Analytikere og investorer fik ikke den nye ud-af-boksen visionsstrategi, som de havde ventet. De er skeptiske over for den udmeldte synergi i den nye store Transport & Logistics-division og over udmeldte olieopkøb med risiko for at belaste kreditværdigheden.
A.P. Møller-Mærsk kan med udmeldingen om en ny strategisk retning have indledt et af de mest afgørende kursskifter i toppen af dansk erhvervsliv i mange år. Men selvom der både er lagt op til markant nytænkning i olie- og shippingforretningen, ser hverken analytikere eller investorer ud til at have fået den nye langsigtede vision, de havde håbet på. Den nye plan ses mere som justeringer, end svaret på en vision, der rækker ud over vigende transportbehov i shipping og opgør med den ”sorte” energi. Den udmeldte “opdatering på den strategiske gennemgang” den 22. september er altså grundlæggende blevet mødt med bred skepsis. Da den nye topchef Søren Skou lagde planen frem torsdag førte den umiddelbart til et kursløft på godt tre procent. Men aktien kunne ikke holde niveauet og er den efterfølgende uge faldet fem procent tilbage. Analytikere og investorer er skeptiske på flere punkter.
Synergierne: Sammenlægningen af transportog logistikvirksomhederne Maersk Line, APM Terminals, speditionsvirksomheden Damco og slæbebåds- og bjergningsvirksomheden Svitzer skal sammen med digitalisering give synergier, der modsvarer en forbedring af deres samlede ROIC (afkast på den investerede kapital) på to procentpoint over de næste tre år. Det modsvarer cirka 600 mio. dollar. Eksempelvis vil Nykredits analytikere gerne se “bevis for at de forholdsvis store synergier kan realiseres, da det fortsat er de samme forretningsenheder, der skal sidde og forhandle priser mellem hinanden og fortsat – sådan forstår vi det – skal levere hvert deres regnskab for forretningsenhederne”.Sydbank er også i tvivl om synergierne: “Det er efter vores vurdering langt fra sikkert, at integrationen af selskaberne i den nye transport- og logistik-division vil frigøre betydelige omkostningssynergier,” skriver Sydbank i en kommentar. Et tættere samarbejde mellem Maersk Line, APM Terminals og Damco vil alt andet lige indføre mere kompleksitet i forretningsmodellen.
Sydbank mener, at det kan blive svært at få de meget prisfokuserede kunder til at betale ekstra for de nye digitale løsninger. Der er altså også risiko for negative synergier: APM Terminals kan tabe nogle af de kunder, som bliver havneselskabets direkte konkurrenter efter sammenslutningen med Maersk Line.
Carnegie tvivler også på, om Maersk Line kan få synergier ned på bundlinjen: “Vi er positivt overrasket over beløbet. Men vi stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget Maersk kan holde fast i. Historisk er besparelser blevet givet til kunderne gennem lavere fragtrater,” skriver investeringsbanken. Den tvivler på, at prisdisciplinen i containertrafikken vil blive bedre foreløbig.
Konkurrenter effektiviserer endnu mere: Spørgsmålet er også om synergier på 600 mio. dollar er nok. En af Maersk Lines største konkurrenter, franske CMA CGM, offentliggjorde i september 2016 en målsætning om at effektivisere for yderligere en milliard US-dollar over 18 måneder. Hertil kommer yderligere synergieffekter fra CMA CGM’s opkøb af rivalen NOL. Så da Maersk Line og CMA CGM i dag har omtrent den samme overskudsgrad, vil “de 600 mio. US-dollar Maersk går efter ikke nødvendigvis give det en fordel,” ( Se tabel her ) påpeger Carnegie. Selv hvis man tilføjer de 250 mio. dollar, som Maersk Line i forvejen havde sat sig som effektiviseringsmål fra 2016 og frem.
Også tyske Hapag-Lloyd, der ligeledes præsterer en overskudsgrad omtrent som Maersk Lines, kører i disse måneder effektiviserings- og synergiprogrammer på mange hundrede mio. dollar. Måske kan mindre rederier ikke følge med i kapløbet.
Opkøbsplaner øger finansiel usikkerhed: Carnegie bryder sig ikke om signalet, at olie- og gasaktiviteterne skal vokse ved hjælp af opkøb. Carnegie er “skuffet over, at ambitionen stadig er, at få Maersk Oil til at vokse ved hjælp af opkøb. Vi ville hellere have set, at det blev tappet for likviditet, og at likviditeten blev udbetalt til aktionærerne.” Og måske er ressourcerne til opkøb inden for olie- og gasudvinding eller til transportdelen mindre end man skulle tro, fordi:
Kreditværdigheden forringes. Moody’s varslede den 27. september 2016 om en sandsynlig nedjustering af A.P. Møller-Mærsks kreditrating på Baa1 med mindst et trin, og forklarede det direkte med den planlagte udsplitning af energi-aktiviteterne. Moody’s påpeger, at en udskillelse af A.P. Møller-Mærsks energi-aktiviteter, der i første halvår 2016 leverede 62 procent af koncernens EBITDA, vil gøre gruppen væsentligt mindre diversificeret. Den fremtidige rating vil dog i sidste instans “afhænge af det gældsbeløb, der allokeres til det integrerede transport- og logistikselskab samt eventuelle tilbageværende ejerinteresser i energiforretningerne.” Det bliver også afgørende, hvordan eventuelle indtægter fra udskillelse af de olierelaterede enheder benyttes.
Massiv udskiftning i ledelsen. Planen skaber mere usikkerhed om ledelsen af den integrerede koncern: En hel stribe chefer har forladt koncernen, herunder den hidtidige CFO samt cheferne for de to aktiviteter, der skal smeltes sammen med Maersk Line, Damco og APM Terminals. Betydelige ledelsesressourcer forlader dermed koncernen på én gang. Godt én uge efter fremlæggelsen af planen står det endnu mere klart, at koncernchef Søren Skou og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen med den nye plan løber en risiko, som mange markedsdeltagere ikke forstår fuldt ud.
Morten A. Sørensen
