Betalingsformidlingsvirksomheden Nets kan stå foran nogle meget udfordrende år på de modne markeder i Danmark og Norge. Med en næsten total markedsdominans kan man næsten kun tabe markedsandele, og både konkurrenter og konkurrencemyndigheder presser på for, at det skal gå sådan.
Nets, som jo går på børsen om få uger, er den helt dominerende aktør i Danmark og Norge med en næsten 100 procent markedsandel i Danmark. Den dominerende markedsposition betyder også, at Nets henter næsten hele sit EBITDA-overskud på 2,2 mia. Kr. i Danmark og Norge, viser Økonomisk Ugebrevs regnskabsanalyse. Men den dominerende position omkring danskernes Dankort og Betalingsservice har gjort Nets så guldrandet, at det allerede har tiltrukket nye aggressive og billigere konkurrenter.
Om konkurrencesituationen skriver Danske Bank i en omfattende analyse af Nets, udarbejdet op til børsnoteringen, at ”high pro tability especially in certain segments gives newcomers an opportunity to adress these segments. Nets could face the ”curse of being of market leader” (altså en forbandelse af at være markedsleder. red), as it could be challenged in specific market segments, especially in Danmark and Norway.” Med andre ord får Nets sikkert svært med vokse på markedsandele i disse lande, men derimod kan de aktuelle monopollignende transaktionsgebyrer hurtigt blive presset og udfordret af newcomers som ePay og Danske Banks Mobile Pay.
Nets ser dog ikke nære udfordringer på de modne markeder, skriver Danske Bank. ”Profitability is high and increasing – and market share is second to none (…) While high profitability opens up business opportunity for newcomers accepting, Nets states that it is not aware of evidence that suggest that it will be a challenge to maintain markedshare,” skriver Danske Bank i analysen.
I det netop fremlagte prospekt fra Nets virker ledelsen dog lidt mindre stålsat i vurderingen af det aktuelle konkurrence– og prispres. På side 27 i prospektet kan man læse følgende: ”Desuden oplever koncernen som følge af den konkurrence, koncernen er udsat for i de forskellige lande, hvor den driver virksomhed, et markant prispres på sine produkter og tjenesteydelser, som måske kan vokse sig endnu større (…).” Men det oplyses (side 89) også, at forudsætningerne bag ledelsens overskudsforventninger efter 2016 blandt andet er baseret på, at ”koncernen ikke oplever nogen væsentlig negativ ændring i prisfastsættelsesmiljøet (…) som følge af prispres fra konkurrenter.”
Ifølge Danske Bank-analysen risikerer Nets dog de kommende år at miste faste kontrakter med nuværende aftalepartnere. Danske Bank skriver: ”Nets has a number of significant contracts / sector agreements that are set to expire within the forecast period up to 2020. There is a risk to earnings if these are not extended on satisfactory conditions.” Denne risiko skal ses i forhold til, at Nets’ ti største kunder står for 34 procent af den samlede omsætning.
Økonomisk Ugebrevs regnskabsanalyse af Nets indtjeningsmønster viser, at op mod 1,7 mia. kr. af det samlede EBITDA-overskud på 2,2 mia. kr. hentes i Danmark og Norge på de forretningsområder, hvor Nets næsten har et monopol. På forretningssegmentet ”Corporate Service,” som især består af Betalingsservice i Danmark og Leverandørservice i Norge med i alt 250.000 tilmeldte virksomheder, hentes et EBITDA-overskud på 880 mio. kr. På det andet store forretningssegment ”Network”, som omfatter danskernes Dankort og norske BankAxept, var EBITDA overskuddet sidste år 811 mio. kr.
Bekymrede myndigheder
Med andre ord henter Nets en meget stor andel af det samlede overskud på forretninger, som aktuelt er præget af monopollignende forhold. Dankortet står for op mod 80 procent af alle kortbetalinger i Danmark. Brugen af Dankortet er de seneste fem år steget fra 691 millioner transaktioner til 1.002 millioner, og Nets enhedsomkostninger er i perioden faldet fra 89 øre til 49 øre. De danske konkurrencemyndigheder ser da også Dankortet som en monopol-lignende guldgrube for Nets ejere.
Efter Konkurrencerådet for nogle år siden pålagde Nets at nedsætte transaktionsprisen, stadfæstede Konkurrenceankenævnet afgørelsen, men Nets slår sig stadig i tøjret. Sagen ligger nu i Østre Landsret med en forventet afgørelse i foråret 2017. En afgørelse om at nedsætte Dankort-transaktionsprisen kan således underminere Nets mest lukrative forretning. I Danske Bank-analysen påpeges desuden, at Nets’ nye mobile Dankortløsning endnu ikke har fået tilslutning fra Danske Bank og Nordea, hvis kunder genererer halvdelen af alle Dankorttransaktionerne. Dermed risikerer Nets potentielt at miste halvdelen af de aktuelle Dankorttransaktioner.
I forretningssegmentet ”Corporate service” er ikke mindst ”Betalingsservice” generator af betydelige indtægter for Nets. Sammen med norske Aftalegiro er der årligt 350 millioner betalinger, og med den danske pris på 4,3 kr. pr. transaktion for forretningerne giver det en samlet omsætning på 1,5 mia. kr. Nets pris over for virksomheder har været uændret siden 2007, mens Nets’ enhedsomkostninger er faldet og faldet. Danske Bank påpeger, at prisen meget vel kan komme under pres, og at tilsvarende priser i Sverige og Schweiz er op til 80 procent lavere.
Ifølge Danske Bank-analysen er de danske konkurrencemyndigheder også bekymrede for Nets’ dominans inden for Betalingsservice. Men myndighederne har ikke taget action, fordi de forventer øget konkurrence fra storbankerne, EU-regulering, realtime clearing og nye mobile betalingssystemer, lyder vurderingen. Blandt andet kan både Danske Banks Mobile Pay og de andre bankers Swipp hurtigt udvikles til transaktioner direkte mellem betaler og modtager, udenom Nets, ikke mindst fra 2018 efter EU-liberaliseringen af adgangen til bankkundeoplysninger.
Stabil vækstforretning
Umiddelbart tegner både analytikerne fra Danske Bank og Nordea, samt ledelsen for Nets, alligevel billedet af koncernen som en stabil vækstforretning de kommende tre-fem år. Ledelsen skriver i prospektet (side 88), at den forventer en årlig omsætningsvækst på 5-6 procent og en EBITDA-margin i den høje ende af 30’erne. Ledelsen oplyser også, at skønnet er baseret på, at der ikke indtræder større ændringer i konkurrencesituationen, og at der sker store ændringer i reguleringen. Analytikerne bag analyser af Nets, som er udarbejdet af Nordea og Danske Bank, der begge er hyret af Nets til at deltage i emissionen, kommer frem til nogenlunde samme skøn:
Virkeligheden synes mere at være, at Nets skal udvikle sig i en meget opdelt verden: På det danske og norske marked skal Nets kæmpe for sin markedsandel og vigende transaktionspriser. Og i Sverige og Finland skal Nets hente den reelle vækst – ved at slås med innovative opkøbsivrige aktører som Bambora.
