Nationalbanken råber ”ulven kommer” uden grund

Nationalbanken advarer mod stigende bankudlån til erhverv, og udpeger flere konjunkturfølsomme brancher, der særligt driver væksten. Men udmeldingen strider direkte imod talfakta fra Nationalbankens egen statistikbank. Det sår tvivl om det egentlige motiv for at tænde røde lamper overfor myndigheder, politikere og banker. Nationalbanken råber ”ulven kommer” under at have grundlag for det, vurderer cheføkonom.

Forskellen på de meldinger Nationalbanken kommer med i seneste udgave af Finansiel Stabilitet med undertitlen ”Risici er under opbygning i den finansielle sektor”, og tallene fra Nationalbankens egen statistikbank er milevid. En stribe eksperter undrer sig over Nationalbankens bastante konklusion om opbygning af udlånsrisici på bankernes bøger, og de stille spørgsmålstegn ved den egentlige forklaring på Nationalbankens løftede pegefinger.

I publikationen skriver Nationalbanken på side 11: ”Udlån til erhverv er stigende, jf. figur 15. Mens væksten i realkreditudlån til erhverv er steget støt igennem en længere periode, begyndte bankernes udlån til erhverv at stige i 2014. Bankerne melder ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse generelt om øget efterspørgsel efter erhvervslån, især fra nye kunder. Der er stor spredning på udlånsvæksten på tværs af banker, og nogle mellemstore banker øger deres udlån markant.”

Teksten underbygges af en figur, der viser at store og mellemstores bankers udlån til erhverv ved udgangen af 2013 var på 335,8 mia. kr. og at dette tal ved udgangen af oktober 2017 var vokset til 351,4 mia. kr. Det er en vækst på 4,65 procent på knap fire år eller ca. én procent om året. Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken vurderer ikke, at denne vækst i sig selv er bekymrende. En vurdering, flere andre økonomer er enig i. Men ikke nok med det, så er der stor forskel på tallene i Nationalbankens publikation og tallene i Nationalbankens egen statistikbank. Her viser tal for alle bankernes samlede udlån ved udgangen af 2013 erhvervsudlån til ikke finansielle selskaber på 354,9 mia. kr., som er faldet til 343 mia. kr. ved udgangen af oktober i år. Altså et fald på godt tre procent – i stedet for en stigning på knap fem procent i forbindelse med den seneste advarsel.

For udlån til personligt drevne virksomheder er udlå-net i samme periode dykket fra 116,5 mia. kr. til 102,4 mia. kr. – eller et fald på 12,1 procent. Sammenlægger man tallene for ikke-finansiel virksomhed og personligt ejede virksomheder er billedet et udlånsfald fra 471,4 mia. kr. til 445,4 mia. kr. – et vægtet fald på 5,5 procent. Altså den stik modsatte konklusion af den, der fremgår af den nye udgivelse om Finansiel Stabilitet.

Økonomisk Ugebrev har i den forløbne uge flere gange spurgt Nationalbanken om en forklaring på, at det er den stik modsatte konklusion afhængig af om man ser på tallene i statistikbanken eller tallene i deres nye publikation. Økonomisk Ugebrev har også forgæves bedt Nationalbankdirektør Lars Rohde om en nærmere forklaring på, hvordan Nationalbanken er kommet frem til tallene i publikationen.

Det ekstreme misforhold mellem tal fra statistikbanken og tal fra Finansiel Stabilitet sammenholdt med de udeblevne forklaringer fra Nationalbanken harmonerer ganske dårligt med det normalt meget høje omdømme Nationalbanken har, vurderer eksperter.

KONKRETE BRANCHER TRÆKKES FREM

Udover de ret mystiske betragtninger over store og mellemstore bankers erhvervsudlån fokuserer publikationen også på, at udlån til konkjunkturfølsomme brancher er steget i de mellemstore banker. Her indeholder de officielle tal i statistikbanken ikke tal opdelt på de forskellige grupper af banker.

Men ud af de fem brancher, der bliver nævnt i Finansiel Stabilitet kan to af brancherne genfindes i branchestatistik for alle bankernes udlån. Det er dels landbrug og dels bygge- og anlæg. Her vælger Nationalbanken at sammenligne nye tal med tidligere data fra udgangen af januar 2014. Denne umiddelbart lille ændring med at vælge januar 2014 i stedet for december 2013 i den første sammenligning viser sig at betyde ganske meget.

For ifølge de officielle branchetal, der kan trækkes i statistikbanken, så er der for landbrug tale om et fald i bankernes udlån frem til oktober 2017 på 5,3 procent, når man vælger at sammenligne med januar 2014. Sammenligner man med december 2013 er faldet på 8,9 procent, og vælger man at sammenligne to ens måneder, og derfor med oktober 2013, så er der tale om et fald på hele ti procent.

Samme billede viser sig for bygge- og anlæg. Her viser sammenligningen med januar 2014 en stigning på 11,0 procent. Men en sammenligning med december 2013 viser en stigning på kun 6,8 procent, og sammenlignes med oktober 2013 er stigningen helt nede på 3,7 procent. De meget store forskelle for bygge- og anlæg forklares med at udlånet falder i perioden fra oktober 2013 til januar 2014. Netop udlånet til bygge- og anlæg er præget af forholdsvis store udsving fra måned til måned på op til otte procent.

”Jeg har stor tiltro til Nationalbanken, og det kan være fint og relevant, at Nationalbanken ser på, om der er tilstrækkelig kreditvurdering, når de mellemstore banker trækker lån fra de store banker. Men det er et problem, at Nationalbanken vælger at sammenligne to forskellige måneder. Når man ser på det omfang lånevæksten hos de mellemstore banker har ifølge Finansiel Stabilitet, så er der ikke tale om stigninger, der i sig selv giver anledning til røde lamper,” siger Jes Asmussen.

Cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri er uforstående over for at bygge- og anlæg trækkes frem i sammenligningen i Finansiel Stabilitet. ”Jeg er både overrasket og uforstående over for advarslen. Byggeriet er selvfølgelig konjunkturfølsomt, så hvis det bare er det de konstaterer for 100. gang, så ok med det. Men hvis der er tale om en udvikling med store stigninger, så er det noget, der er gået vores næse forbi,” siger Bo Sandberg. ”Jeg mener, at de indtager en overbekymret attitude, og jeg tror, at de skal passe på med at råbe ”ulven kommer,”” siger han.

Nationalbanken fremhæver fem brancher, hvor der for de mellemstore banker skulle være stor vækst i udlånet siden januar 2014.

Ejlif Thomasen

Læs resten af artiklen her.