkonomiske og dermed flere systemiske effekter. Jeg vil tro, at det bekymrer rådet, at der er udpræget bobletænkning i markedet. Bankerne har længe argumenteret for, at vi skal få højere afkast ved at tage mere risiko. Det er ren boblelogik. Samtidig kunne man vel godt forestille sig, at de er bekymrede for politikernes korte hukommelse. Der lobbyes massivt for at lette kapitalkravene. Det vil jeg tro, at Nationalbanken bekymret for. Og den bekymring er efter min mening velbegrundet.” Fra Carnegie siger cheføkonom Henrik Drusebjerg, at han opfatter meldingen fra Risikorådet som en advarsel til banker, låntagere og investorer om, at riskoen er stigende. Men han forventer ikke, at meldingen vil ændre på adfærden. ”Med gang i seddelpressen og minusrenter er det vanskeligt at undgå, at aktivpriserne pustes op, og det vil helt sikkert få negative konsekvenser før eller siden. Myndighederne vil på den ene side gerne have stimuleret forbrug og investeringer, men på den anden side skaber de nogle finansielle ubalancer. Investorerne forsøger selvfølgelig at sikre deres værdier ved at gå efter gode afkast, og det sker ved at tage højere risici. Derfor er de generelle risici også stigende, og det er det, Risikorådet forsøger at advare os om,” siger Henrik Drusebjerg. Nationalbanken har ingen kommentarer til kritikken.
