Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Medlemsdemokrati: Hvem bestemmer i Nykredit?

Morten W. Langer

mandag 02. oktober 2017 kl. 17:30

Nykredit-koncernen er ejet af foreningen Forenet Kredit, og det øverste organ i Forenet Kredit er det 104 mand store repræsentantskab. Det er dem, der formelt skal afgøre, om Nykredit-koncernen skal børsnoteres, med de konsekvenser det måtte have på stigende bidragssatser og andre kommercielle hensyn end medlemsinteresser. Meget tyder på, at den reelle magt ligger hos topchef Michael Rasmussen i selve Nykredit-koncernen.

Er det direktionen i Nykredit eller er det repræsentantskabet i foreningen Forenet Kredit, der reelt har magten og bl.a. bestemmer, om Nykredit skal børsnoteres eller ej?

Formelt er der ikke tvivl om, at magten og den endelige beslutningskompetence naturligvis ligger hos ejeren af det selskab, der sikkert skal børsnoteres. Og ejeren er foreningen Forenet Kredit. Men der er flere klare tegn på, at Forenet Kredit har overladt kontrollen til Nykredit, så det i virkeligheden er ”halen, der logrer med hunden og ikke omvendt”.

Sådan lyder vurderingen hos flere eksperter, som Økonomisk Ugebrev har talt med. Senest har der blandt andet været et ganske mærkværdigt forløb omkring den nye aktionærforeningsmodel, som lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet præsenterede for nogle uger siden.

Som omtalt i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev har han udarbejdet et Working Paper med en aktionærforeningsmodel, som et alternativ til den bebudede børsnotering. Modellen viser, at koncernen kan få tilført ekstra egenkapital i niveauet 18 mia. kr. fra låntagerne. De vil opnå en rabat på bidraget, og resultatet er ifølge Johannes Raaballe, at branchens gennemsnitlige bidrag på sigt vil kunne lande på omkring 0,5 procent i stedet for 0,85-0,90 procent.

FORENET KREDIT HAR IKKE INCITAMENT TIL NOTERING
Dermed vil landets realkreditkunder på sigt samlet kunne spare i omegnen af ti mia. kr. om året på, at Nykredit undlader en børsnotering. Konklusionen om effekten på bidragets størrelse bakkes op af en stribe økonomer. Derfor har låntagerne – altså medlemmerne af Forenet Kredit – helt indlysende ikke incitament til at godkende en børsnotering, når det gælder den forventede påvirkning af bidragenes størrelse.

Men alligevel har ledelsen i Forenet Kredit, med formand Nina Smith i spidsen, ikke forelagt den nye model for repræsentantskabet, erfarer Økonomisk Ugebrev.

I den seneste udgave stillede Økonomisk Ugebrev spørgsmål direkte til Forenet Kredit og til Nina Smith om den nye model, som kunne erstatte en børsnotering. Konkret har vi spurgt Nina Smith om: ”Forenet Kredit vil undersøge og fremlægge resultater af en sådan undersø-gelse? Om Raaballes model – eller en justeret version af modellen – vil kunne erstatte en eventuel børsnotering?” Spørgsmålet blev ikke besvaret af Nina Smith eller af foreningen. Økonomisk Ugebrev modtog i stedet en mail fra Forenet Kredits presseafdeling med henvisning til Nykredit-koncernens svar på spørgsmålet. Økonomisk Ugebrev har efterfølgende over for foreningen konstateret, at man godt kunne få det indtryk, at beslutninger og overvejelser om den eventuelle børsnotering er lagt over til topledelsen i Nykredit, som har helt andre interesser end medlemmerne. Man kan dermed med rette stille spørgsmål til, hvem der aktuelt varetager medlemmernes – og dermed låntagernes – interesser.

Ugebrevet har nu gentaget spørgsmålet til Nina Smith, der nu har følgende svar: ”Artiklen med aktionærforeningsmodellen er offentligt tilgængelig – lige som andre universitetsøkonomers modeller. Repræsentantskabsmedlemmerne er velkomne til selv at danne sig en holdning til modellerne. Foreningens bestyrelsen lægger vægt på at præsentere forslag for repræsentantskabet, som også er gangbare i virkelighedens verden,” siger Nina Smith.

”Det er et meget ukonkret udsagn,” siger Johannes Raaballe. ”Hvori er aktionærforeningsmodellen ikke holdbar i virkelighedens verden? Idéen med at låntager selv kommer med egenkapitalen har jo virket i århundreder,” siger han.

Læs resten af artiklen her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank